Debatten om smæk
Tror du på smæk som en form for disciplinering? Er det karakterdannende og lærer man respekt? Eller lærer det børnene, at vold er den rette måde at løse problemer på? Se, hvad forældre siger om smæk, og fortæl os så, hvad du mener.
SPANKING HAS ITS PLACE
Vi giver vores barn smæk, men kun når det er nødvendigt. Vi bruger time-outs eller andre ikke-fysiske straffe først, og hvis adfærden eller situationen ikke bliver rettet op, så giver vi hende smæk, men kun på numsen. Vi fortæller hende, at hvis hun ikke opfører sig ordentligt, får hun smæk – så det er hendes valg, om hun vil rette sin adfærd eller tage smæk. For det meste fungerer time-outs tilstrækkeligt godt. Men jeg mener, at et smæk i ny og næ, hvis det er fortjent, er i orden.
— Heidi1969
Jeg bruger kun smæk kun som en allersidste udvej og aldrig mere end to eller tre smæk. Smæk mister sin effektivitet, hvis det gøres hver gang et barn gør noget, som det ikke burde gøre. Det er bedre at trække privilegier væk. Sørg for, at privilegierne er relateret til den forkerte handling/adfærd. Hvis man f.eks. kører på cykel på gaden, bør det resultere i, at man inddrager cykelprivilegierne i et vist tidsrum. Når straffen er overstået, bør forældrene bede deres børn om at tale om det.
— Sagtodd
Jeg plejede at mene, at smæk var helt forkert. Fordi jeg selv blev slået regelmæssigt som barn, svor jeg, at jeg aldrig ville slå mine børn. Jeg tror, at jeg tog fejl. Jeg er ikke tilhænger af at slå i stor stil – eller endda let smæk for den sags skyld – som et svar på alting, men jeg mener, at smæk har sin berettigelse. Nogle gange, når jeg ser på nutidens forkælede rådne børn (ikke kun mine egne), er der tidspunkter, hvor jeg tænker, at det kunne gøre meget mere ondt at lade være med at give smæk. Men forældre bør aldrig give smæk (eller disciplinere på nogen anden måde), når de er vrede. Stop, køl ned først, og handl derefter på passende vis.
— Marlboro Man
Jeg mener, at hvert enkelt barn er forskelligt. Forældre bør tage det i betragtning, når de beslutter sig for deres valg af disciplin. Nogle børn reagerer ikke på time-outs, stuearrest, begrundelse eller hvad som helst. Vi bør bruge vores bedste skøn, baseret på alvoren af den dårlige opførsel, barnets personlighed og karakter. Jeg tror på smæk som en sidste udvej og ikke som det primære valg af disciplin.
— Chesney
Smæk, for mig, er okay, hvis barnet er utåleligt, men en forælder skal kende forskellen på smæk og tæsk! Desuden bør smæk ikke være den eneste form for disciplin, der håndhæves over for et barn. Man ønsker ikke, at barnet skal vokse op og frygte sine forældre.
–Nikki
Jeg billiger ikke børnemishandling, men en lussing på numsen eller hånden er en formaning til dårlig opførsel.
— bcinc
SPANKING IS WRONG
Det er aldrig rigtigt for en større og stærkere person at påføre et lille barn smerte, især ikke det barn, der ser til dig for beskyttelse og kærlighed. Børn husker at blive slået. Slå ALDRIG dine børn eller nogen andre ALDRIG!
— Idenuciao
Spanking er en udvej! Der er bedre måder at lære et barn noget på. Børn lærer i takt med, at de vokser, og nogle gange glemmer de ting. Som forælder følger man ikke alle regler hele tiden, gør man? Børn begår fejl, ligesom du gør. At tale giver flere resultater end at slå eller skrige. Hvis du taler med børnene, vil de måske have mere forståelse for, hvor du kommer fra. Husk, at børn er mennesker – de har brug for vejledning, ikke brutalitet!
— Connie Michelle Holt
Spanking er altid forkert. Smæk afholder ikke børn fra at gøre det forkerte, det gør dem kun mere tilbøjelige til at være voldelige over for andre.
— Barbra
Jeg har tre børn: en teenager, en otteårig og en kun syv måneder gammel baby. Jeg har haft masser af tid og plads mellem børnene til at tænke over disciplin. Smæk og brug af fysisk magt lærer kun dine børn, at når du er vred på nogen, er det i orden at være fysisk. Et barn mister selvværd hver gang det får smæk, og det lærer også frygt. En dag frygter dit barn dig ikke længere. Hvilke lektioner har du lært?
Som forældre er det vores opgave at undervise og at elske. Selvfølgelig harper jeg og nogle gange råber jeg endda, hvis jeg er virkelig vred, men senere kalder jeg mit barn ind og siger: “Jeg vil gerne tale med dig”. Vi sætter os ned og har en meget dyb samtale. Selv hvis snakken ikke fører nogen steder hen, og dine børn opfører sig lidt, vil de respektere, at du tager dig tid til at finde ud af det med dem. De lærer at kunne lide at tale om tingene. Det viser dem, hvordan de skal håndtere virkelige problemer i verden.
— Foreverbusyme
Hvorfor ikke tage sig tid til at tale og forklare børnene grundene til, at vi ikke godkender det, de har gjort forkert, uanset hvad det var? Hvad lærer man børn ved at slå dem? Time-outs giver børn tid til at tænke over, hvordan de kan tage ansvar for deres handlinger.
–Rab
