Det kemiske grundstof neon er klassificeret som en ædelgas og et ikke-metal. Det blev opdaget i 1898 af William Ramsay og Morris Travers.
Datazone
| Klassifikation: | Neon er en ædelgas og et ikke-metal | |
| Farve: | farveløs | |
| Atomvægt: | 20.180 | |
| Status: | gas | |
| Smeltepunkt: | -248,57 oC, 24.53 K | |
| Skoldningspunkt: | -246.0 oC, 27.1 K | |
| Elektroner: | 10 | |
| Protoner: | 10 | |
| Neutroner i den hyppigst forekommende isotop: | 10 | |
| Elektronskaller: | 2,8 | |
| Elektronkonfiguration: | 1s2 2s2 2p6 | |
| Densitet @ 20oC: | 0.0009 g/cm3 |
Vis flere, herunder: Varme, energi, oxidation,
Reaktioner, forbindelser, radier, ledningsevner
| Atomvolumen: | 16.7 cm3/mol |
| Struktur: | fcc: ansigtcentreret kubisk |
| Specifik varmekapacitet | 0.904 J g-1 K-1 |
| Smeltningsvarme | 0,3317 kJ mol-1 |
| Atomiseringsvarme | 0 kJ mol-1 |
| Fordampevarme | 1.7326 kJ mol-1 |
| 1. ioniseringsenergi | 2080,6 kJ mol-1 |
| 2. ioniseringsenergi | 3952,2 kJ mol-1 |
| 3. ioniseringsenergi | 6121.9 kJ mol-1 |
| Elektronaffinitet | – |
| Minimalt oxidationstal | 0 |
| Min. fælles oxidationstal | 0 |
| Maksimalt oxidationstal | 0 |
| Maksimalt fælles oxidationstal | |
| Maks. fælles oxidationstal | 0 |
| Elektronegativitet (Pauling-skalaen) | – |
| Polarisérbarhed volumen | 0.396 Å3 |
| Reaktion med luft | ingen |
| Reaktion med 15 M HNO3 | ingen |
| Reaktion med 6 M HCl | ingen |
| Reaktion med 6 M NaOH | ingen |
| Oxid(er) | ingen |
| Hydrid(er) | ingen |
| Chlorid(er) | ingen |
| Atomradius | 38 pm |
| Ionisk radius (1+ ion) | – |
| Ionisk radius (2+ ion) | – |
| Ionisk radius (3+ ion) | – |
| Ionisk radius (1- ion) | – |
| Ionisk radius (2-ion) | – |
| Ionisk radius (3-ion) | – |
| Varmeledningsevne | 0.05 W m-1 K-1 |
| Elektrisk ledningsevne | – |
| Frost-/smeltepunkt: | -248.57 oC, 24,53 K |
Den glød, der ophidsede Ramsay og Travers så meget, er fra neon. Neongassen på dette billede er også ophidset – ioniseret og udsender lys.
Neongassen staver ‘åben’ ved hjælp af de få tusinde volt, der er nødvendige for at ionisere den.
Opdagelsen af neon
Neon blev opdaget i 1898 af William Ramsay og Morris Travers på University College London.
Det var ikke første gang, at Ramsay havde opdaget et nyt grundstof.
I 1894 havde han og Lord Rayleigh opdaget argon. Derefter, i 1895, fik Ramsay verdens første prøve af helium. (Cleve og Langlet fik uafhængigt af hinanden også helium.)
Ramsay var klar over, at et grundstof måtte sidde mellem helium og argon i det periodiske system. Men hvordan kunne han finde det?
Efter at have fundet helium i et radioaktivt mineral, mente Ramsay, at det var muligt, at han kunne finde det nye grundstof i et andet sådant mineral. Han og Travers brugte noget tid på at arbejde med en række mineraler og forsøgte forgæves at drive noget af den endnu uopdagede gas ud. (1)
Ramsay, der kendte til kemiens historie, vidste, at et nyt grundstof nogle gange kan skjule et andet. F.eks. opdagede Berzelius cerium i det mineral, der blev kendt som cerit. nogle år senere opdagede Mosander, en af Berzelius’ tidligere elever, som havde fortsat med at studere cerit, det nye grundstof lanthan. Lanthan havde hele tiden været til stede i cerit, men Berzelius havde ikke fundet det. Ramsay spekulerede på muligheden for at finde små mængder af det flygtige nye grundstof, der gemte sig i en af hans tidligere opdagelser, argon.
