Test til diagnosticering af kræft i svælg og mundhule

Nogle kræftformer eller forstadier til kræft i svælg og mundhule kan findes ved en rutinemæssig undersøgelse hos en læge eller tandlæge, selv om mange af disse kræftformer opdages på grund af tegn eller symptomer, der opstår. En tandlæge eller læge bør undersøge det område, der forårsager problemet. Hvis der er mistanke om kræft, vil det være nødvendigt at foretage undersøgelser.

Lægeundersøgelser

Medicinsk anamnese og lægeundersøgelse

Som et første skridt vil lægen stille spørgsmål om symptomer, mulige risikofaktorer og eventuelle andre sundhedsproblemer, du måtte have.

Lægen vil undersøge dig for tegn på kræft eller forstadier til kræft i mund eller svælg. Disse tegn kan være knuder eller andre områder på dit hoved, ansigt eller hals, der viser forandringer, eller problemer med nerverne i dit ansigt og din mund. Lægen undersøger hele indersiden af din mund og kan bruge en handske til at føle hele det indvendige område med en finger. Han eller hun kan også foretage andre undersøgelser for at se efter områder med ændringer i munden eller halsen eller for at få en bedre idé om, hvad det unormale område kan være. Nogle af disse tests er beskrevet i Kan kræft i mundhule og mundhule opdages tidligt.

Udførlig undersøgelse af hoved og hals

Hvis der er grund til at tro, at du kan have kræft, vil din læge henvise dig til en specialist i disse kræftformer, f.eks. en mund- og kæbekirurg eller en hoved- og halskirurg, også kendt som en øre-, næse- og halslæge (ENT) eller en otolaryngolog. Denne specialist vil højst sandsynligt foretage en komplet hoved- og halsundersøgelse samt andre undersøgelser og tests.

Ved en komplet hoved- og halsundersøgelse vil specialisten være særlig opmærksom på hoved- og halsområdet og sørge for at undersøge og palpere eventuelle unormale områder.Denne undersøgelse omfatter lymfeknuderne i halsen, som omhyggeligt vil blive palperet for tegn på kræft.

Da strubehovedet er en del af halsen, der ligger dybt inde i halsen, er nogle dele ikke lette at se. Lægen kan bruge spejle eller specielle fiberoptiske endoskoper til at undersøge disse områder. Begge disse prøver kan udføres på lægens kontor. Ved begge test kan lægen først bruge en spray til at bedøve bagsiden af din hals med medicin for at gøre undersøgelsen lettere.

• Indirekte laryngoskopi og faryngoskopi: Ved denne test bruger lægen små spejle på lange, tynde håndtag til at undersøge din hals, tungebasis og en del af dit strubehoved (strubehovedet).
• Direkte (fleksibel) laryngoskopi og faryngoskopi: Ved denne undersøgelse fører lægen et fleksibelt fiberoptisk skop ind gennem munden eller næsen for at undersøge områder, der ikke let kan ses ved hjælp af spejle, f.eks. området bag næsen (nasopharynx) og strubehovedet, eller for tydeligere at se områder med ændringer, der blev set ved hjælp af spejle.

Panendoskopi

Ved en panendoskopi bruger lægen forskellige typer endoskoper, der føres gennem munden eller næsen, til at udføre laryngoskopi, spiserørsspejling og (undertiden) bronkoskopi. Dette giver lægen mulighed for at undersøge mundhulen, oropharynx, larynx, spiserøret (røret, der fører til maven), luftrøret og bronkierne (luftvejene i lungerne).

Denne undersøgelse udføres normalt i operationsstuen (operationsstuen), mens du er under fuld narkose (medicin, der fremkalder dyb søvn). Lægen bruger et laryngoskop til at se efter svulster i halsen og strubehovedet. Andre dele af mund, næse og hals bliver også undersøgt. Hvis der findes en stor tumor eller en tumor, der sandsynligvis vil sprede sig, kan lægen også bruge et spiserørsspejleskop til at undersøge spiserøret eller et bronkoskop til at undersøge luftrøret og bronkierne.

