Betydningen af skala
Ordet skala har et par forskellige anvendelser i forbindelse med kortlægning.
- Geografisk skala er “skala” i den betydning, som du måske er vant til i hverdagen, og som henviser til tingenes generelle omfang eller udstrækning. I denne forstand betyder “stor skala” f.eks. noget, der påvirker eller dækker et stort område, som f.eks. et land eller endog hele planeten.
- Kartografisk skala kan umiddelbart lyde bagvendt. I kartografisk forstand betyder “lille skala” i bund og grund mere “udzoomet” end stor skala. Skalaen på et kort er defineret matematisk, ofte udtrykt som en repræsentativ brøkdel. F.eks. har mange topografiske kort fra USGS en skala på 1:24.000. Det betyder, at en tomme på kortet svarer til 24.000 tommer i den virkelige verden. Hvis man “zoomede ind”, ville en tomme repræsentere en mindre afstand i den virkelige verden, f.eks. 10 000 tommer; brøken (1/10 000) bliver således faktisk et større tal, og kortets skala siges at være større. Husk det på denne måde: Et område vises større på et kort i stor skala og mindre på et kort i lille skala.
- Data har også en skala, idet de er indsamlet eller digitaliseret med en vis opløsning, hvilket har betydning for den kortskala, som de kan vises på. Ideelt set bør et kort ikke have en større skala end dets data. F.eks. fungerer folketællingsdata, der er indsamlet på blokniveau, godt på et kort i stor skala, men data på statsniveau kan ikke ekstrapoleres ned til blokniveau og vises som sådan. Skala eller opløsning gælder også for, hvor detaljeret den faktiske vektor- eller rastergeometri er.
Generalisering
Kartografi handler i bund og grund om abstraktion. Vi viser ikke data i deres rå form; vi tydeliggør dem på en række forskellige måder, ofte ved at fjerne ting. Det er simpelthen ikke muligt at vise hver eneste lille detalje! Data og grafik bør generaliseres på en måde, der passer til kortets skala: grundlæggende kan (og bør ofte) et kort i stor skala have flere detaljer end i lille skala.
Fælles generaliseringsopgaver omfatter:
Udvælgelse: Vælg hvilke objekter der skal medtages på kortet
Simplificering: Reducer antallet af hjørnepunkter i et objekt
Glatning: reducere skarpe vinkler til glattere kurver
Aggregation: gruppere punkter i områder
Sammensmeltning: gruppere områder til større områder
Kollaps: reducere et detaljeret objekt til et punktsymbol
Fusion: gruppering af liniefunktioner
Forenkling: udvælger kun dele af et objekt, der skal vises
Opstramning: forstærker en del af et objekt (for at gøre det tydeligere)
Forbedring: tilføje detaljer, der visuelt hæver et objekt
Displacement: adskille objekter (for klarhedens skyld)
Kortdesign i flere skalaer
Generalisering er en enormt vigtig opgave i moderne kortlægning, da mange webkort dækker et bredt skalaområde og dermed mange forskellige generaliseringsniveauer. I stigende grad bliver en del af arbejdet gjort for dig bag kulisserne, algoritmisk. Tænk f.eks. på Mapbox’ OpenStreetMap-baserede vektorfliser, som leverer data, der på forhånd er forenklet til niveauer, der passer til forskellige skalaer:
Bemærk, hvordan kystlinje, veje, etiketter osv. bliver mere detaljerede, efterhånden som kortet zoomes ind. En del af det skyldes, at selve dataene er forenklet. I dette tilfælde sker det automatisk, men i andre scenarier skal du måske selv gøre det og bruge et værktøj som Mapshaper til at oprette flere forskellige versioner af dine data, der er forenklet på forskellige niveauer.
Den anden halvdel af ligningen er naturligvis kartografens designvalg. De fleste kortdesignværktøjer, herunder GIS-software, giver dig mulighed for at angive stilregler i forhold til skalaen. Generelt gælder det, at ud over at objekter bliver mere talrige og detaljerede ved større skalaer, bør punkter, linjer og etiketter blive større ved større skalaer.