Ramsay og Travers frøs en prøve af argon ved hjælp af flydende luft. Derefter inddampede de langsomt argonet under reduceret tryk og opsamlede den første gas, der kom ud.
For at få gasens spektrum anvendte Ramsay en høj spænding på gassen i et vakuumrør, og vi kan med rimelighed gætte på, at hans mund faldt op af det, han så.
Travers kommenterede senere: “Den flamme af karminrødt lys fra røret fortalte sin egen historie og var et syn at dvæle ved og aldrig glemme… For øjeblikket var gassens faktiske spektrum fuldstændig ligegyldigt, for intet i verden gav et sådant skær som det, vi havde set.” (2)
Dette var første gang, nogen havde set gløden fra et neonlys. Ramsay navngav det nyopdagede grundstof ‘neon’, som er græsk for ‘nyt’.”
Interessante fakta om neon
- 0,0018 procent af Jordens atmosfære består af neon.
- Selv om det er relativt sjældent på vores planet, er neon det femte hyppigst forekommende grundstof i universet.
- Hvis man kunne samle alt neon fra værelserne i et typisk nyt hus i USA, ville man få 10 liter (2 gallon) neongas. (3),(4)
- Neon dannes i stjerner med en masse på otte eller flere jordiske sole. Mod slutningen af deres liv går disse stjerner ind i kulstofforbrændingsfasen, hvor de også laver ilt, natrium og magnesium. (For at kunne producere ilt skal stjerner have en masse på “kun” fem af vores sole.) (5),(6)
- Neon har ingen stabile forbindelser.
Udseende og karakteristika
Skadelige virkninger:
Neon er ikke kendt for at være giftig.
Egenskaber:
Neon er en let, meget inaktiv gas.
Farveløs under normale forhold, men den lyser rødligt-orange i et vakuumudladningsrør.
Neon danner ingen kendte stabile forbindelser.
Det har det mindste væskeområde af alle grundstoffer (2,6 oC).
Anvendelser af neon
Når neon påvirkes med nogle få tusinde volt, udsender det et orange/rødt lys. Det anvendes derfor ofte i stærkt oplyste reklameskilte. Georges Claude var den første person, der fremstillede glasrør af neon i 1910. Han bøjede senere glasrørene til at lave bogstaver, der glødede, og fremstillede de første neonreklameskilte.
Neon anvendes også i højspændingsadvarselsindikatorer, i geigertællere og i fjernsynsrør.
Flydende neon anvendes som et kryogent kølemiddel.
Forsyning og isotoper
Forsyning jordskorpen: 5 vægtdele pr. milliard, 5 moldele pr. milliard
Forsyning solsystemet: 1.000 ppm i vægt, 70 ppm i mol
Omkostninger, ren: $33 pr. 100 g
Omkostninger, bulk: $ pr. 100 g
Kilde: Neon fremstilles kommercielt ved fraktioneret destillation af flydende luft.
Isotoper: Neon har 14 isotoper, hvis halveringstider er kendt, med massetal 16 til 29. Naturligt forekommende neon er en blanding af de tre stabile isotoper, og de findes i de angivne procentdele: 20Ne (90,5 %), 21Ne (0,7 %) og 22Ne (9,2 %).
- Mary Elvira Weeks, J. Chem. Educ., 1932, 9 (10), s 1751.
- Morris William Travers, The Discovery of the Rare Gases, 1928, Edward Arnold and Co.
- Plads til at svinge en kat? Næppe BBC Report.
- Origin of the Earth’s Atmosphere.
- Post-Main Sequence Stars.
- William J. Kaufman III, Universe, 1987, W. H. Freeman and Company, New York, s434.
Citér denne side
For online linking, please copy and paste one of the following:
<a href="https://www.chemicool.com/elements/neon.html">Neon</a>
or
<a href="https://www.chemicool.com/elements/neon.html">Neon Element Facts</a>
To cite this page in a academic document, please use the following MLA compliant citation:
"Neon." Chemicool Periodic Table. Chemicool.com. 17 Oct. 2012. Web. <https://www.chemicool.com/elements/neon.html>.
