Et insekts eksoskelet (integument) tjener ikke kun som en beskyttende beklædning over kroppen, men også som en overflade til fastgørelse af muskler, en vandtæt barriere mod udtørring og en sensorisk grænseflade med omgivelserne. Det er en flerlagsstruktur med fire funktionelle regioner: epicuticle, procuticle, epidermis og basalmembranen.
Epidermis er primært et sekretorisk væv dannet af et enkelt lag af epitelceller. Det er ansvarligt for at producere i det mindste en del af basalmembranen samt alle de overliggende lag af kutikula. Basalmembranen er et understøttende dobbeltlag af amorfe mucopolysaccharider (basallamina) og kollagenfibre (retikulært lag). Membranen tjener som støtte for epidermalcellerne og adskiller effektivt hemocoel (insektets vigtigste kropshule) fra integumentet.
Procuticula ligger umiddelbart over epidermis. Den indeholder mikrofibre af chitin omgivet af en matrix af protein, der varierer i sammensætning fra insekt til insekt og endda fra sted til sted inden for et enkelt insekts krop.
Når procuticula dannes, lægges den ned i tynde lameller med chitin-mikrofibre orienteret i en lidt anden vinkel i hvert efterfølgende lag. I nogle dele af kroppen stratificeres procuticle i en hård, ydre exocuticle og en blød, indre endocuticle.
Differentiering af exocuticle involverer en kemisk proces (kaldet sclerotization), der finder sted kort efter hver muldning. Under sclerotiseringen bindes de enkelte proteinmolekyler sammen af quinonforbindelser. Disse reaktioner “størkner” proteinmatrixen og skaber stive “plader” af exoskelet, der er kendt som scleritter. Quinon-krydsforbindelser dannes ikke i de dele af exoskelettet, hvor resilin (et elastisk protein) er til stede i høje koncentrationer. Disse områder er membraner – de forbliver bløde og fleksible, fordi de aldrig udvikler en veldifferentieret exocuticle.
Epicuticula er den yderste del af kutikulaen. Dens funktion er at reducere vandtab og blokere for indtrængen af fremmedlegemer. Det inderste lag af epicuticle kaldes ofte cuticulinlaget, et stratum bestående af lipoproteiner og kæder af fedtsyrer indlejret i et protein-polyphenolkompleks. Et orienteret monolag af voksmolekyler ligger lige over cuticulinlaget; det tjener som den vigtigste barriere for vands bevægelse ind i eller ud af insektkroppen. Hos mange insekter dækker et cementlag voksen og beskytter det mod slid.
