Hvad kendetegner et godt skoledistrikt? Kan et skoledistrikt rent faktisk påvirke elevernes succes? Det er spørgsmål, som forældre, undervisere og politikere har stillet i årevis. Naturligvis kan begavede elever ofte overvinde alle de udfordringer, der stilles dem i vejen. Men er der noget, skoledistrikter kan gøre for at skubbe deres elever ud over toppen sammenlignet med andre distrikter?
Efter at have dykket dybt ned i dataene og kigget på skoledistrikter rundt om i landet har vi fundet nogle interessante tendenser, der kan antyde, hvilke faktorer der spiller en rolle for at gøre et skoledistrikt til et af de bedste distrikter i landet, og hvad der kan efterlade nogle distrikter bagud. Selv om karakterer og testresultater er vigtige, er der mere til et godt skoledistrikt end blot tallene på et karakterkort.
Spiller befolkningstallet en rolle?
En af de mest bemærkelsesværdige fakta om de bedste distrikter i landet er, at 8 af de 10 bedste distrikter i landet er beliggende i Californien, den mest befolkede stat i Unionen. Endvidere er de fleste af disse distrikter placeret i større byer eller forstæder til større byer som San Francisco, Los Angeles, San Diego og Santa Barbara.
Betyder det, at man bor i eller i nærheden af en storby, at skoledistrikterne automatisk er bedre? Selv om det ikke nødvendigvis er sandt for alle større byer, ser det ud til at være en fordel. Det koger virkelig ned til dollars og cents. Områder med en større befolkning har et større skattegrundlag at trække på og har til gengæld flere penge pr. elev at afsætte til finansiering af skoledistrikterne. Dette er en vigtig faktor i vores rangliste, og det har også indflydelse på andre faktorer, som vi tager hensyn til i ranglisten.
Simpelt sagt kan distrikter med flere penge købe bedre udstyr og bygge bedre faciliteter. Disse distrikter kan ansætte flere lærere for at holde forholdet mellem elever og lærere lavt, de har råd til at ansætte erfarne lærere, der kræver en højere løn.
Dollars and Cents Part Two
Penge er ikke alt, men det er i hvert fald en god indikator for, om et skoledistrikt vil score højt eller ej. At have en stor befolkning er én ting, men hvordan er denne befolknings tilstand? Rigere byer har ikke kun et stort skattegrundlag at trække på, men deres skattegrundlag tjener mere ind og betaler til gengæld højere skatter. Det betyder, at der er flere penge til rådighed, som kan være med til at påvirke mange af de vigtige placeringer, vi tager hensyn til, f.eks. midler pr. elev, lærernes kvalitet og forholdet mellem elever og lærere.
Det bør ikke komme som nogen overraskelse, at byer, der optræder på top 100-listen som San Francisco, Fairfield, Santa Rosa, Honolulu og New York, også optræder på listen over de rigeste byer i USA. Derfor bør det heller ikke komme som nogen overraskelse, at de fattigste byer i Amerika ikke optræder på listen over de bedste skoledistrikter i landet.
Får uddannede voksne uddannede børn op?
Selvfølgelig kan skolerne ikke gøre det hele alene. Livet i hjemmet kan spille en stor rolle for et barns succes i skolen såvel som senere i livet. Derfor ville det være rimeligt, at børn, der er opvokset i et hjem eller en by med et stort antal voksne med universitets- eller universitetsuddannelse, ville være mere motiverede for at fuldføre deres skolegang og gå videre til en videregående uddannelse.
Afgangskvotienter spiller en stor rolle for scoring af skoledistrikter. Skoledistrikter kan trods alt hælde penge i at bygge smarte faciliteter, ansætte det bedste personale og holde elev/lærer-forholdet lavt, men hvis de ikke får et højt antal elever til eksamen, er alle pengene gået til spilde.
Med dette i tankerne kommer det ikke som et chok, at nogle af de mest veluddannede byer i Amerika også optræder på listen over de bedste skoledistrikter. Omvendt optræder ingen af de mindst veluddannede byer i USA på listen over de bedste skoledistrikter.
Der kan være to årsager til dette. For det første kan børn, der har eksempler på uddannede personer hjemme eller i deres lokalsamfund, se fordelene ved at afslutte gymnasiet lige for øjnene af dem. Personer med college- eller universitetsuddannelser har 117 gange større sandsynlighed for at blive multimillionærer, og personer med collegeuddannelse forventes at tjene næsten en million dollars mere end dem, der ikke går på college.
For det andet har børn, der er opvokset i hjem, hvor voksne måske ikke har opnået en højere uddannelse, ikke nødvendigvis et dårligere hjemmeliv. De kan dog se deres forældre opnå gode karrierer på trods af manglende videregående uddannelse eller endog afslutning af gymnasiet. Der er måske ikke det samme pres for at følge i deres forældres fodspor og gå på college eller universitet. De tror måske, at man kan opnå en høj livskvalitet på trods af uddannelsesniveauet.
Selv om uddannelsesniveauet i et samfund ikke nødvendigvis indikerer, at de studerende vil bestå på et højere niveau, ser det ud til, at byer med en mangel på højere uddannelser ikke scorer så højt i vores ranglister. Da eksamensniveauer er en vigtig del af denne scoringsproces, rejser det spørgsmålet om, hvorfor nogle distrikter klarer sig så godt på dette område, mens andre ikke gør det.
