Vordstruktur:

Derivation er processen med at skabe nye ord. Den tekniske betegnelse afledningsmorfologi er studiet af dannelsen af nye ord. Her er nogle eksempler på ord, der er bygget op af mindre dele:

• sort + fugl kombineres til blackbird
• dis- + connect kombineres til disconnect
• predict + -able kombineres til predictable

Kombinationsprocesser bruges også til at danne helt nye ord, som føjer sig til det engelske ordforråd. Nogle eksempler fra de seneste år er speed-dating og smartphone.

Vi kan lave et mere komplekst ord ud fra et enklere ord ved at tilføje et kort element i begyndelsen eller slutningen. Antag, at vi tager udgangspunkt i ordet kind. Vi kunne tilføje elementet un- til fra unkind:

• un- + kind → unkind

Disse to dele er af forskellig art:

• Kind kan bruges som et ord for sig selv. Det fungerer som et grundord eller en leksikalsk base, som vi kan tilføje andre elementer til.
• Vi kan ikke bruge un- som et ord for sig selv. Det skal være knyttet til en leksikalsk base som kind.

Elementer som un-, der er knyttet i begyndelsen af et grundord, kaldes præfikser. Præfikset un- kan tilføjes til mange forskellige leksikalske baser, såsom glad, behagelig, klog (for at give ulykkelig, ubehagelig, uklog osv.).

Med udgangspunkt i kind som leksikalsk base kunne vi i stedet tilføje elementet -ness for at danne unkindness:

• kind + -ness → kindness

Elementet -ness er et suffiks. Det bruges ikke som et ord i sig selv, men skal vedhæftes i slutningen af en leksikalsk base. Det kan f.eks. også tilføjes til uhøflig eller blind for at give uhøflighed, blindhed.

Tilføjelse af et præfiks eller suffiks kan ændre betydningen af et ord. F.eks. betyder ulykkelig “ikke glad”, så betydningsændringen er ret vigtig! Der er regelmæssige mønstre i disse betydningsændringer: ubehagelig betyder ‘ikke behagelig’, uklog betyder ‘ikke klog’ osv.

Tilføjelse af et suffiks kan også ændre ordklassen: det vil sige give en anden type ord, som opfører sig anderledes, når det kombineres med andre ord i sætninger. Eksempelvis:

• Venlig er et adjektiv, der passer ind i kombinationer som en venlig ven.
• Ved at tilføje -ness opstår der et navneord, venlighed, der passer ind i mønstre som en stor venlighed.

Vi kan også kombinere mere end ét ord (eller leksikalsk base) for at danne et mere komplekst ord, der kaldes et sammensat ord:

• hoved + smerte → hovedpine
• kamera + genert → kamerasky
• tør + ren→ tør-rens

Sammensætninger kan skrives på forskellige måder: som et enkelt ord, med en bindestreg eller endda som to separate ord (f.eks.f.eks. swimmingpool). Ofte er der alternative måder at skrive det samme emne på (f.eks. busstoppested, bus-stop).

En anden orddannelsesproces er konvertering, hvor et ord flyttes til en anden ordklasse uden at tilføje nogen elementer. Det betyder, at det bruges som en anden ordtype. For eksempel:

• Øje er normalt et navneord: det findes i kombinationer som et øje, blå øjne for at henvise til en ting eller ting.
• Men ved konvertering kan det også bruges som verbum for at angive en handling:

Et andet eksempel er håbefuldt:

• Det er normalt et adjektiv, som angiver en egenskab ved noget eller nogen (f.eks. et håbefuldt tegn).
• Men ved omdannelse er det også kommet til at blive brugt som et navneord, som i disse olympiske håbefulde, der henviser til en gruppe mennesker (som håber på olympisk succes).

Andre processer til dannelse af ord omfatter følgende:

• klipning, hvor ord forkortes ved at fjerne stavelser, f. eks.f.eks. laboratorium → lab; Christopher → Chris
• blanding, hvor to leksikalske baser blandes sammen, f.eks. breakfast + lunch → brunch; gigantic + enormous → ginormous
• initialismer, der består af de første bogstaver i en række ord: frequently asked question → FAQ; laughing out loud → LOL

Nogle initialismer udtales som sekvenser af bogstaver, f.eks. VIP (fra very important person). Andre udtales som almindelige ord: NATO (fra North Atlantic Treaty Organization) rimer f.eks. på navnet Platon. Initialismer af denne anden type kaldes akronymer.