Værtsfugle tolererer kun parasitære gøgeæg i deres reder, når de frygter gengældelse

Den brunhovedede ko-fugl er intet mindre end et mareridt for sine værtsfugle: Hvis de skubber yngleparasittens æg ud af reden, straffer den dem ved at ødelægge hele deres kuld. Forskere fra Max Planck Institute for Evolutionary Biology i Plön og Harvard University har udviklet en matematisk model til analyse af samspillet mellem fugleparasitter og deres værter. Modelberegningerne viser, at fuglene kun accepterer en yngleparasits æg i deres rede, hvis de er tvunget til det ved gengældelse fra den invaderende fugls side.

Mafiahypotesen giver en forklaring på, hvorfor nogle værtsfugle ikke fjerner parasiternes æg fra deres reder. Gøgleren lægger sine æg i andre fugles reder for at spare sig selv for at skulle opfostre sine egne unger. Nogle parasitiske fuglearter som f.eks. den nordamerikanske brunhovedede kohornsfugl (Molothrus ater) eller den europæiske storplettede gøg (Clamator glandarius) plyndrer dog deres værtsfugles reder af hævn, når værterne ikke tager imod deres æg. Under disse omstændigheder giver det mening for værtsfuglene at tolerere det ekstra arbejde, der er forbundet med at opfostre gøglerne i reden, for at undgå at bringe deres eget afkom i fare.

Værtsfugle kan have forskellige reaktioner på yngleparasitter: Mens nogle grundlæggende accepterer andre fugles æg, sorterer andre dem straks fra. Andre igen accepterer kun parasitære æg, når deres reder allerede er blevet plyndret ved en lejlighed. Hvilken af disse adfærdsstrategier, der er mest succesfuld, afhænger af de fremherskende miljøforhold og af, hvor ofte modstanderen optræder i en population: Hvis der er mange mafiaparasitter i nærheden, kan det betale sig for værterne at acceptere de parasitære æg uden modstand. Hvis parasitterne derimod ikke slår igen, er værtsfugle, der straks fjerner gøgeæggene fra deres reder, til gengæld i en fordel. Som følge heraf svinger hyppigheden af de forskellige adfærdsstrategier i regelmæssige cyklusser.

Det er dog ikke alle forskere, der støtter mafiahypotesen. Det er også muligt, at snyltefugle plyndrer andre fugles reder, så værterne bliver tvunget til at producere et nyt kuld, hvori de så kan lægge deres egne æg på et tidspunkt, der passer dem bedst. Denne adfærd, som kaldes “farming”, er ikke altid let at skelne fra gengældelse i praksis. Derfor er det ikke helt klart, om gengældelse eller “farming” er en bedre strategi for at sikre værtsfuglenes tolerance over for parasitæg.

Max Planck-forskerne rekonstruerede samspillet mellem farming og gengældelse og betinget og ubetinget tolerance ved hjælp af en computermodel. De resultater, de opnåede, tyder på, at værterne kun tolererer gøgeæg i deres reder, når parasitterne straffer dem ved at vedtage en gengældelsesstrategi. “I modsætning hertil resulterer farming-adfærd – dvs. plyndring af modne kuld, uden at værterne kan lære af det – i, at værterne afviser parasitæggene. I mangel af mafiaparasitter giver det mere mening for værterne at smide gøgeæg ud af reden,” forklarer Maria Abou Chakra fra Max Planck Institute for Evolutionary Biology.

Frekvensen af de fire adfærdsmønstre svinger cyklisk afhængigt af de fremherskende miljøforhold. Værter og parasitter konkurrerer mod hinanden i et konstant evolutionært kapløb. Hver strategi bliver mødt med en modstrategi. “Der findes ingen optimal adfærd i sådanne vært-parasit-relationer. Ingen af parterne kan overliste den anden part på permanent basis”, siger Arne Traulsen, direktør for afdelingen for evolutionsteori ved Max Planck-instituttet i Plön.