Top 10 over de 10 største faraoer i det gamle Egypten

Faraoerne i det gamle Egypten herskede suverænt. De blev betragtet som både guder og politiske figurer. Faraoerne arvede kronen gennem den kongelige slægtslinje, hvor kongen, faderen, efterlod tronen efter sin død til sin ældste søn. Utallige faraoer har hersket over Egypten, hvilket har gjort det til en af de største civilisationer nogensinde. Ikke alle spillede en afgørende rolle i udformningen af Egyptens store historie, men dem, der gjorde det, er markeret for evigt i denne gyldne periode af historien.

Faraoerne var så vigtige for deres folk, at de blev sammenlignet med egyptiske guder som Horus og Osiris med titler som Re’s søn, der også blev brugt. Deres rolle var så meget mere end blot at være kejser, hvilket førte til deres gudelignende status. Opførelsen af en faraos grav var en vigtig opgave i Egypten, da faraoerne ønskede at blive genfødt sejrrig i livet efter døden. Arkitekter arbejdede hårdt for at beskytte gravene ved at bygge pyramider over dem.

For at anerkende blot nogle få af disse ekstraordinære faraoer, er her en liste over de 10 bedste gennem tiderne:

Hatshepsut (1507 – 1458 f.Kr.)

Hatshepsut har i bagagen titlen som den mest succesfulde kvindelige farao, der besteg Egyptens trone. Hatshepsut var den femte hersker i det 18. dynasti i Egypten og regerede mellem 1478 f.Kr. og 1458 f.Kr. Som hustru, datter og søster til en konge delte Hatshepsut ikke kun den kongelige slægt, men arvede også kunsten at regere fra sin kongelige familie. Selv om kvinders status i det gamle Egypten var høj, var kvindelige faraoer sjældne. Det menes, at kong Thutmose I ønskede, at hans datter skulle arve tronen. Efter sin mands død overtog Hatshepsut tronen og regerede i over 21 år. Hun udrettede meget mere, end mange andre faraoer kunne have gjort i løbet af deres regeringstid. Fra at igangsætte utallige byggeprojekter til at etablere ruter for udenrigshandel blev alting gennemført uden problemer, og folket nød fred under hendes regering. Hatshepsuts berømte tempel er et dødetempel, som hun byggede til sig selv.

Thutmose III (1481 f.Kr. – 1425 f.Kr.)

Thutmose var arving til det 18. dynasti i Egypten og stedsøn til den tidligere farao Hatshepsut. Da han var den eneste søn af kong Thutmose II, skulle han overtage tronen efter hans død, men han var kun to år gammel på det tidspunkt, så hans stedmor Hatshepsut besteg tronen, mens han blev hendes medregent. Hans regeringstid varede i 54 år, og han døde i en tidlig alder af 56 år, men hans bidrag til den egyptiske civilisation anses stadig for at være et af de største. Thutmose, der er almindeligt kendt som “Egyptens Napoleon”, havde en lang række bedrifter og militære resultater. Ekspansionen af det egyptiske kongerige under hans regeringstid var bemærkelsesværdig. Thutmose blev også betragtet som en stor kriger, der kæmpede mod mange fjender for at beskytte Egypten og dets folk. Han bidrog i høj grad til opførelsen af forskellige steder, og hans mest berømte bidrag er templet i Karnak. En af obeliskerne fra dette tempel blev genopstillet som Theodosius’ obelisk i Istanbul i Tyrkiet. Thutmoses’ mumie blev fundet i Kongernes Dal, hvor han blev begravet sammen med andre faraoer fra samme dynasti.

Ramesses II (1303 f.Kr. – 1213 f.Kr.)

Ramesses II var den tredje farao i det 19. dynasti og en af de største faraoer i det Nye Rige i Egypten. Egypterne kalder ham ofte “den store forfader”. Ramesses siges at have haft en sejrrig militær karriere, der i høj grad gavnede kongeriget. Han ledede flere militære ekspeditioner og besejrede mange fjender som hittitterne, syrerne og nubierne. Det menes, at ingen farao nogensinde har overgået hans arkitektoniske triumfer. Han byggede et omfattende antal monumenter spredt over hele Egypten, som nu er en stolt del af den egyptiske arv. Han døde i en alder af 90 år og blev begravet i Kongernes Dal.

