Du vil ikke kunne gøre ret meget inden for forskning, medmindre du ved, hvordan man taler om variabler. En variabel er enhver enhed, der kan antage forskellige værdier. OK, hvad betyder det så? Alt, der kan variere, kan betragtes som en variabel. For eksempel kan alder betragtes som en variabel, fordi alder kan antage forskellige værdier for forskellige personer eller for den samme person på forskellige tidspunkter. På samme måde kan land betragtes som en variabel, fordi en persons land kan tildeles en værdi.
Variabler er ikke altid “kvantitative” eller numeriske. Variablen by består af tekstværdier som New York eller Sydney. Vi kan, hvis det er nyttigt, tildele kvantitative værdier i stedet for (eller i stedet for) tekstværdierne, men vi behøver ikke at tildele tal, for at noget kan være en variabel. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at variabler ikke kun er ting, som vi måler i traditionel forstand. I megen social forskning og i programevaluering betragter vi f.eks. behandlingen eller programmet som værende sammensat af en eller flere variabler (dvs. “årsagen” kan betragtes som en variabel). Et uddannelsesprogram kan have varierende mængder af “tid på opgaven”, “klasseværelsesindstillinger”, “elev-lærer-forhold” osv. Så selv programmet kan betragtes som en variabel (som kan bestå af en række undervariabler).
En attribut er en specifik værdi på en variabel. F.eks. har variablen Student grade to attributter: pass og fail. Eller variablen aftale kan defineres som havende fem attributter:
-
1= meget uenig -
2= uenig -
3= neutral -
4= enig -
5= meget enig
En anden vigtig sondring, der har med begrebet “variabel” at gøre, er sondringen mellem en uafhængig og en afhængig variabel. Denne skelnen er særlig relevant, når man undersøger årsag-virkningsforhold. Det tog mig den længste tid at lære denne skelnen. (Jeg er selvfølgelig en person, der bliver forvirret over skiltene for “ankomst” og “afgang” i lufthavne – går jeg til ankomst, fordi jeg ankommer til lufthavnen, eller går den person, jeg henter, til ankomst, fordi han eller hun ankommer med flyet). Jeg troede oprindeligt, at en uafhængig variabel var en variabel, der frit kunne variere eller reagere på et program eller en behandling, og at en afhængig variabel måtte være en variabel, der afhænger af min indsats (dvs. det er behandlingen). Men det er helt omvendt! I virkeligheden er den uafhængige variabel det, som du (eller naturen) manipulerer – en behandling eller et program eller en årsag. Den afhængige variabel er det, der påvirkes af den uafhængige variabel – dine virkninger eller resultater. Hvis du f.eks. undersøger virkningerne af et nyt uddannelsesprogram på elevernes præstationer, er programmet den uafhængige variabel, og dine målinger af præstationerne er de afhængige.
Finalt er der to egenskaber ved variabler, som altid bør opnås. Hver variabel skal være udtømmende, den skal omfatte alle mulige svarmuligheder. Hvis variablen f.eks. er “religion”, og de eneste muligheder er “protestantisk”, “jødisk” og “muslimsk”, er der en hel del religioner, som jeg kan komme i tanke om, der ikke er blevet medtaget. Listen udtømmer ikke alle muligheder. Hvis man på den anden side udtømmer alle muligheder med nogle variabler – religion er en af dem – ville man simpelthen få for mange svar. Måden at håndtere dette på er at opstille en eksplicit liste over de mest almindelige egenskaber og derefter bruge en generel kategori som “Andet” til at tage højde for alle de resterende egenskaber. Ud over at være udtømmende skal attributterne for en variabel være gensidigt udelukkende, dvs. ingen respondent skal kunne have to attributter på samme tid. Selv om dette kan synes indlysende, er det ofte ret vanskeligt i praksis. Man kan f.eks. være fristet til at repræsentere variablen “beskæftigelsesstatus” med de to attributter “beskæftiget” og “arbejdsløs”. Men disse attributter udelukker ikke nødvendigvis hinanden – en person, der søger et andet job, mens han/hun er ansat, vil kunne afkrydse begge attributter! Men bruger vi ikke ofte spørgsmål i undersøgelser, hvor respondenten bliver bedt om at “afkrydse alt, hvad der passer” og derefter opregne en række kategorier? Jo, det gør vi, men teknisk set er hver af kategorierne i et sådant spørgsmål sin egen variabel og behandles dikotomt som enten “afkrydset” eller “ikke afkrydset”, hvilket er egenskaber, der gensidigt udelukker hinanden.
