Hovedidéforståelse (summativ)
Denne komplekse færdighed spiller en stor rolle for læseforståelse generelt. Undervisning i hovedidéforståelse er af mange førende eksperter på området blevet identificeret som en af de undervisningsmetoder, der har størst indvirkning på læseforståelse. Forståelse af hovedideen optræder også hyppigt i undervisningsmetoder (f.eks. nærlæsning) og i læsevurderinger.
At lære eleverne at finde hovedideen i en tekst er en udfordring for mange undervisere. Lad os til at begynde med se på nogle af variationerne i spørgsmålene, som alle i bund og grund spørger om det samme:
- Hvad er tekstens hovedidé?
- Hvad er en anden god titel for denne tekst?
- Hvad handler denne tekst mest om?
- Hvad er en god sammenfattende sætning til denne passage?
Disse fire spørgsmål (og lignende spørgsmål, der svæver rundt i forskellige aktiviteter og prøver) peger på den samme underliggende færdighed i summativ forståelse. Som navnet antyder, er summativ forståelse evnen til at destillere en tekst ned til dens kerneidé. Denne kerneidé skal være bred nok til ikke at være uforenelig med nogen del af teksten, men samtidig specifik nok til at give læserne en passende meningsfuld opfattelse af, hvad teksten handler om.
Udfordringen ved at undervise i hovedidéforståelse
For at eleverne kan gøre noget, skal de først vide, hvad det forventes, at de skal gøre. Før vi f.eks. beder eleverne om at beskrive en histories ramme, forklarer vi dem, at rammen er tid og sted, eller hvornår og hvor historien foregår. Men når det gælder forståelsen af hovedidéen, er lærerne i en vanskelig situation fra begyndelsen, når de forsøger at definere “hovedidé” for deres elever. Begrebet er meget abstrakt: Prøv at forklare, hvad “hovedidé” betyder uden at bruge ordene “hovedidé” eller “idé” i din definition. Prøv derefter at omsætte din definition til noget, som otte- eller niårige børn kan forstå, og du vil opleve en del af den udfordring, som lærere står over for, når de underviser i hovedidé.
Den abstrakte karakter af begrebet “hovedidé” er blot et forvarsel om de vanskeligheder, der ligger forude, når lærere begynder at instruere eleverne i, hvordan de skal finde hovedidéen i en tekst. Det kan være fristende at vælge en tilgang, hvor eleverne udsættes for mange forskellige passager og typer af hovedidéer og forventes at forstå begrebet alene gennem øvelse. Denne tilgang er kendt som EGRUL, eller at man lærer et begreb ved at blive udsat for eksempler og ikke-eksempler på det. EGRUL-tilgange fungerer godt til begreber, der er relativt ligetil, men er risikable, når vi skal undervise i komplekse eller abstrakte begreber som f.eks. hovedidé. Hvis dette er al den undervisning, eleverne får, udvikler de måske ikke summative forståelsesfærdigheder.
Som følge heraf ender eleverne med at lære tricks til at identificere hovedidéen, herunder at bruge tekstens titel, bruge den første sætning i det første afsnit eller bruge den sidste sætning i det sidste afsnit. Fordi disse tricks nogle gange virker, lærer eleverne at lede efter hovedidéen i titlen eller på bestemte steder i teksten og ikke at analysere en passage ud fra dens temaer.
En model til undervisning i hovedideforståelse
En effektiv strategi bygger på at eksplicitere det, som folk implicit gør, når de identificerer hovedtemaet i en tekst – nemlig at vurdere den relative hyppighed af forskellige temaer og vælge, hvilket tema der er det mest dominerende.
Elverne kan have brug for betydelig støtte i starten. Da denne tilgang kræver, at eleverne skal finde et tema, er et første skridt at lære eleverne at finde temaet i de enkelte sætninger, før de forsøger at finde temaet i hele afsnit eller passager. Da hovedidéforståelse er en snæver tråd mellem almenhed og specificitet, kan undervisning i hovedidé være et af de steder, hvor brugen af multiple-choice-spørgsmål er den mest effektive måde at få eleverne til at tænke i retning af temaer, der er “lige tilpas” i deres bredde. Det følgende spørgsmål viser en mulig spørgestrategi på begynderniveau. Bemærk, at de to distraktorer nævner parken, hvilket er et tema i sætningen, men et forkert svar.
De legede i parken.
Hvad handler denne sætning om?
- hvor de legede
- hvordan de kom til parken
- hvad de spiste i parken
Selv om det ser indlysende ud, er dette niveau af indledende støtte til gavn for elever, som ikke er vant til at tænke i abstrakte kategorier eller temaer, selv på sætningsniveau. Ud fra denne type aktivitet kunne et næste skridt være at lade eleverne identificere temaet i afsnit og til sidst i hele passager.
Når eleverne begynder at arbejde med afsnit, støder de på en ny vanskelighed, fordi hver sætning i et afsnit kan have sit eget tema. Nogle sætningstemaer vil overlappe hinanden, og andre vil ikke gøre det, men eleverne skal på en eller anden måde forene disse uoverensstemmelser og identificere, hvilket tema der er mest fremherskende. Også her er det en god metode at give eleverne nogle nøje udvalgte alternativer for at få dem til at udvikle en strategi, som de gradvist kan forfine med øvelse. Overvej nedenstående afsnit og spørgsmål. I afsnittet er hver sætning blevet markeret ud fra dens tema (det overskrevne a betyder f.eks., at temaet for den pågældende sætning er ting, man tager med til stranden). Disse markeringer er ikke synlige for eleverne – de viser blot, at ud af de fem sætninger i afsnittet er kun én sætning udelukkende relateret til hovedtemaet, mens de andre overlapper med sekundære temaer eller ikke er relateret til et bestemt tema.
Fran og Lee skal til stranden. Fran henter sin badedragt, og derefter finder hun sit strandhåndklæde og til sidst sin strandballa,b. Lee vil tage sin radioa med. “Glem ikke at tage din solcreme med, Lee!” siger Frana,c. “Du vil ikke få en solskoldning!”c
Hvad handler dette afsnit mest om?
- Ting, man tager med til stranden
- Find en badedragt
- Smerten ved solskoldning
Hvordan lærer eleverne at genkende, hvilket af disse tre temaer der er det vigtigste? Ved at lære eleverne en strategi, der kan gentages, ville de kunne finde hovedtemaet på tværs af en række afsnit eller passager uden at være afhængige af gætterier eller tricks som f.eks. at bruge den første sætning som et fingerpeg (hvilket i ovenstående tilfælde ikke ville hjælpe). Denne strategi kan omsættes til et for eleverne velkendt sprog, f.eks. “Hvad handler denne sætning om? Sæt en streg ved siden af svaret, der fortæller, hvad den handler om. Gentag dette for hver sætning. Se derefter, hvilket svar der har flest tællere.” Eleverne skal naturligvis stadig øve sig i at anvende denne strategi på tværs af en række forskellige passager og temaer for at forfine den, sætte den i deres egne ord og i sidste ende anvende den uden at tænke eksplicit over den eller have brug for opfordringer – det vil sige “internalisere” den.
Hjælpe dine elever med at opbygge forståelsesfærdigheder med Raz-Plus.
Start en gratis to ugers prøveperiode i dag.
Test Raz-Plus
