Er du plaget af en dårlig vane, som du bare ikke kan slippe af med? At forstå, hvordan aversiv konditionering virker, kan måske være en hjælp for dig. I dette PsycholoGenie-indlæg vil vi diskutere et par eksempler på dette psykologibegreb for at gøre det lettere for dig at få styr på det.
Trivia
Stanley Kubricks film A Clockwork Orange har en af de bedste skildringer af aversiv konditionering i populærkulturen.
I sin film A Clockwork Orange fra 1971 introducerede Kubrick os for en fiktiv terapi, der er kendt som Ludovico-teknikken. Den blev brugt til at konditionere hovedpersonen Alex DeLarge til at opleve alvorlig kvalme, hver gang han oplever vold eller tænker på det, ved at tvinge ham til at se voldsomme billeder under påvirkning af et kvalmefremkaldende stof. Selv om Kubricks Ludovico-teknik var en fiktiv terapi, er det svært at overse dens slående lighed med aversiv konditionering.
Hvad er aversiv konditionering?
Vil du gerne skrive for os? Tja, vi leder efter gode skribenter, der har lyst til at sprede budskabet. Tag kontakt til os, så kan vi tale sammen…
Lad os arbejde sammen!
På definition er aversiv konditionering – eller aversiv terapi for at være præcis – en form for konditionering, hvor forsøgspersonen samtidig udsættes for en stimulus (en bestemt adfærd) og ubehag, som følge heraf begynder han at associere de to og stopper den nævnte adfærd. Kort sagt, den skadelige stimulus, der udløser den dårlige opførsel, er parret med en ny negativ reaktion, som er med til at undertrykke den pågældende opførsel. Konceptet er baseret på den kendsgerning, at hvis adfærd kan læres, kan den også aflæres. Man skal blot anvende den korrekte teknik.
Aversiv konditionering kan være en effektiv behandling af en række forskellige afhængigheder og dårlige vaner, hvoraf en af de mest populære er at bande. En simpel, men effektiv metode til at slippe af med denne vane vil være at sætte et elastikbånd om håndleddet og knække det på indersiden af håndleddet, hver gang du bander. Det vil være mere irriterende end smertefuldt, og til sidst vil du afstå fra at bande for at undgå det.
I nogle tilfælde forestiller personen sig associationen mellem en uønsket adfærd og en ubehagelig konsekvens, i stedet for faktisk at deltage i den, og undgår den helt og holdent, i det, der er kendt som skjult sensibilisering. Det bruges til behandling af alkoholisme, fedme osv. I modsætning hertil betragtes tilfælde, hvor der anvendes kvalme- eller angstfremkaldende stoffer, som tilfælde af åbenlys sensibilisering.
Aversiv konditionering Eksempler
✦ Neglebidning, eller onychofagi, er en af flere dårlige vaner, der kan behandles ved hjælp af den aversive konditioneringsteknik for aflæring. I dette tilfælde påføres en væske med en ildelugtende eller bitter smag på neglene hos den vante neglebidder. Så hver gang personen fører sin hånd til munden, smager han på den. Den ubehagelige oplevelse er med til at reducere neglebidning – den uønskede adfærd i dette tilfælde.
✦ Det er også praktisk, når det drejer sig om alkoholmisbrug og rygning. I tilfælde af aversiv konditionering for alkoholikere tilsættes et kvalmefremkaldende middel til alkohol. Den ubehagelige oplevelse, der følger, reducerer de positive følelser, der er forbundet med alkohol. I løbet af tiden gør selv tanken om at indtage alkohol personen kvalm, og derfor er han i stand til at slippe af med denne vane.
✦ Hos børn bruges aversiv konditionering til behandling af enuresis eller sengevædning. En pude udstyret med en vådhedssensor anbringes i barnets seng og tilsluttes en alarm. I det øjeblik barnet begynder at tisse i sengen, går alarmen i gang, hvilket tvinger barnet til at vågne op og gå på toilettet. Med tiden begynder barnet at associere sengevædning med den ulejlighed, det forårsager, og holder op med det.
Sådan kan teknikken også bruges til at slippe af med vanen med at sutte tommelfinger hos børn ved at påføre en væske med dårlig smag på tommelfingeren.
Anvendelsen af aversiv konditionering som terapeutisk teknik er i tilbagegang, hovedsagelig fordi dens virkninger er kontekstspecifikke. Hvis en person konditioneres til det, kan han eller hun holde op med at indtage alkohol i kliniske sammenhænge – selv om det vil være i en bestemt periode, men det samme kan ikke siges om situationer uden for klinikken.
