Brandenburg v. Ohio (1969)
Hess v. Indiana (1973)
Rice v. Paladin Press (1997)
Indledning
Testen for tilskyndelse, som Learned Hand først opfordrede til, blev ikke en del af Højesterets retspraksis vedrørende det første ændringsforslag før 1969, i per curium-afgørelsen Brandenburg mod Ohio. Ved at omgøre dommen over en Ku Klux Klan-leder, der holdt en tale, hvori han advarede om, “at der måske skulle tages en vis hævn” for “fortsat undertrykkelse af den hvide, kaukasiske race”, fastslog Domstolen, at det første ændringsforslag kun tillader straf for undergravende fortalervirksomhed, der er beregnet til at medføre “overhængende lovløse handlinger”, og som sandsynligvis vil medføre sådanne handlinger. I Brandenburg er der således tale om en sammenkobling af den test for tilskyndelse, som Hand opfordrede til, og den test for “klar og aktuel fare”, som dommer Holmes og Brandeis opfordrede til i deres berømte dissenser i 20’erne. Domstolen anvendte sin Brandenburg-analyse fire år senere i sagen Hess mod Indiana for at omstøde dommen over en demonstrant, som en politibetjent havde hørt sige: “Vi tager den skide gade senere”. Domstolen konkluderede, at Hess’ udtalelse, set i sammenhæng, ikke havde til formål at fremkalde en umiddelbart forestående lovløs adfærd, men snarere højst en lovløs adfærd på et ubestemt tidspunkt i fremtiden.
Domstolen fandt heller ikke, at Brandenburg-testen var opfyldt i NAACP mod Clairborne Hardware (1982). Domstolen fandt, at NAACP’s praksis med at skrive navne på sorte, der overtrådte en boykot af visse hvide forretninger, ned og derefter læse dem højt på NAACP’s møder, var beskyttet af den første forfatningsændring. Domstolen fandt også forfatningsmæssig beskyttelse for udtalelsen: “Hvis vi fanger nogen af jer i at gå ind i en af de racistiske butikker, så brækker vi jeres forbandede nakke”. Domstolen sagde, at udtalelsen ikke var en direkte trussel om eller en ratifikation af vold.
Rice mod Paladin Enterprises behandlede argumenterne vedrørende den første ændring af lovændringen fra en udgiver af en vejledning til lejemordere. Paladins bog, Hit Man: A Technical Manual for Independent Contractors, blev indrømmet, at en læser brugte den som en vejledning til at begå brutale lejemord på tre personer. Et panel af Fourth Circuit Court of Appeals afgjorde enstemmigt i Rice, at Brandenburg ikke forhindrede en jury i at pålægge Paladin civilretligt ansvar for medvirken og tilskyndelse til mord. Den fjerde kreds læste Brandenburg således, at der ikke kræves umiddelbarhed for den type tale, der var tale om i Rice-sagen. I 1998 afviste Højesteret at give tilladelse i Rice-sagen.
Kontroversielle websteder præsenterer ømtålelige spørgsmål om første ændring
Snapshot af http://international.thabaat.net/,
et pro-Al qaeda-websted, som det så ud i juni 2009
2. “Society for Advancement of Man-Boy Love” tiltrak sig opmærksomhed, efter at to mænd, der kidnappede og seksuelt misbrugte en 11-årig dreng, viste sig at have ført en dagbog, hvoraf det fremgik, at de havde henvendt sig til “Man-Boy Love”-webstedet for at få psykologisk trøst. På webstedet blev der offentliggjort pseudostudier, som angiveligt viste, at ufrivillig sex mellem en voksen og et barn kan være en “positiv” oplevelse: “Mand-dreng-kærlighed er langt fra farligt for mindreårige, men kan være ganske sundt.” Sitet foreslog, at “den kærlige pædofil kan give et barn kammeratskab og tryghed og bør af forældrene betragtes som en partner i drengens opdragelse, en person, der skal bydes velkommen i hjemmet”. Er dette beskyttet ytring, i betragtning af at den aktivitet, der beskrives, er ulovlig i alle 50 stater? I Los Angeles blev det konstateret, at en pædofil havde henvendt sig til et websted, der indeholdt en liste over gode steder at “observere børn”. Beskyttet ytring?
