Apple Inc. mod Samsung Electronics Co. Ltd. : En analyse af, hvordan den har formet fremtiden for designpatenter

Denne artikel, om analyse af designpatenter med hensyn til Apple v. Samsung-tvisten, fokuserer hovedsageligt på, hvordan begrebet designpatent har udviklet sig i henhold til den amerikanske patentlovgivning. Den uddyber også problemet med patentkrænkelse og uanmeldt brug af brugs- og designpatenter. Dette udgør en alvorlig krænkelse af enkeltpersoners eller virksomheders intellektuelle ejendomsrettigheder og goodwill og er en alvorlig og alvorlig overtrædelse, som skal behandles med en forholdsmæssig skade for den skyldige part med en stor erstatning. Denne sag kaster lys over en meget vigtig test i henhold til designpatentlovgivningen, kendt som testen for den almindelige observatør, der lægger større vægt på en lægmands observation og opfattelse af et produkt med det blotte øje og lægger større vægt på et produkts udseende for at afgøre patentkrænkelse end på dommeres og juristers store og komplekse vurderinger og udtalelser. Artiklen fokuserer primært på designpatenter set fra et amerikansk perspektiv. Artiklen dykker ned i de amerikanske retssager, som var baseret på en definition af artikel af fremstilling og forsøgte at finde en løsning på det dilemma og den forvirring, som brugen af dette begreb har skabt gennem årene. Denne kommentar ser nærmere på processen med at træffe en retfærdig og uvildig afgørelse om det passende skadesbeløb og virkningerne på den krænkede persons eller virksomheds fortjeneste. Denne case-kommentar indeholder en dybtgående analyse af begrebet “artikel i fremstillingsartiklen” og dens betydning og relevans i det nuværende scenario med hovedfokus på de vedtægter, der regulerer dens gyldighed. I det 21. århundrede er området for intellektuelle ejendomsrettigheder (i det følgende benævnt “IPR”) det område inden for juraen, der udvikler sig hurtigst, og derfor skal vores vedtægter være ajourført for at opfylde de voksende krav på området.

BAGGRUND

Tvisten mellem Apple og Samsung har sin oprindelse tilbage til den 4. januar 2007, hvor Apple indgav fire designpatenter, der dækkede iPhone’s grundlæggende design, og derefter fulgte en stor indgivelse af et farvedesignpatent, der bestod af forskellige grafiske brugergrænseflader til iPhone. Disse patenter blev indgivet sammen med Apples brugspatenter, registrerede varemærker og trade dress-rettigheder. Apple sagsøgte derefter sin komponentleverandør Samsung den 15. april 2011 ved United States District Court for the Northern District of California med påstand om, at Samsungs Android-telefoner og -tablets, herunder Nexus S, Epic 4G, Galaxy S 4G og Samsung Galaxy Tab, har krænket Apples intellektuelle ejendomsret: patenter, varemærker, brugergrænseflader og stil.¹

Apples klage i retten hævdede, at der før iPhone ikke fandtes mobiltelefoner, der anvendte en skærm, der gjorde det muligt at anvende touch-styring, kaldet Multi-Touch-grænseflade. Apple støttede endvidere sin påstand på, at iPhone havde en “særpræget brugergrænseflade, ikoner og iøjnefaldende skærme, der gav iPhone et umiskendeligt udseende” som citeret af Apple. Apple hævdede også, at alle disse funktioner var kombineret i et elegant hus af glas og rustfrit stål, der gav iPhone et ubestrideligt genkendeligt udseende sammen med dens design og nye innovative teknologiske funktioner, der var unikt forbundet med Apple som inspirationskilde.² Apples klage indeholdt specifikke påstande om patentkrænkelse, illoyal konkurrence, falsk oprindelsesbetegnelse, varemærkekrænkelse samt uberettiget berigelse. Apple hævdede, at Samsung havde krænket otte brugspatenter, syv designpatenter og seks varemærkerettigheder, og på den anden side gjorde Samsung modkrav om, at Apple havde krænket fem af Samsungs brugspatenter.