Ramesses’ usædvanlige bidrag fortsatte også efter hans død, da hans rester blev sendt til arkæologiske myndigheder i Frankrig med henblik på restaurering. De egyptiske embedsmænd var nødt til at udstede et pas til den afdøde faraos lig for at sikre en lovlig og sikker tilbagevenden. Der blev udarbejdet ordentlige dokumenter med et pas, hvor der stod “konge (afdøde)” skrevet som hans erhverv. Mumien blev modtaget i lufthavnen med al den militære ære, der tilkommer en konge.

Amenhotep III (1391 f.Kr. – 1353 f.Kr.)

Amenhoteps styre huskes som en periode med kunstnerisk storhed og velstand. Han var den niende farao i det 18. dynasti, hvis regeringstid varede fra 1391 f.Kr. til 1353 f.Kr. Han havde en stor indflydelse på Egyptens økonomi, som blomstrede under hans regeringstid takket være de sunde handelsforbindelser på dette tidspunkt. Han bidrog i høj grad til kunstområdet ved at bygge mange monumenter, statuer og stenskarabæer, som stadig er i god stand den dag i dag. Under udgravninger blev der fundet mange tekster indgraveret på disse scarabener, som skildrer en række historiske begivenheder. Han regnes for at være den farao, der har det største antal af sine egne statuer.

Tutankhamon (1341 f.Kr. – 1323 f.Kr.)

Den mest berømte farao gennem tiderne er kong Tutankhamon. Han besteg tronen i den spæde alder af ni eller ti år, men hans regeringstid varede kun fra 1332 f.Kr. til 1323 f.Kr. Selv om den unge konge indførte mange religiøse reformer, var han ikke særlig berømt for sine præstationer som hersker. Hans berømmelse kommer mere fra opdagelsen af hans næsten intakte grav. Tutankhamons død er stadig omstridt, da der ikke er draget nogen konklusioner om, hvordan han døde, men hans mumie var vigtig for egyptologerne, som kunne foretage værdifuld forskning i mumificeringsprocessen.

Xerxes I (519 – 465 f.Kr.)

Xerxes I, mere almindeligt kendt som Xerxes den Store, var den femte konge af det persiske Achaemenid-dynasti. Han var søn af Darius den Store, og hans regeringstid varede fra 486 f.Kr. til 465 f.Kr. Han er kendt i historien for sit forsøg på at invadere Grækenland i slaget ved Thermopylæerne. Senere samme år blev han besejret i slaget ved Salamis, hvilket fik ham til at flygte fra sit kongerige. Han er kendt som både persisk hersker og farao, for da han regerede Egypten, var det også en del af det persiske rige. Han blev myrdet af sin egen chef for den kongelige livgarde. Xerxes er ikke portrætteret positivt i historiebøgerne, da de fleste historiske tekster blev skrevet af grækerne, der så ham som et symbol på tyranni.

Akhenaten (omkring 1380 f.Kr. – 1334 f.Kr.)

Akhenaten, også kendt som Amenhotep IV, var en gammel farao fra det 18. dynasti. Hans regeringstid varede fra 1353 f.Kr. til 1336 f.Kr. og blev ikke meget nydt af sit folk på grund af de upopulære reformer, der fandt sted. Egypterne havde været vant til at tilbede et stort antal guder, men Akhenaton forsøgte at ændre denne religiøse tradition til monoteisme, dvs. tilbedelse af kun én gud. Denne gud var Aten, en slags solgudinde, der var beslægtet med guden Ra. Folket og de fremtidige faraoer var så oprørte over denne ændring, at de efter Akhenatons død ødelagde hans statuer og vendte tilbage til deres gamle måde at tilbede på. Han blev slettet fra listen over konger, og der blev næsten ikke fundet noget spor af ham, indtil man fandt hans jordiske rester i Akhetaten. Senere omgjorde hans søn Tutankhamon sin fars religiøse reformer.

