I 1976 gjorde John Ugelstad noget, som kun Nasa tidligere havde opnået: Han lavede en række små, kugleformede polystyrenperler af nøjagtig samme størrelse. Ugelstads opfindelse af mikroperler var et mindre medicinsk gennembrud; de kunne bruges til at behandle kræft, hjælpe med HIV-forskning og endda danne det teknologiske grundlag for graviditetstest i hjemmet. De er også en miljømæssig katastrofe.
En mikroperle er defineret ved sin størrelse: typisk 0,5 til 500 mikrometer i diameter. Men miljøpåvirkningen fra bittesmå plastkugler er ikke begrænset til fremstillede kugler: Mikroplast, som er en nedbrydning af større plast, der dækker alt fra flasker og fiskeudstyr til bildæk og syntetiske klude, er også enormt problematisk.
I denne uge opfordrede et miljørevisionsudvalg til et verdensomspændende forbud mod kosmetiske mikroperler. Selv om der ikke er tvivl om deres værdi for videnskaben, har brugen af mikroperler i ansigtsskrubber, kropsvaskemidler og endda tandpasta en ødelæggende indvirkning på naturen. For at forstå, hvorfor de er dårlige nyheder for livet i havet, skal man kigge tilbage til Ugelstad.
Mikroperler er designet til at komme ind på steder, der er svære at nå. Inden for videnskaben bruges de primært til at adskille biologiske materialer. Når de først er magnetisk ladet, kan de f.eks. tiltrækkes til overfladen af visse celletyper eller bakterier. I graviditetstests i hjemmet reagerer specielt behandlede og farvede mikroperler på hormoner i urinen og danner den afslørende blå streg. Størrelsen, overfladen og det store antal mikroperler gør dem til et stort problem, når de først kommer ind i de marine økosystemer.
En planktonprøve indsamlet i libyske farvande af et Greenpeace-fartøj indeholdt også betydelige mængder mikroplast
Nederlandene var det første land, der forbød kosmetiske mikroperler i 2014. I december samme år fik landet følgeskab af Østrig, Luxembourg, Belgien og Sverige i en fælles erklæring til EU’s miljøministre, hvori de opfordrede til et forbud mod mikroplast i hele EU.
USA vedtog et forbud i december 2015, som vil forbyde produktion af kosmetik, der indeholder mikroperler, fra juli 2017. I juni 2016 tilføjede den canadiske regering mikroperler til en liste over giftige stoffer, hvilket er et stort skridt i retning af et totalforbud, som allerede er godkendt af parlamentet.
Det lille problem er enormt stort. En undersøgelse fra september 2015, der blev offentliggjort i tidsskriftet Environmental Science & Technology, anslog, at 808 billioner mikroperler af plastik skylles ned i de amerikanske husholdningers afløb hver dag. Af disse kommer otte billioner gennem vandbehandlingsanlæg og ud i søer, oceaner og floder. Ifølge det britiske parlaments miljørevisionsudvalg kan et enkelt brusebad resultere i, at 100.000 plastpartikler skylles ned i afløbet.
Mikroplast fundet i tarmen på en fisk i maj 2015
Da de er så små, har mikroperler tilsammen en enorm overflade. Det gør dem i stand til at absorbere store mængder af giftstoffer og andre forurenende stoffer. Når de først er ude i naturen, kan mikroperler også let blive indtaget af havdyr. “Hvis nogen spiser seks østers, er det sandsynligt, at de har spist 50 partikler af mikroplast”, sagde udvalgsformand Mary Creagh.
Den skelnen mellem mikroperler og mikroplast er vigtig, men det problem, de forårsager, er i sidste ende det samme. Det anslås, at mellem 15 og 51 billioner mikroplastpartikler har ophobet sig i havet, og alene Europa skyller mellem 80.000 og 219.000 tons mikroplast ud i havet hvert år.
Mere end 280 marine arter er kendt for at indtage mikroplast, et antal, der kun vil stige. Og den skade, de forårsager, bliver mere og mere tydelig.
Greenpeace omtaler det som en “giftig tidsbombe”. Når mikroplast først er havmiljøet, kan mikroplast både frigive og absorbere giftstoffer, som derefter kan bevæge sig gennem fødekæden.
Akademikere beskæftiger sig i øjeblikket med en række centrale spørgsmål. Hvor meget mikroplastmateriale findes der i havet? Ophobes de i fødekæden? Hvad er den fysiske indvirkning på livet i havet? Vælger og foretrækker marine organismer aktivt at indtage mikroplast? Hvad er risikoen for mennesker, hvis de spiser forurenet marint liv?
Det anslås, at mellem 15 og 51 billioner mikroplastpartikler har samlet sig i havet
Det, der engang var et vigtigt salgsargument for opfriskende, rensende kosmetik, er nu blevet et symbol på miljøkatastrofe. For et par år siden erklærede emballagen triumferende tilstedeværelsen af rensende mikroperler – nu er de skjult i ingredienslisten under dække af polyethylen og polypropylen.
Unilever sagde, at det ville stoppe brugen af mikroperler i 2012 og har siden gennemført sin udfasning; Procter and Gamble sagde, at det var “på rette vej” til at fjerne alle plastikmikroperler fra sine produkter inden udgangen af 2017; L’Oreal har en lignende tidsplan og har allerede fjernet mikroperler fra to mærker: Biotherm og The Body Shop; Johnson & Johnson har fjernet mikroperler fra halvdelen af de produkter, de sælger, og har til hensigt at fjerne mikroperler fra alle produkter på verdensplan inden 2017.
Men det britiske parlamentsudvalg sagde, at denne trinvise tilgang var problematisk og fyldt med uoverensstemmelser. Kosmetikvirksomhedernes frivillige tilgang til udfasning af mikroperler af plast er simpelthen ikke holdbar”, sagde Creagh. “Vi har brug for et fuldstændigt juridisk forbud, helst på internationalt plan, da forurening ikke respekterer grænser.”