Patentstriden mellem disse to enheder startede i 2011, hvor Apple påstod, at Samsung slavisk kopierede iPhone’s design. Samsung imødegik senere denne påstand ved at sagsøge Apple og beskylde selskabet for patentkrænkelse af Samsungs software. Dette førte yderligere til en lang kamp med flere retssager.³

SAGENS FAKTA

Apple Inc. lancerede sin første generation af iPhone i 2007. iPhone var en smartphone og den første af sin slags. Apple sikrede sig mange designpatenter i forbindelse med dens udgivelse. Blandt disse patenter var patentet D618.677.593.087, der dækkede en sort rektangulær front af mobilen med hjørner, der var runde og omfattede en forhøjet kant sammen med en rektangulær formet højttalerplads over skærmen og en cirkulær knap under skærmen, og patentet D604.305, der dækkede telefonens gitter med 16 ikoner i forskellige farver på en sort skærm. Samsung Electronics Co. beskæftigede sig også med fremstilling af smartphones. Efter at Apple havde lanceret sin iPhone, lancerede Samsung en række af deres egne smartphones, som havde lighedspunkter med den nyligt lancerede iPhone. Apple sagsøgte Samsung i 2011 og hævdede, at Samsungs smartphones krænkede Apples designpatenter D593.087, D618.677 og D604.305. D’087-patentet viser en ramme rundt om telefonens front og strækker sig fra telefonens forside og ned langs telefonens side. D’677-patentet viser en sort og højglanspoleret reflekterende overflade over telefonens forside.⁴ Apple ejer også D504.889, som vedrører design af en tabletcomputer. Patentet viser en rektangelformet tablet med en poleret reflekterende overflade, og forsiden af det patenterede design har afrundede hjørner, og Apple hævder endvidere, at dets tabletcomputer iPad inkorporerer designet i dette D’889-designpatent.

Apple fremlagde bevismateriale for retten, som omfattede billeder side om side af iPhone 3GS og i9000 Galaxy S til sammenligning for at fremhæve de påståede ligheder i design og ikoner for apps. Det blev dog senere bevist, at billederne var blevet manipuleret, og Samsung beskyldte Apple for at have fremlagt vildledende beviser for retten. Apple anlagde senere sager i andre lande mest bemærkelsesværdigt i Det Forenede Kongerige, Japan og Tyskland.

Apple anlagde sag mod Samsung den 15. april 2011 med påstand om bl.a. krænkelse af D’677-patentet. To måneder senere ændrede Apple sin klage og hævdede, at Samsung også krænkede patenterne D’087 og D’889. Apple hævdede specifikt, at to af Samsungs smartphones, Galaxy S 4G og Infuse 4G, som blev lanceret henholdsvis den 23. februar 2011 og den 15. maj 2011, krænkede D’087- og D’677-patenterne. Apple hævdede også, at Samsungs Galaxy Tab 10.1 tablet, som blev lanceret i juni 2011, krænkede D’889-patentet. Den 1. juli 2011 anmodede Apple om et foreløbigt forbud for at blokere importen til og salget i USA af de anklagede Samsung-enheder.⁵

LEGAL POINT OF VIEW

Den test for krænkelse af designpatenter, der i øjeblikket anvendes i USA, er kendt som “the ordinary observer test”. Den er for en situation, hvor det pågældende designpatent ville blive anset for at være krænket, hvis to design, når de sammenlignes, i en almindelig iagttager eller lægmand, der giver en sådan opmærksomhed, som en køber normalt giver, når han køber, i det væsentlige er de samme.⁶

Testen er afgørende, da den førte til følgende bemærkninger: –

(1) Den var imod den opfattelse, at det for at afgøre mønsterpatentkrænkelse ikke er nødvendigt at se med en eksperts øjne og overlod snarere afgørelsen til en almindelig observatør

(2) Valgte for en test, der kun kræver væsentlig eller vigtig identitet i udseende

Ordinær observatør var den eneste test til at afgøre mønsterpatentkrænkelse, og den skulle udføres under hensyntagen til den ældre teknologi. Det er vigtigt at forstå, at en korrekt analyse af designpatentkrænkelse kræver en grundig inspektion af det anklagede produkt fra alle designpatentets perspektiver.⁷