Djoser (2686 f.Kr. – 2649 f.Kr.)

Grundlæggeren af Det Gamle Rige, Djoser, var en farao fra det niende dynasti. Han regerede mellem 2630 f.Kr. og 2611 f.Kr. og er bedst kendt for sit bidrag til opførelsen af den berømte trinpyramide af kalksten i Saqqara. Monumentet er et eksempel på stor teknologisk innovation. Pyramiden blev bygget for at beskytte farao Djosers grav, og den blev skabt ved at stable store kalkstensblokke op ad hinanden på mastaba-måden. Stenene har indskrifter indgraveret på dem, og bygningen er et godt eksempel på en smart form for arkitektur, der ikke mistede sin stabilitet på trods af sin højde. Strukturen blev færdiggjort efter Djosers død af hans embedsmand, Imhotep.

Khufu (2589 f.Kr. – 2566 f.Kr.)

Den anden farao i det fjerde dynasti, Khufu, var også kendt som Khnum Khufu. Han tilhørte det gamle rige og regerede fra omkring 2589 f.Kr. til 2566 f.Kr. Der findes ikke mange historiske tekster, der beskriver Khufus regeringstid, men hans største bidrag til den egyptiske civilisation var den store pyramide i Giza. Det er den ældste og største af alle de pyramider, der findes i Giza-komplekset. Dens bemærkelsesværdige arkitektur vidner om de upåklagelige byggeteknikker, der blev brugt i det gamle Egypten. Pyramiden er lavet af kalksten og lerklinker og blev bygget som en gravbygning for farao Khufu. Den har tre kamre og det store galleri. Det menes, at kamrene var fyldt med værdifulde juveler og artefakter, som for længst er blevet stjålet.

Cleopatra VII (69 f.Kr.-30 f.Kr.)

Cleopatra VII eller Cleopatra Philopator var den sidste farao i det ptolemæiske kongerige. Hun var ikke indfødt egypter, men datter af den makedonske general Ptolemæus I Soter. Hendes regeringstid varede fra 51 f.Kr. til 30 f.Kr., hvor hun viste sig at være en eminent leder. Det egyptiske kongerige blomstrede under hendes regeringstid, da forskellige reformer blev indført for at forbedre den egyptiske økonomi. Hendes udenlandske forbindelser, både personlige og politiske, viste sig at være af stor værdi for kongeriget og førte til meget blomstrende udenrigshandel.

Herskab over Egypten var aldrig en let opgave for hende, da hendes opstigning på tronen blev udfordret af hendes egen bror. Hun var en klog og kompetent kejser, men i en alder af 39 år begik hun selvmord, selv om det endnu ikke er bevist med hvilke midler. Egyptens sidste regerende farao har haft stor indflydelse på litteratur og dramatik, og der er lavet mange skuespil, dokumentarfilm, dramaer og film om hendes liv.

Efter Kleopatra VII’s død kom det egyptiske imperium til ophør.

Denne liste omfatter nogle af de største og mest kendte navne fra det gamle Egypten. Nogle af disse har måske ikke ydet fremragende bidrag, men deres fremtrædende rolle i historien og deres popularitet gør dem bedre end mange andre faraoer, som der er alt for mange af til at opregne. Hvert dynasti er kendt for noget i løbet af denne lange civilisation, og faraoernes individuelle ansigter karakteriserer hver enkelt periode. Deres erobringer og deres bidrag til kunst og lærdom bidrager alle til Egyptens rige arv.

Hver eneste af de faraoer, der er kommet på denne liste, har overdraget en enorm historisk rigdom til kommende generationer, og takket være faraoerne er Egypten nu blevet en turistattraktion for folk fra hele verden. Alle ønsker at opleve den enorme kulturelle arv, som faraoerne har efterladt. De kan faktisk betragtes som arkitekterne bag et Egypten, som stadig eksisterer i dag.