WHO koordinerer en international indsats for at udvikle standarder for børns vækst, som skal erstatte National Center for Health Statistics (NCHS)/WHO-referencen for spædbørn og småbørn (0-5 år).
Projektets fase 1 bestod i en evaluering af de nuværende antropometriske referencer, der afslørede vigtige biologiske og tekniske mangler i NCHS/WHO-referencen. Dette førte til udvikling af en plan for nye standarder, der skulle dokumentere, hvordan børn bør vokse i alle lande i stedet for blot at beskrive, hvordan de voksede på et bestemt tidspunkt og sted.
Fase 2, WHO’s Multicenter Growth Reference Study, fokuserede på indsamling af vækst- og relaterede data fra ca. 8 500 børn i seks lande (Brasilien, Ghana, Indien, Indien, Norge, Oman og USA). Denne fase sluttede i oktober 2003.
Fase 3 (dataanalyse og udarbejdelse af de foreslåede standarder) blev påbegyndt i 2002. Ved afslutningen af fase 3 vil antallet af vækststandarder være udvidet til 12 (fra de nuværende tre), og disse vil være knyttet til referencer for opnåede milepæle for motorisk udvikling. Der er iværksat planer for fase 4 (udvikling af uddannelsesmateriale, gennemførelse af uddannelsesprogrammer og verdensomspændende udbredelse af de nye standarder).
Disse standarder vil etablere det ammede spædbarn som den biologiske norm for vækst. De nye antropometriske redskaber vil give mere præcise skøn over underernæring og gøre det muligt at identificere risikobørn i stedet for at vente med at diagnosticere underernæring, når et statisk punkt er nået. Ved at knytte motorisk udvikling til antropometriske standarder vil man understrege det vigtige budskab, at normal fysisk vækst er et vigtigt, men i sig selv utilstrækkeligt element i en normal udvikling.
På nuværende tidspunkt bruger 99 lande NCHS/WHO-vækstreferencen. Målet er, at de fleste af disse lande skal have vedtaget de nye standarder inden 2010. Skiftet vil blive udnyttet fuldt ud til at styrke sammenhængen mellem vækstvurdering og vækstfremmende aktiviteter til støtte for millenniumudviklingsmålene.
Desuden bør en vækststandard baseret på en verdensomspændende stikprøve og en anerkendelse af, at miljømæssige forskelle – og ikke genetiske anlæg – er de vigtigste determinanter for forskelle i børns vækst, bidrage til opfyldelsen af anerkendte menneskerettighedsprincipper, navnlig dem, der er fastsat i konventionen om barnets rettigheder.
Det arbejde, der er udført siden 1990, hvor projektet blev indledt, er resultatet af et tæt samarbejde mellem WHO og FN-universitetet, UNICEF, regeringer og andre partnere (f.eks, Centers for Disease Control and Prevention). Hundredvis af forskere har generøst bidraget til alle aspekter af projektet til dato, og partnerskabsbasen vil fortsat blive udvidet i de udfordrende faser, der ligger foran os.