Designpatentet kan defineres som en form for retlig beskyttelse, fordi det består af visuelle attributter, der er unikke for den givne fremstillingsgenstand. Det udstedes hovedsageligt, når et produkt, som der gøres krav på et designpatent, har en mærkbar konfiguration med en særlig kombination, en veldefineret overfladeornamentik eller omfatter begge dele. For en lægmand betyder det, at det giver beskyttelse og sikkerhed for det ornamentale design af et partikelfremstillingsgenstand, der har en tilknyttet praktisk anvendelighed, og det beskytter det også mod eventuelle krav om krænkelse af ophavsretten i fremtiden. En meddelelse af designpatent er gyldig i en periode på 14 år, hvis den er blevet indgivet inden den 13. maj 2015, og når den først er blevet tildelt, kan den ikke fornyes. Designpatentet beskytter et produkts udseende og udseende, hvilket er meget forskelligt fra et brugspatent, der beskytter et bestemt produkts eller en bestemt fremstillingsgenstands funktion og drift, og som er udstedt i 20 år.⁸ Et designpatent sikrer kun udseende og udseende mod krænkelse, men ikke dets drift, funktioner og mekaniske struktur. Disse love om beskyttelse af design- og brugspatenter blev indført, fordi ophavsretlige beskyttelsesrettigheder var ret svage til at beskytte ejernes originale design- og brugsidéer.

Disse patenter er vigtige for at fastlægge grænser for beskyttelsen, så der ikke sker nogen krænkelse af ens intellektuelle ejendomsret, og for at sikre unødig gentagelse af idéer og modeller, som kan gentages, hvorfor metoder ikke blev beskyttet under disse designpatenter. Tildeling af både design- og brugspatenter er kendt som dobbeltpatentering, og der er indført strenge regler for at undgå det samme.⁹

Sektion 289 i patentloven i USA gør det ulovligt at fremstille eller sælge en fremstillingsgenstand, hvorpå der allerede er anvendt et patenteret design eller en farvelig efterligning, og gør en krænker ansvarlig med et beløb svarende til hans samlede fortjeneste.

Sektion 289 i patentloven giver mulighed for erstatning, som er specifik for krænkelse af designpatenter. I tilfælde, hvor den omtvistede sag vedrører design af et enkeltkomponentprodukt, er produktet den “fremstillingsgenstand”, som designpatentet er blevet anvendt på. I tilfælde af en tvist om design af et produkt med flere komponenter er det en endnu mere besværlig opgave at identificere den “fremstillingsgenstand”, som designet finder anvendelse på. Denne tvist drejer sig om krænkelse af mønstre til smartphones. Den amerikanske Court of Appeals for the Federal Circuit fastslog, at hele smartphonen er den eneste tilladte fremstillingsgenstand med henblik på beregning af erstatning i henhold til S-289, fordi forbrugerne ikke kunne købe komponenterne i smartphones separat. Spørgsmålet, der skulle afgøres, var, om denne læsning er i overensstemmelse med § 289.¹⁰

De føderale patentlove har altid tilladt dem, der opfinder design til fremstillede genstande, at kræve patent på deres design.¹¹¹ Patentbeskyttelse i USA er mulig for ethvert nyt, originalt og ornamentalt design til en fremstillingsgenstand. Et patenterbart design skal give et ejendommeligt eller særpræget udseende til det fremstillede produkt eller den artikel, som det blev anvendt på, eller som det giver en form.¹²

Sektion 289 giver patenthaveren mulighed for at inddrive den samlede fortjeneste, som en krænker har opnået ved krænkelsen. Det gør det samme ved for det første at forbyde ulicenseret anvendelse af et patenteret mønster eller enhver anden farvelig efterligning på en fremstillingsgenstand med henblik på salg eller ulicenseret salg eller yderligere udsættelse til salg af en fremstillingsgenstand, som der allerede er blevet anvendt mønsterpatent på.” Den gør derefter yderligere den person, der overtræder det givne forbud, ansvarlig over for ejeren i det omfang, der svarer til hans samlede fortjeneste.¹³

