Vrangforestillinger om parasitose

Hvad er vrangforestillinger om parasitose?

Som navnet antyder, er vrangforestillinger om parasitose en tilstand, hvor en person fejlagtigt tror, at vedkommende bliver angrebet af parasitter som f.eks. mider, lus, lopper, edderkopper, orme, bakterier eller andre organismer.

Delusioner om parasitose kaldes undertiden for vrangforestillinger om infestation, pseudoparasitær dysæstesi eller parasitofobi. Den er nært beslægtet med Morgellons sygdom, hvor en person føler, at der kommer fibre ud af huden.

Hvem får vrangforestillinger om parasitose, og hvad er årsagen?

Årsagen til vrangforestillinger om parasitose er ukendt, men den er blevet klassificeret som en monosymptomatisk hypokondriakal psykose. Denne betegnelse anvendes til at beskrive patienter med en enkelt fast hypokondrisk vrangforestilling, der er vedvarende over en længere periode, men som ikke er sekundær til en anden psykiatrisk sygdom. Bortset fra deres parasitose-vrangforestillinger kan patienterne have en ellers normal personlighed eller mere almindeligt en acceptabel grad af excentricitet med en tendens til social isolation.

Parasitose-vrangforestillinger er også blevet forbundet med andre psykiatriske sygdomme, herunder skizofreni, obsessionelle tilstande, depression, bipolar lidelse og angstlidelser. Dette er kendt som sekundære vrangforestillinger om parasitose.

Vrangforestillinger om parasitose forekommer oftest hos hvide midaldrende eller ældre kvinder, selv om mennesker af alle racer, køn og alder kan blive ramt.

Hvad er tegn og symptomer på vrangforestillinger om parasitose?

Personer, der lider af vrangforestillinger om parasitose, beskriver ofte, at angrebet befinder sig i eller under huden, lige inden for kroppens åbninger eller i sputum, i maven eller tarmene og i deres omgivende levested, såsom deres seng, sofa eller i hele deres hjem.

Karakteristiske symptomer på vrangforestillinger om parasitose omfatter:

• En patient, der søger talrige udtalelser fra læger, skadedyrsbekæmpere, hygiejnikere og entomologer, og derefter ofte klager over inkompetence i de modtagne råd og behandler specialisten med fjendtlighed og mistænksomhed.
• Sensationer af kløe, svie, kravlen og bid, der kan føre til selvlemlæstelse, mens den syge forsøger at grave parasitterne ud. Dette forårsager mindre ridser til udhulede huller og sår.
• Udviser “tændstikæske-tegnet” (også kaldet “prøve-tegnet”), som er, hvor den syge tilbyder til undersøgelse prøver, der opbevares i en lille beholder som f.eks. en tændstikæske. Prøverne består normalt af hudfragmenter, hår, tørret blod eller sårskorper. Nogle gange kan de omfatte levende organismer som f.eks. myrer eller fluer.
• Der kan være truffet ekstreme foranstaltninger for at rense huden og desinficere eller endog ødelægge tøj og møbler.

Et eller flere familiemedlemmer deler undertiden vrangforestillinger om parasitose. Når to familiemedlemmer er involveret, som regel mand og kone eller forælder og barn, er vrangforestillingen kendt som folie à deux (tossethed af 2).

Excorieringer på grund af parasitosevanvid

Hvordan stilles diagnosen parasitosevanvid?

En fuldstændig fysisk undersøgelse og passende laboratorieprøver kan hjælpe med at identificere andre sygdomme, der efterligner parasitosevildfarelsen, og udelukke egentlige angreb, f.eks. med fnat eller lus.

• Hudskrabninger og biopsier
• Komplet blodtælling
• Kemi-profil
• Thyreoideafunktionstest
• Mineral- og vitaminmålinger, f.eks. vitamin B12, ferritin (jern)

Det skal også undersøges, om der har været et stofmisbrug af kokain, methylphenidat eller amfetamin, da disse stoffer kan fremkalde kløe og resultere i hudplukning.

Hvad er behandlingen af vrangforestillinger om parasitose?

Behandlingen af patienter med vrangforestillinger om parasitose er ofte vanskelig, da de er helt overbeviste om eksistensen og angrebet af “deres” parasitter. Nogle gange kan sygdommen blive bedre og gå væk af sig selv, men i de fleste tilfælde er behandling med psykofarmaka normalt nødvendig. Ofte håndteres behandlingen af disse patienter bedst gennem et samarbejde mellem dermatologer, psykiatere og entomologer. Følgende punkter bør tages i betragtning, når man behandler en patient.

• Det er nødvendigt med en betydelig takt og gentagne besøg for at vinde patientens tillid, før man tager fat på den faktiske eksistens af infektionen og konstaterer, at problemet er en psykiatrisk sygdom.
• Det er ikke nødvendigt at “bruge vrangforestillingen” til at tilskynde patienterne til at acceptere visse behandlinger. For eksempel at få en patient til at tage et psykofarmaka ved at fortælle, at det vil “dræbe parasitterne”, forstærker og bekræfter kun deres vrangforestilling.
• Patienter er ofte tilbageholdende med at søge psykiatrisk hjælp, og hvis forslag herom fra en læge eller dermatolog ikke fremsættes omhyggeligt, vil patienten måske ikke vende tilbage til fremtidige besøg.
• Nogle patienter kan være i stand til at leve med deres angreb uden medicin eller psykiatrisk behandling ved at få passende beroligelse, støtte og opmærksomhed fra deres læge eller dermatolog.
• Depressive symptomer bør screenes for, og behandling af depression kan være nyttig. Escitalopram, en selektiv serotonin-genoptagelseshæmmer, er blevet rapporteret effektiv.
• Antipsykotika som pimozid, risperidon og olanzapin er alle blevet anvendt, men bør kun påbegyndes under tilsyn af en dermatolog eller psykiater.