Den 26. april 1986 sker verdens værste atomkraftværksulykke på Tjernobyl-atomkraftværket i Sovjetunionen. 32 mennesker døde og snesevis af andre fik stråleforbrændinger i krisens første dage, men først efter at svenske myndigheder havde rapporteret om nedfaldet, indrømmede de sovjetiske myndigheder modvilligt, at der var sket en ulykke.
Tjernobylværket lå ved bygden Pripyat, ca. 65 miles nord for Kiev i Ukraine. Tjernobyl blev bygget i slutningen af 1970’erne på bredden af Pripyat-floden og havde fire reaktorer, der hver kunne producere 1.000 megawatt elektrisk energi. Om aftenen den 25. april 1986 påbegyndte en gruppe ingeniører et el-teknisk eksperiment på reaktor nr. 4. Ingeniørerne, der havde ringe viden om reaktorfysik, ville se, om reaktorens turbine kunne drive nødvandspumper på inertialkraft.
Som en del af deres dårligt udformede eksperiment koblede ingeniørerne reaktorens nødsikkerhedssystemer og dens strømreguleringssystem fra. Dernæst forværrede de denne uforsvarlighed med en række fejltagelser: De lod reaktoren køre på et så lavt effektniveau, at reaktionen blev ustabil, og fjernede derefter for mange af reaktorens kontrolstave i et forsøg på at sætte den i gang igen. Reaktorens effekt steg til mere end 200 megawatt, men blev stadig vanskeligere at kontrollere. Ikke desto mindre fortsatte ingeniørerne deres eksperiment kl. 1.23 om morgenen den 26. april og slukkede for turbinemotoren for at se, om dens inertispinning kunne drive reaktorens vandpumper. Faktisk gav den ikke tilstrækkelig strøm til vandpumperne, og uden kølevand steg strømniveauet i reaktoren voldsomt.
LÆS MERE: Tjernobyl-katastrofen: For at forhindre nedsmeltning genindsatte operatørerne alle de ca. 200 kontrolstave i reaktoren på én gang for at forhindre nedsmeltning. Kontrolstængerne skulle reducere reaktionen, men havde en konstruktionsfejl: grafitspidser. Så før kontrolstangens fem meter absorberende materiale kunne trænge ind i kernen, kom 200 grafitspidser samtidig ind, hvilket fremmede reaktionen og forårsagede en eksplosion, der sprængte reaktorens tunge stål- og betondæksel i luften. Der var ikke tale om en nuklear eksplosion, da atomkraftværker ikke er i stand til at frembringe en sådan reaktion, men om en kemisk eksplosion, som skyldtes antændelse af gasser og damp, der blev dannet af den løbsk reaktion. Ved eksplosionen og den efterfølgende brand blev mere end 50 tons radioaktivt materiale frigivet til atmosfæren, hvor det blev transporteret af luftstrømmene.
Den 27. april påbegyndte de sovjetiske myndigheder en evakuering af de 30.000 indbyggere i Pripyat. Man forsøgte at dække over sagen, men den 28. april rapporterede svenske strålingsovervågningsstationer, mere end 800 miles nordvest for Tjernobyl, om strålingsniveauer, der var 40 procent højere end normalt. Senere samme dag erkendte det sovjetiske nyhedsbureau, at der var sket en større atomulykke i Tjernobyl.
LÆS MERE: 7 personer, der spillede en afgørende rolle i verdens værste atomkatastrofe
I krisens første dage døde 32 mennesker i Tjernobyl, og snesevis af andre fik stråleforbrændinger. Den stråling, der slap ud i atmosfæren, og som var flere gange større end den, der blev produceret af atombomberne, der blev kastet over Hiroshima og Nagasaki, blev spredt med vinden over Nord- og Østeuropa og forurenede millioner af hektar skov- og landbrugsjord. Det anslås, at 5.000 sovjetiske borgere i sidste ende døde af kræft og andre strålingsbetingede sygdomme som følge af deres eksponering for Tjernobyl-strålingen, og millioner af andre fik deres helbred påvirket negativt. I 2000 blev de sidste fungerende reaktorer i Tjernobyl lukket ned, og værket blev officielt lukket.