Lægen vil se på disse områder gennem endoskoperne for at se, om der er en tumor, hvor stor den er, og hvor langt den har spredt sig til de nærliggende områder. Et lille stykke væv fra en tumor eller et andet unormalt område kan fjernes og undersøges under et mikroskop for at se, om det indeholder kræft. Biopsier kan udføres med specielle instrumenter, der bruges gennem endoskoper.

Biopsi

I en biopsi fjerner lægen et lille stykke væv (en prøve), som undersøges i et mikroskop. Den eneste måde at være sikker på, om der er tale om mundhulekræft eller kræft i mundhulen, er ved hjælp af en biopsi. I alle tilfælde er det nødvendigt med en vævs- eller celleprøve for at bekræfte kræftdiagnosen, før behandlingen kan påbegyndes. Der kan anvendes flere typer biopsier, afhængigt af tilfældet.

Exfoliativ cytologi

I denne test skraber lægen området med forandringer og påfører det indsamlede væv på en glasplade. Prøven farves derefter med et farvestof for at se på cellerne i et mikroskop. Hvis nogle af cellerne ser unormale ud, kan der tages en biopsi af området.

Førdelen ved denne test er, at den er enkel og gør det muligt at undersøge selv let unormalt udseende områder, hvilket kan bidrage til en tidligere diagnose og give en bedre chance for helbredelse i tilfælde af kræft. Denne metode viser dog ikke alle kræftsvulster. Nogle gange er det heller ikke muligt at se forskel på kræftceller og unormale celler, der ikke er kræft (dysplasi), så en biopsi kan stadig være nødvendig.

Incisionalbiopsi

Ved denne type biopsi skærer lægen et lille stykke væv ud fra det område, der ikke ser normalt ud. Dette er den mest almindelige type biopsi, der bruges til at undersøge forandringer i munden eller halsen.

Biopsien kan udføres på lægens kontor eller på operationsstuen, afhængigt af hvor tumoren er placeret, og hvor let det er at fjerne en god vævsprøve. Hvis det kan foregå på lægens kontor, bedøves området omkring svulsten, inden biopsien foretages. Hvis svulsten er dybt inde i munden eller halsen, kan biopsien foretages på operationsstuen under fuld narkose (medicin, der fremkalder dyb søvn). Kirurgen bruger specielle instrumenter gennem et endoskop til at fjerne små vævsprøver.

Finnålsaspirationsbiopsi

Ved denne test bruger lægen en meget tynd, hul nål, der er fastgjort til en sprøjte, til at fjerne (aspirere) nogle af cellerne fra en tumor eller knude. Disse celler undersøges derefter i et mikroskop for at se, om der er kræft.

Finnålsaspirationsbiopsi (FNA) bruges ikke til at udtage prøver fra unormale områder i munden eller halsen; den bruges dog nogle gange til at udtage prøver fra en masse i halsen, som kan føles eller ses på en computertomografi (CT-scanning). FNA kan være nyttig i flere situationer, f.eks.:

• At finde årsagen til en ny masse i halsen: Nogle gange anvendes en FNA-biopsi som den første test til en person, der for nylig har fundet en knude i halsen. FNA kan vise, at knuden i halsen er en godartet (ikke-cancerøs) lymfeknude, der er vokset på grund af en nærliggende infektion, f.eks. bihulebetændelse eller en tandinfektion. I dette tilfælde er det eneste, der er nødvendigt, behandling af infektionen. En fin nålsaspirationsbiopsi kan også finde en godartet væskefyldt cyste, som kan helbredes med kirurgi. Selv hvis FNA-resultaterne er godartede, vil der være behov for yderligere undersøgelser (f.eks. faryngoskopi og panendoskopi), hvis symptomerne tyder på kræft.
  Hvis FNA finder kræft, kan lægen, der undersøger prøven, normalt skelne mellem den pågældende type kræft. Hvis cellerne ligner pladecellekræft, vil der blive foretaget yderligere undersøgelser for at fastslå kilden til kræften i mund og svælg. Hvis finnålsaspirationsbiopsien viser en anden type kræft, f.eks. lymfekræft eller kræft, der har spredt sig til en lymfeknude i halsen fra et andet organ (f.eks. skjoldbruskkirtlen, maven eller lungerne), vil der blive foretaget yderligere undersøgelser for at fastslå det, og der vil blive givet behandling for den pågældende type kræft.
• For at kende omfanget af en kendt kræftsygdom: En biopsi med finnålsaspiration udføres normalt efter diagnosticering af mund- eller svælgkræft, hvis kræften har spredt sig til lymfeknuder i halsen. Disse oplysninger vil hjælpe lægen med at beslutte, hvilken behandling der er bedst for kræften.
• For at se, om kræften er kommet tilbage efter behandlingen: En biopsi med finnålsaspiration kan anvendes hos personer, hvis kræft er blevet behandlet med kirurgi, strålebehandling eller begge dele, for at afgøre, om eventuelle nye masser, der ses i halsen i det behandlede område, er arvæv eller kræft, der er kommet tilbage.

Laboratorieundersøgelse af biopsiprøver

Alle biopsiprøver sendes til et laboratorium til mikroskopisk undersøgelse af en patolog, en læge, der er specielt uddannet til at diagnosticere kræft ved hjælp af laboratorieprøver. Lægen kan normalt skelne mellem kræftceller og normale celler samt kræfttypen ud fra den måde, cellerne ser ud på. I nogle tilfælde kan lægen være nødt til at dække cellerne med særlige farvestoffer for at hjælpe med at identificere kræfttypen.

HPV-test

For halskræft tester lægerne biopsiprøver for HPV-infektion. Dette er en vigtig del af stadieinddelingen (kendskab til kræftsygdommens omfang) og tages i betragtning, når der træffes beslutninger om behandling. Disse oplysninger kan også hjælpe lægerne med at forudsige det sandsynlige kræftforløb, da personer med HPV-relaterede kræftformer har tendens til at reagere bedre end personer, hvis kræftformer ikke er relateret til virussen.

Billedundersøgelser

Billedundersøgelser anvender røntgenstråler, magnetfelter eller radioaktive stoffer til at få billeder af kroppens indre. Disse undersøgelser bruges ikke til at diagnosticere kræft i mundhulen eller i svælget, men kan foretages af en række årsager både før og efter en kræftdiagnose. Nogle af disse grunde er:

• For at hjælpe med at finde en tumor, hvis der er mistanke om en
• For at finde ud af, hvor langt kræften har spredt sig
• For at finde ud af, om behandlingen er effektiv
• For at identificere mulige tegn på, at kræften er vendt tilbage (genopstået) efter behandlingen

Røntgen af brystkassen

Efter diagnosen, der kan blive foretaget en røntgenundersøgelse af brystet for at se, om kræften har spredt sig til lungerne.

Computertomografi

En computertomografi (CT) bruger røntgenstråler til at lave detaljerede tværsnitsbilleder af din krop. I modsætning til almindelige røntgenstråler giver CT-scanninger detaljerede billeder af blødt væv og organer i kroppen. Denne test kan hjælpe din læge med at se størrelsen og placeringen af en tumor, om den spreder sig til nærliggende væv, og om den har spredt sig til lymfeknuder i halsen. Det kan også bruges til at afgøre, om der er spredning af kræft i lungerne.

Magnetisk resonansbilleddannelse

Magnetisk resonansbilleddannelse (MRI) viser ligesom CT-scanninger detaljerede billeder af kroppens bløde væv. MRI anvender dog radiobølger og kraftige magneter i stedet for røntgenstråler. Da den giver et detaljeret billede, kan man foretage en MRT for at fastslå, om der er spredning af kræft i halsen. Disse undersøgelser kan også være meget nyttige til at se på andre områder af kroppen, især hjernen og rygmarven.

