Himono-onna, Minato-ku joshi, Age-Man… Du har måske overhørt disse udtryk eller set dem dukke op gentagne gange på de sociale medier. Hvad betyder de, og hvad har de at gøre med kvinder i Japan? Nå, men denne artikel vil besvare dine spørgsmål – og give dig et indblik i ikke kun kvinderne bag disse opfindsomme grupper, men i det japanske samfund som helhed.
Hvis du har boet i Japan i et stykke tid nu, har du måske overhørt folk sige ting som f.eks: “Hun er helt sikkert en aldersmand, hendes mand blev forfremmet lige efter de blev gift”, eller “Den pige er så nikushoku-joshi, hun er ligeglad med, om den fyr, hun er forelsket i, har en kæreste eller ej”. Hun er bare vild med ham”, eller endda “Jeg var en bari-kyari, indtil jeg blev gravid. Nu er jeg en yuru-kyari og tjener mindre end før, men jeg er glad for, at jeg traf den beslutning, for alle i min familie er glade!”
Listen er uendelig, og det er alle ord og sætninger, der kategoriserer og beskriver typer af kvinder i den japanske kultur. Du har sikkert bemærket, at japanske kvinder (og mænd) kan lide og har en tendens til at kategorisere andre – og sig selv – på baggrund af deres personlighed, handlinger og adfærd, samt hvordan de har valgt at leve deres liv.
Men hvorfor findes der så mange etiketter i Japan?
Denne tendens har sandsynligvis meget at gøre med vigtigheden af wa (和, gruppeharmoni) i det japanske samfund – hvordan man altid skal høre til i og tilpasse sig en gruppe og være både afhængig af og ansvarlig over for andre medlemmer af denne gruppe. Dette er, tror jeg, grunden til, at der findes så mange kategorier/grupper for japanske kvinder – og hvorfor man under en joshi-kai (女子会, kvinders sammenkomst) og andre lignende lejligheder vil høre bemærkninger som dem ovenfor igen og igen.
Selvfølgelig vil jeg gerne præsentere nogle almindelige udtryk og vendinger, der ofte bruges til at beskrive en bestemt type japansk kvinde. Nogle af dem har en lang historie, men er stadig almindeligt hørt i dagligdagen; andre er buzzwords, der er dukket op på de sociale medier og/eller optrådt i kvindelige modeblade i de seneste år.
‘Age-man’ &’Sage-man’
Motiverer eller trækker din partner ned?
Tegningen age-man (アゲマン) blev et modeord i begyndelsen af 1990’erne, efter at filmen med samme titel, instrueret af Juzo Itami, blev et hit i Japan. Denne komedie, der på engelsk hedder “Tales of a Golden Geisha”, fortæller historien om en geisha, der bringer held til de mænd, som hun bliver involveret med. Age kommer af verbet ageru, som betyder “at bringe op” eller “at opdrage” – i dette tilfælde held. Hvor udtrykket man kommer fra er meget omdiskuteret, men disse to forklaringer har vundet popularitet:
- Man skrives som “間” – en kanji, der almindeligvis betyder “tid”, “interval” eller “pause” – men som også har betydningen “held”, “chance”, “mulighed” eller “serendipity”
- Man er også en forkortet version af en nedsættende japansk slang, der svarer til det engelske “c-word”.
Hver som helst, hvis en kvinde betegnes under typen age-man, bliver hun set som en person, der bringer held og lykke til sin mandlige partner. Ved at være sammen med hende føler manden sig motiveret og opnår succes, f.eks. ved at blive forfremmet eller få en lønforhøjelse. Hvis hun derimod er en sage-mand (サゲマン) (sage kommer af sageru, som betyder “at bringe ned” eller “at sænke”), trækker hun sin mand ned – han kan gå igennem en vanskelig tid, efter at hun er trådt ind i hans liv.
‘Bari-kyari’ &’Yuru-kyari’
Hvad kommer først, dit job, din familie eller din hobby?
Der plejede at være to store kategorier, der adskilte japanske kvinder: sengyo-shufu (専業主婦) (fuldtids-husmor) og karrierekvinder (キャリアウーマン). I dag, hvor der er flere kvinder på arbejdsmarkedet – især arbejdende mødre – findes der imidlertid yderligere udtryk, der udtrykker kvinder med job. Den første er bari-kyari, og den anden yuru-kyari.
Bari-kyari (バリキャリ) er sammensat af disse to ord: bari, en forkortet version af baribari, som beskriver, hvordan man arbejder meget hårdt eller gør noget meget energisk; og kyari, som er en forkortelse for “karrierekvinder”. Så i bund og grund henviser denne betegnelse til kvinder på en solid karrierevej, som sætter pris på at få succes med deres karriere frem for at føre et produktivt privatliv.
Yuru-kyari (ゆるキキャリ), hvor yuru kommer af yurui (der betyder “afslappet” eller “tilbagelænet”), er mere eller mindre det modsatte af bari-kyari. Dette er en kategori af kvinder, hvis prioritet ikke er at arbejde, men snarere deres familie, hobby og/eller privatliv. Som sådan foretrækker de at arbejde i deres eget tempo. Som du sikkert kan forestille dig, skifter mange japanske kvinder fra at være bari-kyari til yuru-kyari, når de får et barn – dette skyldes, som jeg skrev tidligere, at kvinder i Japan har bidraget og fortsat bidrager mere til at opdrage børn sammenlignet med deres mandlige partnere.
