På grund af konfigurationen af deres glykosidbindinger modstår galacto-oligosaccharider (GOS) i vid udstrækning hydrolyse af spyt- og tarmens fordøjelsesenzymer. Galacto-oligosaccharider er klassificeret som præbiotika, der defineres som ikke fordøjelige fødevareingredienser, der har en gavnlig indvirkning på værten ved at stimulere væksten og/eller aktiviteten af gavnlige bakterier i tyktarmen. Den øgede aktivitet af disse sundhedsfremmende bakterier resulterer i en række virkninger, både direkte af bakterierne selv eller indirekte af de organiske syrer, de producerer via fermentering. Eksempler på virkninger er stimulering af immunfunktioner, optagelse af essentielle næringsstoffer, produktion af den kraftige antioxidant H2-gas og synteser af visse vitaminer.
Stimulering af bakterierRediger
Galacto-oligosaccharider er et substrat for bakterier som f.eks. bifidobakterier og lactobaciller. Undersøgelser med spædbørn og voksne har vist, at fødevarer eller drikkevarer, der er beriget med galacto-oligosakkarider, medfører en betydelig stigning i bifidobakterier. Disse sukkerarter findes naturligt i menneskemælk og er kendt som oligosakkarider fra menneskemælk. Eksempler omfatter lacto-N-tetraose, lacto-N-neotetraose og lacto-N-fucopentaose.
ImmunresponsRediger
Den menneskelige tarmmikrobiota spiller en vigtig rolle i tarmens immunsystem. Galacto-oligosaccharider støtter menneskets naturlige forsvar via tarmmikrofloraen, indirekte ved at øge antallet af bakterier i tarmen og hæmme bindingen eller overlevelsen af Escherichia coli, Salmonella Typhimurium og Clostridia. GOS kan påvirke immunsystemet positivt indirekte gennem produktion af antimikrobielle stoffer, hvilket reducerer spredningen af patogene bakterier.
ForstoppelseRediger
Konstipation er et potentielt problem, især blandt spædbørn, ældre og gravide kvinder. Hos spædbørn kan modermælkserstatning være forbundet med forstoppelse og hård afføring. Galacto-oligosaccharider kan forbedre afføringsfrekvensen og lindre symptomer i forbindelse med forstoppelse.
