En pleuraeffusion er en ophobning af ekstra væske i rummet mellem lungerne og brystvæggen. Dette område kaldes pleurarummet. Omkring halvdelen af alle mennesker med kræft udvikler en pleuraeffusion.
Når kræft vokser i pleurarummet, forårsager det en malign pleuraeffusion. Denne tilstand er et tegn på metastatisk kræft, dvs. kræft, der har spredt sig til andre dele af kroppen. Almindelige årsager til malign pleuraeffusion er lymfekræft og kræft i brystet, lungen og æggestokkene. En malign pleuraeffusion kan behandles. Men det kan være en alvorlig og livstruende tilstand.
Symptomer på pleuraeffusion
Lindring af bivirkninger er et vigtigt aspekt af pleje og behandling af kræft. Dette kaldes palliativ pleje eller understøttende pleje. Tal med dit sundhedsteam om alle symptomer, du oplever, og om eventuelle ændringer i symptomerne.
Personer med pleural effusion kan have følgende symptomer:
-
Svært at trække vejret
-
Tør hoste
-
Smerter
-
Følelse af stramhed eller tyngde i brystet
-
Udygtighed til at blive liggende
-
Udygtighed til at motionere
-
Generel følelse af ubehag
Diagnose af pleuraeffusion
Din læge kan bruge følgende prøver til at finde frem til, diagnosticere eller planlægge behandling af malign pleuraeffusion:
-
Fysisk undersøgelse
-
Røntgen af brystkassen, som er et billede af kroppens indre, der viser væskeansamlinger
-
Computertomografi (CT), som skaber et tredimensionelt billede af kroppens indre
-
Echografi, som bruger lydbølger til at skabe et billede af kroppens indre
-
Toracentese, som bruger en nål til at fjerne væske fra pleurarummet til analyse
Behandling af pleural effusion
Pleural effusion kræver ofte behandling på et hospital eller en klinik. Den mest almindelige behandling er at dræne den ondartede pleuravæske. Dette kan gøres på følgende måder:
-
Toracentese (se ovenfor).
-
Sluttet thorakostomi, hvor der anvendes et rør, der indføres i brystet i 24 timer for at dræne væsken. Dette efterfølges ofte af en proces, der kaldes pleurodese. Ved denne proces anvendes stoffer, f.eks. talkum, til at fastgøre lungekanten til brystvæggen. Dette mindsker risikoen for, at der igen ophobes væske.
-
Temporær indsættelse af et kateter i pleurarummet. Du eller et familiemedlem bruger kateteret til at dræne væske i en flaske, som din læge har anvist.
-
Insættelse af en shunt, som shunter eller omdirigerer overskydende væske fra et sted til et andet.
-
Behandler kræft med kemoterapi for at forhindre, at slagtilfældet gentager sig.
Relaterede ressourcer
Start af palliativ behandling
Relaterede ressourcer
Begynder palliativ behandling
Relaterede ressourcer
Begynder palliativ behandling.