‘Yochien-mama’
Den nye førsteklasses fuldtids-husmor
For nylig bemærkede jeg, at den anden store kategori af kvinder, sengyo-shufu, også har fået en “opgradering” – “yochien-mama” (幼稚園マママ). Jeg så dette udtryk første gang, da jeg bladrede i Very, et japansk modemagasin for kvinder i 30’erne og 40’erne. Udtrykket henviser til kvinder, der for det meste er gift (med en højtlønnet mand), har børn og fører et tilfredsstillende liv. Yochien er et japansk ord for “børnehave”, så udtrykket kan direkte oversættes til “en mor, der har et barn, der går i børnehave”
Japanske kvinder kan lide og har en tendens til at kategorisere andre – og sig selv – ud fra deres personlighed, handlinger og adfærd, samt hvordan de har valgt at leve deres liv
Punktet her er, at barnet går i børnehave, ikke hoikuen (dagpleje). Da yochien typisk foregår mellem kl. 9.00 og 14.00, er det normalt ikke arbejdsmor-venligt; at sende børn i børnehave ses derfor som noget, som fuldtids-husmødre ville gøre, hvorfor man ved at høre udtrykket yochien-mama straks kommer til at tænke: “Åh, det må være en smart og trendy måde at udtrykke sengyo shufu på”. Sidstnævnte udtryk er trods alt mere eller mindre gammeldags.
‘Nikushoku-joshi’
Hvor interesseret og proaktiv er du i at forfølge romantikken?
Udtrykket nikushoku-joshi (食女子), som først blev opfundet af klummeskribenten Maki Fukasawa i 2006, betyder bogstaveligt talt “kødædende pige”. Som navnet antyder, betegner det en type kvinder, der er proaktive i deres søgen efter romantik og ikke er bange for at tage det første skridt i forhold. De er ofte også ret seksuelt åbne og aggressive, og de tøver normalt ikke med at have sex, før de gennemgår hele “Vil du gå ud med mig?”-situationen.
Nikushoku-joshi blev opfundet som en slags som et antonym til soshoku-danshi, eller “planteædende fyr”. Det er nok let at forestille sig den type mænd, der passer ind i denne kategori – dem, der ikke er rigtig maskuline eller mandige, både udvendigt og indvendigt, og som ikke aktivt søger romantiske forhold. De har tendens til ikke at have så stor en sexlyst og synes at elske at tilbringe tid med deres mandlige venner end med piger. Det er overflødigt at sige, at kødædende piger og planteædende fyre ofte siges at være et godt par – modsætninger tiltrækker jo hinanden, ikke sandt?
Nikushoku-joshi blev opfundet som en slags antonym til soshoku-danshi, eller “planteædende fyr”
‘Himono-onna’
Hjem alene = lykke
I den modsatte ende af spektret af nikushoku-joshi er himono-onna (干物女), som kan oversættes som “tørret fiskekvinde”.” Udtrykket – der første gang optrådte i “Hotaru no Hikari”, en japansk mangaserie, der var populær i slutningen af 2000’erne – blev brugt til at udtrykke hovedpersonen, som ikke havde nogen interesse i at søge romantik og elsker at tilbringe sin nedetid alene hjemme, hvor hun går i pyjamas hele dagen og læser manga, drikker øl eller sover.
En masse kvindelige læsere sympatiserede med hende, og udtrykket er blevet hængende til den dag i dag, men med en lidt bredere betydning. Det bruges nu til at beskrive enlige kvinder i slutningen af teenageårene til 30’erne, hvis kærlighedsliv er udtørret (ligesom himono)-og som ikke er interesseret i og endda føler sig generet af at springe tilbage i dating-scenen.
‘Minato-ku joshi’
Smukke damer, der er på jagt efter “high spec guys”
Minato-ku joshi (港区女子), er et ord, der ser ud til at have fået vind i sejlene inden for det seneste år eller deromkring. Der er tale om damer – for det meste universitetsstuderende og kvinder i begyndelsen af 20’erne – som elsker at tilbringe tid i Minato Ward, et af de dyreste steder at bo i Japan. Med Minato Ward mener jeg de smarte kvarterer Roppongi, Azabu Juban, Nishi-Azabu og Aoyama, hvor de såkaldte “high spec guys” – veluddannede, flotte mænd, der tjener meget, f.eks. virksomhedsejere, læger eller elite-lønmodtagere, der arbejder i store firmaer – bor, arbejder og fester aften efter aften. Minato-ku joshis eneste formål i livet er at være sammen med disse mænd, idet de bruger deres ungdom, skønhed og kløgt til at få, hvad de vil have – gratis middag på førsteklasses restauranter, dyre gaver som designerhåndtasker og smykker eller forbindelser med berømtheder og andre rige og berømte fyre.
Mange Minato-ku joshi er tilfældigvis også kirakira joshi (キラキララ女子), som fører “skinnende og glitrende” liv. Kort sagt, de ejer det hele – de er smukke, har en fantastisk sans for mode, er muntre, positive og sjove at tale med. De er vittige og intelligente, og de fleste af dem har også succes i deres karriere.
Overstående er blot nogle få af de mange “etiketter”, som japanske kvinder har opfundet for sig selv eller andre gennem tiden. Der vil helt sikkert komme mange flere, og dette er på ingen måde en komplet liste over det utallige antal kategorier, der findes i den japanske talemådeordbog. Indtil videre håber jeg dog, at du vil være i stand til at genkende nogle af “kodeordene”, næste gang du er på joshi-kai med japanske kvinder.
