Det er sandsynligt, at indianerstammerne har kendt til vandfaldene i århundreder. Kaptajn William Clark fra Lewis og Clark-ekspeditionen noterede i sin dagbog, at han havde hørt om vandfaldene, men han troede ikke på historien. Den første europæer, der så vandfaldene, var sandsynligvis den franske pelsjæger Baptise Ducharme, som hævdede at have set vandfaldene i 1824, 1826 og 1839. Jim Bridger og opdagelsesrejsende James Gremmell påstod, at de besøgte vandfaldene i 1846. I 1851 gav Bridger missionæren Fader Pierre-Jean De Smet et kort, der viste, hvor vandfaldene lå. Cook-Folsom-Peterson-ekspeditionen, en privat gruppe på tre opdagelsesrejsende, navngav vandfaldene i 1869. De tidligste billeder af vandfaldene blev tegnet af menig Charles Moore, der var medlem af den amerikanske hærs eskorte af Washburn-Langford-Doane-ekspeditionen, som udforskede Yellowstone-floden i august-september 1870. Under Hayden-ekspeditionen i 1871 blev vandfaldene dokumenteret på fotografier af William Henry Jackson og senere på malerier af Thomas Moran. I januar 1887 tog Frank Jay Haynes de første vinterfotografier af Lower Falls.
Igennem årene har skønnene over Lower Falls’ højde varieret dramatisk. I 1851 anslog Jim Bridger dets højde til 250 fod. En uhyrlig avishistorie fra 1867 anslog højden til “tusindvis af fod”. Et kort fra 1869 giver for første gang vandfaldet dets nuværende navn Lower Falls og anslår dets højde til 350 fod.
På det nuværende kort er Lower Falls dog angivet til en højde på 308 fod.
