Indien er kendt for sin mangfoldighed over hele kloden. Etnisk tøj er blot en af de ting, der adskiller den ene del af Indien fra den anden. Den traditionelle indiske beklædning har vundet beundrere fra folk fra hele verden til organisationer som UNESCO. Det håndværk, hvormed håndværkere skaber traditionelle kjoler, er virkelig utroligt. Alle former for beklædning er ret arbejdskrævende og kræver stor opmærksomhed på detaljerne. Mange af disse kunstformer er ved at uddø, fordi produktionsomkostningerne er højere, og kun få mennesker har råd til at betale den høje pris for kjolen. Dette har tvunget tekstilministeriet til at finde på måder at støtte disse håndværkere på og bevare deres talent og kunst. Da hver stat i Indien er geografisk forskellig fra den anden, har dette givet anledning til forskellige former for kjoler og stilarter.
Udlandsk indflydelse på indisk beklædning
Den traditionelle Salwar-Kurta eller Salwar-Kameez var resultatet af den praksis, som muslimske kvinder fulgte med at bære delt beklædning under mogultiden. Denne kjole har overlevet den dag i dag og har en variant kaldet “Chooridar”, hvor salwar’en er erstattet af “Chooridar”, som er en tilspidset buks med folder forneden.
Lehenga’en er en anden kjole, der har sin oprindelse i mogultiden. Man mente, at det var en kjole, der definerede de indiske værdier fuldstændigt, hvilket sandsynligvis er grunden til, at den har overlevet til den dag i dag. Selv nu gør den stadig brug af mønstre og designs fra mogultiden, selv om den også har fået mange moderne designs. I Gujarat og Rajasthan har varianten af lehengaen – “Ghagra Choli” med en “Odhni” eller dupatta – stadig bevaret sin etniske karakter med spejlarbejde og broderi. Nogle Rajasthani-kvinder bærer også sorte “Ghagra Choli” med cowrie-skaller og spejlarbejde. Under nawaberne i Lucknow opstod “Sharara” eller “Gharara”, som var påvirket af “Ghagra Choli”.
Under det britiske styre bar kvinderne i Vestbengalen ikke bluser og dækkede overkroppen med enden af deres saree. Den britiske befolkning fandt det ikke passende, og det var sådan, at bluser og underkjoler opstod.
Sareen er en indisk kjole, der nyder verdensomspændende popularitet. UNESCO roser den som “værdifuldt indisk bidrag til verdens kulturarv og mangfoldighed”. Kunsthåndværkere i hele landet bruger de lokalt tilgængelige ressourcer til at fremstille sarees, som er et mesterværk i sig selv. De smukke vævninger og mønstre på sari’erne får en til at undre sig over disse væveres kreativitet. Forskellige regioner i Indien har forskellige specialiteter og varianter af sarees. Selv om der findes flere forskellige varianter, er de berømte Chanderi og Maheshwari fra Madhya Pradesh, Banarsi-sari’er (med brokade), Paithan i Aurangabad-distriktet i Maharashtra har bevaret den 2000 år gamle traditionelle metode til at væve Paithani-sari’er ved hjælp af rene guldtråde og silkegarn. De andre typer sari er Andhra Pradeshs Pochampally-sari eller PochampalliIkat, hvor dygtige vævere skaber geometriske mønstre i silke, og Assam er hjemsted for den rige guldfarvede Muga-silke, den fineste af Indiens vilde silkesari. Kanjivaram og Patola er også de fineste silkesariaer i Indien.
Taler man om Kashmiri-kjoler, kommer man straks til at tænke på “Pheran”. Det er en løs uldkjole, der bæres af både mænd og kvinder for at bekæmpe de kolde temperaturer i regionen. Den har små broderier rundt om halsen og i kanterne.
Man har sikkert set Bihu-dansere danse i motivrige “Mekhela Chador” – den traditionelle kjole, der bæres i staten Assam. Denne kjole er lavet af Muga-silke og består af en nederdel, der ligner en nederdel. Riha” og “Chador” bæres på den øverste del af kroppen.
En anden iøjnefaldende nordøstlige kjole er “Puanchei” fra Mizoram, som alle Mizo-kvinder værdsætter. Den er kombineret med “Kawrechi”-blusen, som giver bambusdansen sin særlige karakter på grund af kjolens farverige mønstre og designs.
Hvis vi kommer til mændenes beklædning, kan vi se, at den ustrukturerede “Angrakha”, som var en hofbeklædning i gamle dage, har givet fødsel til “Bandhgala”. Det er nu en foretrukken kjole til bryllupper og formelle lejligheder. Den er også en favorit blandt politikere og de kongelige. En anden kjole, der anses for at være perfekt til bryllupper, er sherwani-kjolen. Ved bryllupper kan man se mænd iført en Dhoti eller en pyjamas sammen med en Sherwani. Sherwani bæres også ved andre særlige lejligheder som f.eks. festivaler og andre festligheder. En kurta bæres også sammen med pyjamas i det nordlige Indien. Faktisk er Pathani-dragten en populær almindelig beklædningsgenstand i Patiala, og den rigere version bæres også ved bryllupper. I Srinagar er den også kendt som “Khan”-kjole.
Dhoti-Kurtaen er den traditionelle beklædning for mænd i landsbyer, hovedsagelig i sydindiske byer. Det er et usyet stykke stof i ensfarvet hvidt, farvet eller ternet stof, som er svøbt om taljen. Den er kendt under forskellige navne i forskellige dele af Indien, f.eks. “Mundu” på malayalam, “Dhotar” på marathi, “Panche” på kannada og mange andre navne. Dhoti bæres næsten overalt i Indien, men formen kan være forskellig.
Disse kjoler bærer vores ældgamle traditioner med sig, som holder os forbundet med vores rødder og får os til at nyde vores levende kulturer.
