Ataksi er manglende koordination forårsaget af dysfunktion i sensoriske nerveinput, motoriske nerveoutput eller behandlingen af dem. Det er ikke et resultat af muskelsvaghed. Ataksi anvendes oftest på ustabilitet i gang, men det henviser også til inkoordinering af overkroppen og dysfunktion i øjenbevægelser og tale.
Ataksi er almindelig ved MS, men ses også ved flere andre tilstande, herunder diabetisk polyneuropati, akut tværgående myelitis, vacuolær myelopati, tumor eller ledningskompression og arvelige former for ataksi.
Der er tre typer ataksi, som alle ses ved MS: cerebellær, vestibulær og proprioceptiv (sensorisk).
Cerebellær ataksi
Cerebellær ataksi angiver ataksi på grund af dysfunktion i cerebellum. Dette skyldes læsioner i lillehjernen eller i de dele af hjernen, der har forbindelse til den, f.eks. cerebellar peduncles, pons eller den røde kerne. Dette forårsager en række elementære neurologiske underskud, f.eks. antagonisthypotoni, asynergi, dysmetri, dyschronometri og dysdiadokinese. Hvordan og hvor disse abnormiteter manifesterer sig, afhænger af, hvilke cerebellære strukturer der er læsioneret, og om læsionen er bilateral eller unilateral. Da lillehjernen er ansvarlig for at synkronisere frivillige muskelbevægelser i hele kroppen, kan dette medføre, at bevægelser bliver usynkroniserede.
Cerebellar ataksi kan resultere i:
| – |
Gå ataksi – Ukoordineret gang |
| – |
Nystagmus – Rystende øjenbevægelser |
| – |
Hypotoni –
| – |
Hypotoni – Manglende evne til at opretholde en stabil kropsholdning |
| – |
Dysdiadochokinesi – Manglende evne til at opretholde en stabil rytme |
| – |
Intentionstremor – Rystelser ved forsøg på fine bevægelser |
| – |
Dysartri – Manglende evne til at koordinere de muskler, der er involveret i tale |
| – |
Dysmetri – Nedsat kontrol af bevægelsesomfang, f.eks. over eller under mål |
Vestibulær ataksi
Vestibulær ataksi angiver ataksi som følge af dysfunktion i det vestibulære system, som i akutte og unilaterale tilfælde er forbundet med fremtrædende svimmelhed, kvalme og opkastninger. I langsomt indsættende, kroniske bilaterale tilfælde af vestibulær dysfunktion kan disse karakteristiske manifestationer være fraværende, og dysequilibrium kan være den eneste præsentation.
I MS er vestibulær ataksi forårsaget af læsioner af hjernestammen og de vestibulære kerner. I andre tilstande kan den også skyldes skader på den ottende kranienerve, der fører fra balanceorganerne i det indre øre.
Vestibulær ataksi kan resultere i:
| – |
Tab af balance |
| – |
Vertigo – Svimmelhed, kvalme og opkastning |
| – |
Nystagmus – Rystende øjenbevægelser |
Sensorisk (proprioceptiv) ataksi
Sensorisk ataksi angiver ataksi på grund af tab af proprioception (følsomhed over for led- og kropsdelers position), hvilket generelt afhænger af dysfunktion af rygmarvssøjlerne i rygmarven, da de fører proprioceptive oplysninger op til hjernen; I nogle tilfælde kan årsagen i stedet være dysfunktion i de forskellige dele af hjernen, der modtager denne information, herunder lillehjernen, thalamus og parietallapperne.
Sensorisk ataksi viser sig ved en ustabil “stampende” gang med tunge hælslag samt postural ustabilitet, der karakteristisk forværres, når den manglende proprioceptive indgang ikke kan kompenseres af visuel indgang, f.eks. i dårligt oplyste omgivelser. Dette skyldes en dysfunktion i forhold til de positionsfølende (proprioceptive) nerveinput. Det betyder, at hjernen er forvirret med hensyn til lemmernes position.
Sensorisk ataksi resulterer i:
| – |
Tab af positionssansen – hvor hænder og fødder er |
| – |
Udygtighed til at registrere vibrationer |
| – |
Rombergs tegn – En ustabil holdning |
|