ISSUES

Denne sag kræver hovedsageligt at behandle det vigtigste tærskelspørgsmål, dvs. rækkevidden af begrebet “fremstillingsgenstand”. Det afgørende spørgsmål er, om det relevante “fremstillingsgenstand”, der skal tages i betragtning, i tilfælde, hvor der er tale om et produkt med flere komponenter, altid skal være det slutprodukt, der i sidste ende sælges til den almindelige forbruger, eller om det også kun kan være en komponent af det pågældende produkt. Ved den førstnævnte fortolkning vil en patenthaver altid være berettiget til at kræve patentkrænkerens samlede fortjeneste på det endelige produkt eller slutproduktet. Under den sidstnævnte fortolkning vil en patenthaver kun nogle gange være berettiget til krænkerens samlede fortjeneste fra en komponent af slutproduktet. ¹⁴

Det begreb, der skal analyseres, “fremstillingsgenstand”, som det anvendes i § 289, omfatter både et produkt, der sælges til en almindelig forbruger, og en komponent af det pågældende produkt. “Artikel til fremstilling” har en ret bred betydning. En komponent af et produkt, er ikke mindre end selve produktet, det anses for at være en ting, der er fremstillet med håndkraft eller maskine. En komponent anvendes til den endelige produktion og kan integreres i et givet større produkt; med andre ord kan det siges, at den ikke kan placeres uden for kategorien af fremstillingsgenstande. Og vi kan med held konkludere, at denne fortolkning af fremstillingsgenstand i § 289 er i overensstemmelse med 35 U.S.C. § 171.¹⁵ Patentmyndigheden i USA og domstolene er sammen nået frem til en forståelse af, at det i henhold til § 171 er muligt at tillade et designpatent for et design, der kun omfatter en komponent i et flerkomponentprodukt.

Bestemmelsen omfatter et mønster, der er “indarbejdet i eller bearbejdet på, eller trykt eller malet eller støbt eller på anden måde fastgjort på en fremstillingsgenstand”, og også formen eller konfigurationen af en fremstillingsgenstand. Det er fast retspraksis, at man skal se på både forskellene og lighederne mellem de to sammenlignelige produkter for at nå frem til en konklusion, og hvis der er tilstrækkelig og mere end tilstrækkelig stor generel lighed til at vildlede eller manipulere den almindelige iagttager, foreligger der en krænkelse.

DOM

I denne sag fandt juryen, at de mange smartphones fremstillet af sagsøgerne (Samsung) krænkede designpatenter tilhørende sagsøgte (Apple Inc.).¹⁶ Apple blev tilkendt 399 mio. dollars i erstatning, hvilket var hele Samsungs fortjeneste fra salget af de påståede krænkende smartphones. Federal Circuit i USA bekræftede den tilkendte erstatning og afviste Samsungs argument om, at skadeserstatningen skulle begrænses, fordi de relevante fremstillingsgenstande var forsiden eller skærmen snarere end hele smartphonen. Retten fandt, at en sådan begrænsning ikke fandt anvendelse her, fordi komponenterne i Samsungs smartphones ikke blev solgt separat eller enkeltvis til almindelige forbrugere og derfor ikke var særskilte fremstillingsgenstande.¹⁷ Den begrundede dette med, at det ikke var nødvendigt at begrænse den tildelte erstatning, fordi det indre materiale i Samsungs smartphones ikke blev solgt separat fra deres ydre skaller som særskilte fremstillingsgenstande til almindelige købere.