Positronemissionstomografi

Til positronemissionstomografi (PET) sprøjtes en form for radioaktivt sukker ind i blodet. Kræftceller bruger sukker med højere intensitet end normale celler, så de optager mere radioaktivt sukker. Efter ca. en time vil du blive placeret på sofaen i PET-maskinen. Der bruges et særligt kamera til at skabe billeder af områderne med radioaktivitet i din krop. Billedet er ikke meget detaljeret som ved CT eller MRI, men det giver nyttige oplysninger om hele din krop.

Hvis du allerede har fået konstateret kræft, kan din læge bruge denne test til at finde ud af, om kræften har spredt sig til dine lymfeknuder eller andre dele af din krop. En PET-scanning kan også være nyttig, hvis din læge mener, at kræften har spredt sig, men ikke ved, hvorhen.

En PET-scanning kombineres ofte med en CT-scanning ved hjælp af en maskine, der kan lave begge dele på samme tid (PET/CT-scanning). Dette giver lægen mulighed for at sammenligne områderne med øget radioaktivitet på PET-scanningen med det mere detaljerede udseende af det pågældende område på CT-scanningen.

Barium-svælgundersøgelse

Barium-svælgundersøgelsen kan bruges til at se på slimhinden i det øvre fordøjelsessystem, især spiserøret (det rør, der forbinder halsen med maven). Ved denne test drikker du en tyk, kridholdig væske kaldet barium, som dækker væggene i din hals og spiserør. Når du drikker væsken, tages der en række røntgenbilleder. Da personer med kræft i spiserøret eller mundhulen er i risiko for kræft i spiserøret, kan din læge bestille denne test for at se, om der er kræft i spiserøret. Denne test er også nyttig for at se, om kræften forårsager problemer med at synke normalt (synke mad normalt).

Andre undersøgelser

Hvis en patient er blevet diagnosticeret med kræft i mundhulen eller i svælget, kan der udføres andre typer undersøgelser som led i en evaluering. Disse prøver bruges ikke til at diagnosticere kræft, men kan udføres til andre formål, f.eks. for at afgøre, om en person er rask nok til at modtage behandlinger som f.eks. kirurgi, strålebehandling eller kemoterapi.

Blodprøver

Ingen blodprøver kan diagnosticere kræft i mundhule og svælg. Din læge kan dog bestille en rutinemæssig blodprøve for at få et indtryk af dit generelle helbred, især før behandlingen. Disse prøver kan hjælpe med at diagnosticere underernæring, lavt antal røde blodlegemer (anæmi), hepatitis og nyresvigt. Blodprøver kan også vise, at kræften har spredt sig til leveren eller knoglerne. Når dette sker, er det nødvendigt med yderligere undersøgelser.

Andre undersøgelser før operation

Hvis der er planlagt operation, kan du også få foretaget et elektrokardiogram for at sikre, at dit hjerte fungerer godt. Nogle personer, der skal opereres, kan også have brug for at få foretaget prøver for at vurdere deres lungefunktion. Disse er kendt som lungefunktionstest.

Tandlægeundersøgelse

Hvis der er planlagt strålebehandling som en del af din behandling, vil du blive bedt om at gå til tandlæge, før behandlingen påbegyndes. Tandlægen vil hjælpe dig med forebyggende tandpleje og kan om nødvendigt fjerne tænder, før strålebehandlingen påbegyndes.

Hvis kræften sidder i kæben eller ganen, kan det være nødvendigt at blive vurderet af en specialtandlæge (en tandlæge med speciale i protodonti). Denne tandlæge kan erstatte manglende tænder eller andre strukturer i mundhulen for at hjælpe dig med at genoprette dit udseende, din komfort og din evne til at tygge, synke og tale efter behandlingen. Hvis en del af kæben eller ganen skal fjernes sammen med svulsten, vil proteselægen arbejde for at sikre, at de kunstige erstatningstænder og de resterende normale tænder passer ordentligt sammen. Dette kan gøres med proteser, andre typer proteser eller tandimplantater.