ØkosystemforstyrrelserRediger
Afvigelser i havoverfladetemperaturen er en fysisk indikator, der påvirker zooplankton (hovedsagelig copepoder) negativt i det nordøstlige Stillehav og specifikt i det kystnære opblæsningsområde. Varmt vand er langt mindre næringsrigt end det kolde opblæsningsvand, som indtil for nylig var normen ud for Stillehavskysten. Dette resulterer i en reduceret produktivitet af fytoplankton med følgevirkninger for zooplanktonet, som lever af det, og for de højere niveauer i fødekæden. Arter længere nede i fødekæden, som foretrækker koldere vand, og som har tendens til at være mere fede, blev erstattet af arter med varmere vand og lavere næringsværdi.
Northwest Fisheries Science Center i Seattle forudså, at fangsterne af coho- og chinooklaks ville falde, og at en af de vigtigste faktorer var de højere temperaturer i havvandet i Blob’en. Laksefangsterne faldt, da fiskene vandrede væk efter at have fundet lave niveauer af zooplankton.
Tusindvis af søløveunger sulter i Californien, hvilket har ført til tvungne strandinger.Tusindvis af Cassin-ugleunger i Oregon er sultet på grund af mangel på føde.
Dyr, der foretrækker varmt vand, og som aldrig er blevet set så langt nordpå som Alaska, er blevet spottet, f.eks. varmtvandsrødhalshajer (Alopias spp.) og havsolfanger (Mola mola). I foråret 2016 blev der rapporteret om store mængder Velella velella i farvandene syd for Copper River Delta.
Fundet af en bugstribet tun (Katsuwonus pelamis), primært en fisk fra varme tropiske farvande, ud for Copper River i Alaska, 200 sømil (320 km) nord for den tidligere geografiske grænse, og en død sodfarvet stormfalk (Oceanodroma tristrami), en art, der er hjemmehørende i det nordlige Asien og på Hawaii, sammen med nogle få brune tudser (Sula leucogaster) på Farallon-øerne i Californien, foruden andre lignende registreringer, har ført til bekymringer blandt havbiologer om, at fødekæden i hele Stillehavet er i fare for at blive forstyrret.
Biologer fra The University of Queensland observerede den første masseblegning nogensinde for hawaiianske koralrev i 2014 og tilskrev den blob’en.
Vejr og årstiderRediger
Forskning fra University of Washington fandt positive temperaturanomalier i det nordøstlige Stillehav (øvre ~100 m, større end 2,5 °C, med temperaturer ved kysten under det normale) for vinterperioden 2013-2014. Varmetabet fra havet i vinterhalvåret blev undertrykt. I løbet af foråret og sommeren 2014 nåede de varmere anomalier i havoverfladetemperaturen frem til kystfarvandene. Anomalien kan have haft en betydelig indvirkning på den usædvanligt varme sommer i 2014 med rekordhøje temperaturer over dele af landet i det nordvestlige Stillehavsområde. Havoverfladetemperaturerne på havet (SST) i det nordøstlige Stillehav i februar måned var de højeste i hvert fald siden 1980’erne, muligvis så tidligt som i 1900. Derudover fandt de et unormalt havoverfladetryk SSP med en maksimal størrelse, der nærmede sig 10 hPa, en rekordhøj værdi for årene 1949-2014.
Den canadiske senior-klimatolog David Phillips bemærkede i maj 2015 om den kommende vintersæson: “Hvis denne blob fortsætter, hvis den forbliver varm … og man så tilføjer til det El Nino, kan det supplere hinanden, og så kan det blive året, hvor vinteren bliver aflyst.”
