Forståelse af psykose

Hvad er psykose

Ordet psykose bruges til at beskrive lidelser, der påvirker sindet, og hvor en vis kontakt med virkeligheden er gået tabt. Når en person bliver syg på denne måde, kaldes det en psykotisk episode. I en periode med psykose er en persons tanker og opfattelser ændret, og vedkommende kan have svært ved at forstå, hvad der er virkeligt og ikke virkeligt.

Hvem får en psykose?

Psykose kan ramme mennesker fra alle samfundslag. Forstyrrelsen begynder ofte mellem slutningen af ungdomsårene og 25-års alderen. I USA er der omkring 100.000 nye tilfælde af psykose hvert år.

Hvad er tegn og symptomer på psykose?

Der vil normalt være ændringer i en persons adfærd, før psykosen opstår. Adfærdsmæssige advarselstegn på psykose omfatter:

• en pludselig nedgang i karakterer eller arbejdspræstationer;
• nye problemer med at tænke klart eller koncentrere sig;
• mistillid, paranoide idéer eller ubehag foran andre mennesker;
• social isolation, tilbringe meget mere tid alene end normalt;
• sædvanlige og overdrevent intense nye idéer, mærkelige følelser eller en total mangel på følelser;
• mindre opmærksomhed på personlig pleje eller hygiejne;
• svanskeligheder med at skelne mellem virkelighed og fantasi;
• forvirret tale eller problemer med at kommunikere.

Symptomer på psykose omfatter vrangforestillinger (falske overbevisninger) og hallucinationer (at se eller høre ting, som andre ikke ser eller hører). Andre symptomer er at tale usammenhængende eller meningsløst og at opføre sig uhensigtsmæssigt i forhold til den situation, de befinder sig i. Under en psykotisk episode kan en person også opleve depression, angst, søvnproblemer, social tilbagetrækning, manglende motivation og generelle vanskeligheder med at fungere.

Alle, der oplever nogen af symptomerne på denne liste, bør kontakte en psykolog.

Hvad er årsagen til psykose?

Der er ingen specifik årsag til psykose, og det kan være et symptom på en psykisk sygdom som f.eks. skizofreni eller bipolar lidelse. En person kan dog opleve psykoser uden nogensinde at blive diagnosticeret med skizofreni eller en anden psykisk lidelse. Der er andre årsager, f.eks. søvnmangel, generelle medicinske forhold, visse receptpligtige lægemidler og misbrug af alkohol eller andre stoffer, f.eks. marihuana. En psykisk sygdom, som f.eks. skizofreni, diagnosticeres normalt ved at udelukke alle disse andre årsager til psykose. For at få en grundig evaluering og en præcis diagnose skal du gå til en kompetent sundhedsperson (f.eks. en psykolog, psykiater eller socialrådgiver).

Hvordan behandles psykose?

Nogle undersøgelser har vist, at det ikke er ualmindeligt, at en person kan have psykotiske symptomer i mere end et år, før han/hun får behandling. Det er vigtigt at reducere denne periode uden behandling af psykose, fordi tidlig behandling ofte betyder, at der vil ske en bedre bedring. En kompetent psykolog, psykiater eller socialrådgiver vil være i stand til at stille en diagnose og hjælpe med at udarbejde en behandlingsplan.

Personer med psykose kan opføre sig forvirrende og uforudsigeligt og kan også blive truende eller voldelige. Mennesker med psykotiske symptomer er dog mere tilbøjelige til at skade sig selv end andre. Hvis du bemærker disse adfærdsændringer, og de begynder at intensiveres eller ikke forsvinder, er det vigtigt at søge hjælp.

