Keith Richards, Ozzy Osbourne og Willie Nelson er blandt den korte liste over legendariske, narkofremmende musikere, der har overvundet oddsene og stadig er i live og har det godt. Der har været mange rygter om sidstnævntes undergang. Den afslappede, cannabiselskende singer-songwriter reagerede med den morsomme “Still Not Dead Today”, efter at rygtet spredte sig om, at han tjekkede ud for et par år siden.
Det underfortalte country-nummer, der findes på Nelsons 2017-udgivelse “God’s Problem Child”, er smart og iørefaldende. “Well, I woke up still not dead again today / The gardener did not find me that way / You can’t believe a word that people say / And I woke up still not dead again today.”
Nelson er 87 år og har samme alder som Little Richard, der gik bort i løbet af foråret. Den ustyrlige entertainer har set til, mens de nære venner Merle Haggard, Waylon Jennings og Johnny Cash forlod studiet og jorden.
Hvem ved, hvor længe Nelson vil blive hængende, så fans bør nyde ham, mens han fortsætter med at skabe. Nelson giver masserne endnu en mulighed med den gribende “First Rose of Spring”, som udkommer på fredag. Ja, med en titel som denne, var albummet, Nelsons 70., planlagt til en udgivelse i marts, men det blev forsinket på grund af pandemien.
Det er en skam, da det nye materiale måske ville være blevet præsenteret på Nelsons årlige fest, Luck Reunion, på hans ranch i Spicewood, Texas, som løber samtidig med den nærliggende Austin-musikkonference South By Southwest.
The Luck Reunion er en fest, man ikke må gå glip af, og den er en påmindelse om den levende underholdningsmusik, der er tomt. Nelson ved, hvordan man holder en fest, og han kan også levere et dybt og provokerende album.
Nelson kigger tilbage gennem hele “First Rose of Spring”. Woody Harrelsons bedste kammerat udøver retten til at reflektere over et liv som en kompromisløs musiker, der traf dristige valg og aldrig fik nok anerkendelse som sangskriver.
Sådanne hits som Patsy Clines “Crazy”, “Pretty Paper” af Roy Orbison og “Funny How Time Slips Away” af Billy Walker blev skrevet af Nelson, der udviklede sin egen form for country, som indeholder masser af jazz og folkemusik.
“Blue Star”, som er en af de to numre, han har skrevet sammen med sin mangeårige producer og samarbejdspartner Buddy Cannon, er en twangy perle med flot pedal steel-guitarspil.
“Love Just Laughed” er en sang, hvor Nelson grubler over et liv, der mangler fortrydelse. “Love is still laughing / But you can’t go back / What’s done is done / And that’s a fact / But it was fun in a strange kind of way / We can look back and smile and say / Whatever happened brought us down to today.”
Nelson har det sjovt med Toby Keiths “Don’t Let the Old Man In”, da han tydeligvis ikke har nogen bekymringer for den onde mand. Nelson berører også spørgsmålet om sammenhold med en version af Billy Joe Shavers “We Are the Cowboys”.
“Just Bummin’ Around” og “We Are the Cowboys” passer perfekt ind. For nogle har det altid virket som om, at Nelson bare bummin’ around, men babyen fra den store depressionsperiode har arbejdet hårdt gennem hele sit liv.
Nelson, der begyndte at skrive sange som 7-årig, er ligeglad med, hvad andre tænker, hvilket har været konsekvent gennem hele hans misundelsesværdige karriere. Da Nelson nærmer sig slutningen af sine otteårige år, har han ikke ændret sig en tøddel.
En af de største karakterer i populærmusikkens historie fortsætter med at være produktiv, mens han bor på Hawaii. Nelsons stemme er ikke længere hvad den var engang, men han kompenserer for det med grusomhed. Det er stadig en fornøjelse at opleve alt, hvad den stenede barde skaber.
Nyd Nelson, mens du kan, da der ikke findes nogen som ham eller hans afdøde country outlaw singer-songwriter-kammerater. Det handlede aldrig om berømmelse eller formue for Nelson. Men succesen fandt Nelson. Efter et par omgange med “First Rose of Spring” vil du blive inspireret til at gribe tilbage og genopleve klassiske albums som “Shotgun Willie” fra 1973, “Red Headed Stranger” fra 1976 og “Stardust” fra 1978.”
Den sidstnævnte er en påmindelse om, at Nelson var ligeglad med at følge en logisk bane. “Stardust”, et album fyldt med covers af popstandarder som “All of Me” og “Georgia on My Mind”, blev udgivet på højdepunktet af outlaw country.
Måske var det mest outlaw-agtige for Nelson at bevæge sig i en helt anden retning. Nelson gør stadig netop det ved at skrive og indspille, mens han nærmer sig sine 90’ere. Der er ingen helt som Nelson, som er en amerikansk skat. Forhåbentlig vil Nelson bestå, men han har ingen bekymringer om at gå bort.
Det er tydeligt, hvordan han har det, når han synger sin klassiker “Roll Me Up and Smoke Me When I Die”. “Roll me up and smoke me when I die / And if anyone don’t like it, just look ’em in the eye / I didn’t come here, and I ain’t leavin’ / So don’t sit around and cry / Just roll me up and smoke me when I die.”
Måske kunne den førnævnte Richards, der hævder at have sniffet aske fra sin afdøde far, gøre æren. Men det er kun, hvis Rolling Stones-legenden overlever Nelson, hvilket ikke bliver let for den 76-årige brite at opnå.