I 2016 nåede sagen videre til den amerikanske højesteret, og Samsung anfægtede den lavere domstols afgørelse om, at Samsung er forpligtet til at betale 100 % af den fortjeneste, der er opnået fra smartphoneforretningen, hvilket var tæt på 399 mio. dollars i erstatning. Højesteret afviste imidlertid denne afgørelse og sendte sagen tilbage til de lavere retsinstanser med den begrundelse, at det var en forkert beslutning at betale hele overskuddet som erstatning, da de patenter, der blev krænket, kun udgjorde en lille del af de endelige enheder, der blev solgt, og ikke de egentlige komplette enheder. USA’s højesteret fastslog, at underrettens dom, der stadfæstede en erstatning for krænkelse af et designpatent, var fejlagtig på grund af det samme. ¹⁸

I maj 2018 blev sagen endelig afgjort, da den amerikanske jury i maj 2018 pålagde Samsung at betale Apple Inc. 539 mio. dollars i stedet for erstatning for slavisk at have kopieret funktioner i den oprindelige iPhone.

KONKLUSION

Sagen gjorde opmærksom på en meget vigtig del af den amerikanske patentlovgivning, der handler om, hvorvidt der skal tilkendes erstatning som samlet fortjeneste fra et produkt, der krænker en andens patentret, hvis patentet kun gælder for en bestemt komponent i produktet og ikke for selve det endelige forbrugsprodukt. Som vi kan se i denne sag, hvor Apple argumenterede for, at Samsung skulle give hele den fortjeneste, de havde opnået med disse telefoner, mens Samsung hævder, at de kun bør tvinges til at betale den erstatning, som Apple fortjener, hvilket kun omfatter værdien af de tre komponenter, der anses for at være krænket.

Mens det er en rimelig metode at argumentere for forskellene i de konstituerende elementer og at forstå det omtvistede spørgsmål, men den endelige analyse kræver en mere dybtgående tilgang, hvor vi tager hensyn til hvert enkelt synspunkt fra de påberåbte patenter med det tilsvarende og supplerende synspunkt for det påståede krænkede produkt. I sagen Apple mod Samsung kan vi uden tvivl konkludere, at designpatenterne stod i centrum og var i centrum for tvisten og konkurrencen. Dette er et ret voksende retsområde med uendelige muligheder for yderligere forskning, og det vil helt sikkert komme tilbage for et ekstranummer. Der er et stigende behov for rådgivning, der skal inddrages om emnet designpatentkrænkelse ved hjælp af visuelle fakta fra tidligere sager, herunder Apple mod Samsung, som helt sikkert vil fungere som nyttige referencer til vurdering af det integrerede spørgsmål om, hvor tæt eller hvor ens er for tæt eller ens, når det drejer sig om designpatentkrænkelse.¹⁹ Det vigtige begreb om brugspatenter vil altid fortsætte med at være den mest generelle patenttype i verden. Apple mod Samsung-sagen har imidlertid mindet os om, at det er lige så vigtigt at overveje at indgive flere og flere ansøgninger om designpatenter for at beskytte udseendet af et nyt produkt, der bringes på markedet, og dets udseende. Denne sag understreger også vigtigheden af rent faktisk at foretage en grundig patentsøgning, inden man introducerer et nyt produkt på markedet, for at minimere risikoen for, at deres produkt krænker et patent.

UCI Law, https://www.law.uci.edu/centers/korea-law-center/news/klc-samsung-apple.pdf (sidst besøgt den 4. april, 2020).

Ibid. p. 2.

Supra note 1, p. 2.

Gorham & Company v. White, 81 U.S. 511 (1871).

Ibid.

Ibid.

35 U. S. C., 1952, §289, 1952 (USA).

Act of Aug. 29, 1842, §3, 5, 1842 (USA).

35 U. S. C., 1952, §171(a), 1952 (USA).

Supra note 8, på 5.

Samsung Electronics Co., Ltd., Et Al. V. Apple Inc., 137 S.Ct. 429 (2016).

Apple Inc. v. Samsung Electronics Co., Ltd., Et Al.,786 F. 3d 983, 1002 (2015).

Forfatteren er en Year V B.A.LL.B (Hons.) studerende på Amity Law School, Noida.

Disclaimer: Ethvert akademisk indhold, der offentliggøres i Legis Sententia, vil udelukkende være til oplysende og akademiske formål og afspejler ikke synspunkterne hos Department of Law, University of Calcutta eller dets redaktionelle bestyrelse eller nogen anden institution, men udelukkende den pågældende forfatters synspunkter.