Flere undersøgelser støtter en række forskellige behandlinger for tidlig psykose, især koordineret specialiseret behandling. I 2008 lancerede National Institute of Mental Health (NIMH) forskningsinitiativet Recovery After an Initial Schizophrenia Episode (Genopretning efter en første skizofrenipisode). RAISE-projektet undersøgte specialiserede koordinerede behandlinger og de bedste måder at gribe ind på, når folk begynder at få psykotiske symptomer, og hjælpe dem med at vende tilbage til et produktivt og uafhængigt liv. Den koordinerede specialiserede behandling omfatter følgende komponenter:

• Individuel psykoterapi eller gruppepsykoterapi, som generelt er baseret på principperne for kognitiv adfærdsterapi. Denne terapi er skræddersyet til den enkelte patients behov og lægger vægt på træning af modstandsdygtighed, sygdomshåndtering og velvære samt udvikling af håndteringsevner.
• Familiestøtte og uddannelse, som lærer familiemedlemmer om psykose og håndterings-, kommunikations- og problemløsningsfærdigheder. Familiemedlemmer, der er informeret og involveret, er bedre forberedt på at hjælpe deres kære i helbredelsesprocessen.
• Medicinhåndtering (også kaldet farmakoterapi), som hjælper med at reducere symptomerne på psykose. Både valg og dosering af medicin er skræddersyet til patienter med tidlig psykose og deres individuelle behov. Som al anden medicin har antipsykotika risici og fordele. Patienterne bør drøfte bivirkninger, medicinomkostninger og doseringspræferencer (daglig pille eller månedlig injektion) med deres sundhedsplejersker.
• Supporttjenester for beskæftigelse og uddannelse, som hjælper patienterne med at vende tilbage til arbejde eller skole og nå personlige mål. Der lægges vægt på hurtig placering i et arbejds- eller skolemiljø sammen med træning og støtte for at sikre succes.
• Sagsbehandling, som hjælper patienterne med at løse problemer. Sagsbehandleren kan tilbyde løsninger på praktiske problemer og koordinere sociale tjenester på forskellige områder med behov.

Personer med psykose bør inddrages i deres behandlingsplanlægning. Det er deres behov og mål, der bør være drivkraften bag deres behandlingsprogrammer. Dette vil hjælpe dem til at forblive engageret i hele helbredelsesprocessen.

Det er vigtigt at finde en psykolog, der er uddannet i behandling af psykose, og som får patienten til at føle sig godt tilpas.

Hvordan man finder hjælp

NIMH støtter ikke specifikke klinikker for tidlig psykose og vurderer ikke de enkelte professionelles faglige færdigheder eller egnethed. Der er dog flere organisationer, der tilbyder ressourcer på engelsk, som kan hjælpe dig med at finde et behandlingsprogram i dit område. Denne liste er muligvis ikke udtømmende og udgør ikke en godkendelse fra NIMH.

• Early Assessment and Support Alliance (EASA) : EASA tilbyder en national fortegnelse over tidlig psykose, der indeholder en liste over relevante programmer i hele landet.
• National Alliance on Mental Illness (NAMI) : NAMI-hjælpelinjen kan sætte dig i forbindelse med NAMI-kontoret i din stat og hjælpe dig med at finde programmer i nærheden af dit hjem. Du kan desuden tale med en person på NAMI-hjælpelinjen ved at ringe på 1-800-950-6264 (1-800-950-NAMI), mandag til fredag kl. 10-18, østlig tid, eller ved at ringe til NAMI-hjælpelinjen på 1-800-950-6264 (1-800-950-NAMI), mandag til fredag kl. 10-18, østlig tid, eller ved at sende en e-mail til [email protected].
• Prodrome and Early Psychosis Program Network (PEPPNET) : PEPPNET støtter et nationalt netværk af programmer, der tilbyder tjenester til personer, der er i risiko for eller allerede har en tidlig psykose.

Mental Health Treatment Program Locator

Substance Abuse and Mental Health Services Administration (SAMHSA) tilbyder denne online ressource til at hjælpe med at finde behandlingsfaciliteter og -programmer for psykisk sygdom. Søg efter et anlæg i din stat. Du kan finde yderligere ressourcer på NIMH’s side om hjælp til psykiske sygdomme.

Samtaler med din læge om dit mentale helbred

God kommunikation mellem dig og din læge eller sundhedsplejerske kan forbedre den behandling, du får, og hjælpe jer begge med at træffe gode beslutninger om dit helbred. Du kan finde tips, der kan hjælpe dig med at forberede dig og få mest muligt ud af dit besøg. Du kan finde yderligere ressourcer, f.eks. en liste over spørgsmål til din læge, på Agency for Healthcare Research and Quality’s websted.

US DEPARTMENT OF HEALTH AND HUMAN SERVICES
National Institutes of Health
National Institutes of Health
NIH Publication No. 20-MH-8110S