Den landlige vs. urbane kløft
Vi nævnte tidligere, at tætbefolkede byer har en tendens til at optræde hyppigere på listen end landkommuner. Selv om dette i høj grad kan skyldes størrelsen af skattegrundlaget, der finansierer skoledistrikterne, kan der være mere på spil?
I henhold til folketællingsdata har bysamfund en højere medianhusstandsindkomst end landsamfund. Kombiner det med befolkningsfaktoren, og det er let at se, hvorfor skoledistrikter i byerne har flere midler til at påvirke mange af de faktorer, vi tager hensyn til i vores ranglister.
Kunne det være en sneboldeffekt, der har været opbygget over tid? Hvert år kunne denne kløft vokse af en række årsager. Velhavende skoledistrikter i byerne vil bestå flere elever, som til gengæld vil søge højere uddannelse i højere grad, tjene flere penge og finansiere flere af deres skattekroner til skolesystemerne for den næste generation.
Der er også det fænomen, at folk flytter fra landdistrikterne til byområderne. Faktisk har de 50 største byer i USA alle oplevet befolkningstilvækst i de seneste år. Hver eneste af disse storbyer er vokset, fordi folk flytter ind til byerne for at få bedre jobmuligheder, højere livskvalitet og måske endda bedre skoledistrikter til deres børn.
Med disse statistikker in mente er det forståeligt, hvorfor skoledistrikter i byerne tilsyneladende klarer sig bedre end distrikterne i landdistrikterne. Desuden ser det ud til at antyde, at tendensen kan fortsætte, hvilket kun vil øge kløften mellem skoledistrikter i byerne og på landet og øge tempoet, hvormed denne kløft fortsætter med at vokse.
Spiller politik en rolle?
Spørgsmålet må stilles, om konservative vs. liberale stater spiller nogen rolle for, om et skoledistrikt vil optræde på listen over de bedste distrikter. Nogle mennesker antager måske, at en blå stat måske opkræver flere skatter og til gengæld finansierer distrikterne mere generøst for at opnå højere karakterer og placeringer. Vi kiggede på det seneste præsidentvalg for at sammenligne de røde og blå stater for at se, om der er nogen form for tendens.
Mens den blå stat Californien synes at dominere toppen af listen, synes fordelingen derudover at være ret ligelig mellem røde og blå stater. Texas optræder f.eks. en række gange i top 100. Andre røde stater som Florida, Michigan, North Carolina og Pennsylvania optræder også flere gange på top 100-listen. Der ser ikke ud til at være en klar tendens, hvor politik ville spille en rolle for, om en stat har flere skoledistrikter i top 100. Omvendt var nogle røde og blå stater helt fraværende på top 100-listen, hvilket betyder, at politik heller ikke synes at spille en rolle i forhold til at forhindre en stat i at komme på top 100-listen.
Hvad gør et godt skoledistrikt?
Vores metoder tager hensyn til en række faktorer, når vi scorer og rangerer skoledistrikter. Stærke eksamensprocenter, det samlede antal elever, høj lærerkvalitet, høj skolefinansiering pr. elev og høje testresultater påvirker alle et distrikts score positivt, mens et højt forhold mellem elever og lærere kan påvirke en skoles rating negativt.
Hvad påvirker alle disse faktorer? Der er ikke én enkelt faktor at pege på, men det kan stort set koges ned til penge. Distrikter med flere elever og højere finansiering pr. elev ville teoretisk set være i stand til at ansætte bedre lærere, ansætte flere lærere og påvirke testresultater og dimittendtal positivt ved hjælp af disse metoder. Dermed ikke sagt, at skoledistrikter med dårlige resultater nødvendigvis ansætter dårlige lærere eller leverer dårlige testresultater konsekvent over hele linjen, men der er en klar synlig tendens.
Befolkning synes også at spille en rolle. Flere mennesker betyder flere elever og flere skatteindtægter til at finansiere skoledistrikterne, hvilket igen kan påvirke mange af de faktorer, som vi tager hensyn til, når vi scorer og klassificerer skoledistrikter.
Er der en måde at bygge bro over kløften mellem distrikterne i top 100 og de distrikter, der ikke klarer sig godt nok? Uden en eller anden form for omfordeling af midler fra befolkede, velhavende områder til landlige, fattigere samfund ser det ud til, at det kan blive sværere for skoledistrikter i landdistrikterne at komme med på top 100-listen på trods af deres bedste indsats.
Men selv om distrikterne i landdistrikterne måske ikke er i stand til at opnå det finansieringsniveau, som bydistrikterne nyder godt af, kan de på trods af dette påvirke nogle faktorer. Hvis elev/lærer-forholdet holdes lavt, kan det i høj grad påvirke resultaterne på dette område af vores metodologi og måske øge resultaterne på andre områder som f.eks. testresultater og dimittendfrekvens. Det er usandsynligt, at vi snart vil se landdistrikterne overtage toppen af listen, men der er intet, der siger, at disse distrikter ikke kan foretage forbedringer og udfordre en plads i top 100 på trods af de klare finansieringsudfordringer, de står over for.
Trods al den snak om penge er et godt skoledistrikt bygget på mennesker. Eleverne og lærerne i distriktet er det, der i sidste ende afgør, om et distrikt er en succes eller ej. Dedikerede lærere, hårdtarbejdende elever og en passioneret administration er alle ting, som penge ikke kan købe.
