Random, eller “spot”, drug testing er en stærk afskrækkende faktor for stofbrugere, fordi den udføres uanmeldt. Ved hjælp af en tilfældig udvælgelsesproces (f.eks. computergenereret) udvælger en arbejdsgiver en eller flere personer blandt alle de ansatte, der er omfattet af arbejdsgiverens program for narkotikatestning på arbejdspladsen. Ved at anvende en tilfældig udvælgelsesproces sikrer arbejdsgiveren, at der ikke er nogen skævhed, og at alle medarbejdere har lige store chancer for at blive udvalgt, selv dem, der for nylig er blevet testet for stoffer. Tilfældige dopingprøver kan være mere effektive til at opdage og afskrække fra brug af stoffer end test før ansættelse, fordi medarbejderne ikke ved, hvornår de kan blive udvalgt til testning.
Positivitetsrater
Resultater fra Quest Diagnostics Drug Testing Index™ (DTI) fra 2014 viser, at ligesom ved test før ansættelse er positivitetsrater for tilfældige urintest af stoffer højere i den generelle U.USA’s arbejdsstyrke (5,7 %) end de er i den føderalt pålagte arbejdsstyrke (1,5 %).
Testprævalens
Data indsamlet fra Drug Testing Index viser, at tilfældige dopingprøver er den næstmest almindelige årsag til dopingprøver – efter føransættelsesprøver. Føderalt påbudte, sikkerhedsfølsomme arbejdstagere – som omfatter piloter, buschauffører og lastbilchauffører – og arbejdstagere på atomkraftværker skal underkastes tilfældige dopingprøver, hvilket er påbudt af henholdsvis det amerikanske transportministerium (DOT) og Nuclear Regulatory Commission (NRC). Derfor er det ikke overraskende, at stikprøveundersøgelser i 2014 udgjorde 43,3 procent af de føderalt påbudte dopingprøver og 15,5 procent af prøverne i den generelle arbejdsstyrke i USA. Det er interessant, at i den almindelige amerikanske arbejdsstyrke er positivitetsgraden for tilfældige test højere end for test før ansættelsen, mens den tilfældige positivitetsgrad er lavere end for test før ansættelsen i den sikkerhedsfølsomme arbejdsstyrke, der er underlagt et føderalt mandat, er lavere. Dette kan til dels skyldes, at antallet af stikprøver er højere i den arbejdsstyrke, der er underlagt føderale krav. Selv om det er hensigten, at de fleste arbejdsgivere i den private sektor vælger ikke at foretage stikprøveprøver for at opretholde en stoffri arbejdsplads og afskrække de nuværende ansatte fra at bruge narkotika, vælger de fleste arbejdsgivere i den private sektor ikke at foretage stikprøveprøver. Måske skyldes dette de ekstra omkostninger, de administrative krav eller opfattelsen af, at det kan forringe medarbejdernes moral. Desuden er laboratoriebaserede urinprøver før ansættelse tilladt i alle 50 amerikanske stater, mens nogle byer og stater begrænser eller forbyder tilfældige dopingprøver.
Prøvetyper
Urin er den eneste prøvetype, der er tilladt i forbindelse med føderalt påbudte dopingprøveprogrammer, uanset årsagen til prøven. Arbejdsgivere i den almindelige arbejdsstyrke i USA har mulighed for at bruge enhver prøvetype til stikprøveprøvning af stoffer. Ved at udnytte data fra DTI 2014 i den generelle amerikanske arbejdsstyrke var positivitetsrater for tilfældige dopingprøver følgende for hver af prøvetyperne:
- Urin – 5,7 %
- Oralvæske – 9,5 %
- Hår – 10,7 %
Positivitetsrater for tilfældige dopingprøver i denne population er højere end positivitetsrater før ansættelsen for alle tre prøvetyper. Variationen kan være et tegn på, at donorerne har været i stand til at ophøre med deres stofbrug længe nok til at bestå prøven forud for ansættelsen, så de kunne blive ansat og genoptage deres stofbrug, for derefter at blive testet positivt ved en tilfældig screening, som de ikke kunne “forberede sig på”.’
I konklusion
Det er vores opfattelse, at de allerbedste programmer for narkotikatestning, de programmer, der har til formål at skabe og opretholde stoffri arbejdspladser, gør det ved at kombinere en række forskellige prøvetyper (urin, mundvæske, hår) og årsager til testning (før ansættelse, tilfældigt osv.). Hver type prøve og årsag til testning har sine styrker og bedst egnede anvendelser til både at opdage og afskrække fra brug af narkotika.
Stikprøveprøver fungerer bedst, når de kombineres med et program for testning før ansættelse, der er designet til at forhindre, at stofmisbrugere overhovedet bliver ansat. Begge grunde til at teste bør indgå i virksomhedens politik for narkotikatestning af medarbejdere, og i den grad, det er hensigtsmæssigt, bør de deles åbent med ansøgere og medarbejdere – da alene det at have et program på plads er et effektivt middel til at modvirke stofbrug.
Lige med narkotikatest før ansættelse er hver af de tre prøvetyper velegnet til tilfældig testning, afhængigt af virksomhedens mål, politikker og budgetter. Stikprøveprøver er også effektive til at screene en medarbejderpopulation for brug af stoffer – når man sammenligner stikprøveprøver med præ-ansættelsesprøver, gav alle tre prøvetyper en højere positivitetsrate ved stikprøveprøver.
For yderligere oplysninger om stikprøveprøver kan du besøge vores hjemmeside.
Arbejdsgivere designer programmer for stoffri arbejdsplads for at beskytte deres organisationer mod de negative virkninger af stofmisbrug og fremme produktivitet, sundhed og sikkerhed. Hver type og metode til narkotikatestning har sine styrker, og arbejdsgiverne skal vælge, hvad der fungerer bedst for deres organisation. Denne blogserie udforsker de forskellige grunde til at foretage dopingprøver, hyppigheden af hver enkelt og de specifikke fordele og ulemper, som hver enkelt giver Læs det indledende indlæg for at få mere at vide om serien.
