“Valence”, som bruges i psykologi, især når man diskuterer følelser, betyder den iboende tiltrækningskraft (positiv valens) eller aversiveness (negativ valens) af en begivenhed, et objekt eller en situation. Udtrykket bruges dog også til at karakterisere og kategorisere specifikke følelser. F.eks. har de følelser, der populært betegnes som “negative”, såsom vrede og frygt, “negativ valens”. Glæde har “positiv valens”. Positivt valente følelser fremkaldes af begivenheder, objekter eller situationer med positiv valens. Udtrykket bruges også om den hedoniske tone i følelser, affekter, visse adfærdsmønstre (f.eks. tilgang og undgåelse), målopfyldelse eller -non-opfyldelse og overensstemmelse med eller overtrædelse af normer. Ambivalens kan ses som en konflikt mellem positive og negative valensbærere.Fact|date=September 2007
Brugshistorie
Begrebet kom ind i den engelske sprogbrug i psykologien med oversættelsen fra tysk i 1935 af værker af Kurt Lewin. Ambivalens har en længere historie.Fakta|date=September 2007
Kriterium for følelser
Valence er et kriterium, der anvendes i nogle definitioner af følelser. Det mulige fravær af valens nævnes som en grund til at udelukke overraskelse, betragtet som forskrækkelsesreaktionen, fra listen over følelser, selv om nogle vil inkludere den.
Måling
Valens kunne tildeles et tal og behandles som om den blev målt, men gyldigheden af en måling baseret på en subjektiv rapport er tvivlsom. Måling baseret på observationer af ansigtsudtryk ved hjælp af FACS og mikroudtryk (se Ekman.) eller på moderne funktionel hjerneafbildning kan måske overvinde denne indvending.
Fodnoter
