Dopamin Ball and Stick Model
To View the Dopamine Molecule in 3D —>>in 3D with Jsmol
t kan også leveres som et sympathomimetisk lægemiddel, dvs.dvs. et stof, der virker på det sympatiske nervesystem og giver virkninger som f.eks. øget hjertefrekvens og blodtryk.
Dopamin i de basale ganglier spiller en afgørende rolle i den måde, hvorpå vores hjerne styrer vores bevægelser. Mangel på dopamin, især død af dopaminneuroner i den nigrostriatale bane, er således en årsag til Parkinsons sygdom, hvor en person mister evnen til at udføre glatte, kontrollerede bevægelser.
I frontallapperne spiller dopamin en rolle i kontrollen af informationsstrømmen fra andre områder af hjernen. Dopaminforstyrrelser i frontallapperne kan medføre et fald i de neurokognitive funktioner, især dem, der er knyttet til frontallapperne, såsom hukommelse, opmærksomhed og problemløsning.
Forstyrrelser i dopaminsystemet har også været stærkt forbundet med psykose og skizofreni. Dopaminneuroner i den mesolimbiske bane er særligt forbundet med disse tilstande. Dette skyldes dels opdagelsen af en klasse af lægemidler kaldet phenothiazinerne (som blokerer dopamin D2-receptorer), som kan reducere psykotiske symptomer, dels opdagelsen af, at lægemidler som amfetamin og kokain (som er kendt for at øge dopaminniveauet kraftigt) kan forårsage psykose, når de bruges i overskud. På grund af dette er al moderne antipsykotisk medicin designet til at blokere dopaminfunktionen i varierende grad.
Dopamin er desuden involveret i kemi af nydelse. Frigivelse af dopamin i den del af det limbiske system, der er kendt som “nydelsescentret” (et område lige under thalamus), forårsager nydelse. Selv om det fungerer normalt til at belønne livsvigtige aktiviteter som at spise og dyrke sex, er den samme mekanisme også ansvarlig for den trang, der er forbundet med afhængighed af stoffer, f.eks. kokain.
Dopamin er også et hormon, der frigives af hypothalamus. Dets vigtigste funktion er at hæmme frigivelsen af prolaktin fra hypofysens forreste lobe.
