Nybegynderår: En serie tekniske blogs for ingeniørpraktikanter & Ingeniører på begynderniveau

Det er hammertid… musikken er i gang. For de fleste praktikanter og ingeniører på begynderniveau er en hammer en hammer. “De ser alle sammen ens ud, og de bruges alle sammen til at slå ting sammen, ikke?” Faktisk er det ikke så enkelt. Nogle gange kan det være farligt for brugeren at bruge den forkerte hammer eller forårsage skader. Andre gange vil brugen af den forkerte hammer føre til spild af en masse tid med ringe resultater. Alle hammere er designet og konstrueret til et bestemt formål. Hvis du kender dette formål, vil det hjælpe dig med at vælge det rigtige værktøj til opgaven … og få dig til at fremstå mindre som en nybegynder. Lad os lære, hvordan du vælger klogt.

1. Klødhammer (let arbejde)

Når de fleste mennesker tænker på en hammer, forestiller de sig en klødhammer. Det skyldes, at de er den mest allestedsnærværende hammer rundt omkring i et hus. Klohammere bruges i byggeri eller vedligeholdelse til at slå eller fjerne søm. De består af et stort cylinderformet slaghoved med en flad flade flade og to kløer på den modsatte side af hammerhovedet. Disse kløer er udformet til at blive brugt som et koben til at lirke søm op. En standardklohammer, som er vist til venstre i figur 1, har et solidt metalhoved med et skaft af træ eller komposit, som er beregnet til let arbejde. En rammeklohammer, som vist til højre i figur 1, består af et enkelt stykke metal. Denne type klødhammer er beregnet til at bryde eller til tungt arbejde, hvor et træskaft ville gå i stykker.

Klødhamre er typisk lette og måles i ounces og ikke i pund. De er bygget til at blive svunget efter tusindvis af søm af en bruger hele dagen lang. Den lette konstruktion gør det muligt for brugeren at svinge meget hurtigt for at levere en stor kraft. Fordi de er lette, er de velegnede til at slå på lette metalgenstande som f.eks. søm. De fungerer dårligt til at slå på solide tunge genstande. Faktisk kan det være farligt at slå på tunge genstande med en klødhammer, da hammeren kan prelle tilbage og ramme brugeren eller andre. Da hammerhovedet er hærdet for at opnå slidstyrke, vil det desuden beskadige blødere genstande som træ, plast, malede overflader og metaller som aluminium.

2. Kugle-peenhammer (Medium Duty)

Som klohammeren har en kugle-peenhammer den samme slagflade, men i stedet for kloen har den et kuplet hoved, der betegnes som “kuglen”. Denne kugle bruges til at deformere eller “peene” bløde materialer. Kuglehammere kan bruges til at slå søm, hærdede dyvelstifter eller andre små letvægtsmetalgenstande, der er for store til en klohammer. Ligesom klohammeren er de ikke velegnede til at hamre på tunge eller bløde genstande, da de er relativt lette. En god tommelfingerregel er at bruge en kuglehammer, når den genstand, der skal slås på, er større end et søm, men mindre end hammerhovedet. En kuglehammer kan fås med enten et træ- eller et helt metalhåndtag. Et helmetalskaft er nyttigt til tunge, gentagne slag.

Den historiske anvendelse af en kuglepennen var til manuelt at afrunde kanter på nitter. En nitte er et fastgørelseselement, der samler to stykker materiale sammen. Før svejsning var det den primære måde at forbinde store stålbjælker og plader sammen på. Der blev boret et hul mellem de to plader, der skulle forbindes. Derefter blev en blød stift (nitte) sat ind i hullet. En tung ambolt blev anbragt på den ene side af stiften, og kuglepennen blev brugt til at slå på den modsatte side. Med tilstrækkelig kraft ville begge ender af stiften blive deformeret og bue ud. Hammeren drejes rundt, og kugleenden bruges til at svampes (peene) toppen af den udadbøjede stift. Efterhånden som nitten blev skubbet over, låste den de to plader sammen. Deraf navnet … ved at bruge kugleenden til at peene nitten.

3. Lineman’s Hammer (Heavy Duty)

En lineman’s hammer er en tung hammer, målt i pund, der bruges til at slå rundt på tunge og solide genstande. I modsætning til kloen eller kuglepennen er det meningen, at den skal svinges meget langsommere og lade vægten af hammerhovedet gøre arbejdet. Dette er en “gå af vejen”-hammer, da det i bund og grund er en lille forhammer. Den vigtigste slagflade er stor og tæt, mens den bageste side har tendens til at være spids. Formålet med den spidse ende er at koncentrere al kraften fra hammeren til et mindre område og forstærke slaget.

Denne hammer er beregnet til at drive tunge genstande sammen eller fra hinanden, f.eks. pigge i forsyningsmaster, hvorfra den har fået sit navn. En variant af denne hammer bruges af smede til at hamre rødglødende metal for at forme det eller af maskinmestre til at samle store dele sammen. På grund af hammerens vægt er det ikke let at kontrollere den midt i svinget. Derfor er denne hammer ikke beregnet til meget præcise gentagende opgaver. Ligeledes vil den på grund af hammerens vægt beskadige stort set alt, der ikke er lige så hårdt som hammerhovedet. Brug ikke denne hammer på overflader eller genstande, som du ikke ønsker at ødelægge, skramme eller bule.

4. Kølle (let arbejde – ikke mærkning)

En kølle er en hammer, der bruges til at slå på en genstand uden at beskadige den. De er typisk lette og fremstillet af massivt træ, gummi eller læder. På grund af deres manglende vægt er de typisk ikke særlig gode til at flytte genstande over en stor afstand. I stedet egner de sig bedre til at sætte (skubbe) genstande sammen. Ligeledes har køller store stumpe flader, hvilket gør dem dårlige til præcist arbejde. Fordi de lander med et relativt blødt slag, er de også gode til at drive mejsler og skærende værktøjer. Deres milde slag sikrer, at du ikke beskadiger mejslen eller tager et for stort snit. Vær advaret om, at køller har en tendens til at slå tilbage på grund af deres bløde hoveder. Hvis du rammer en hård genstand, er det muligt, at den kan springe tilbage på dig.

5. Hammer med bløde slagflader (Medium Duty – Non Marring)

En hammer med bløde slagflader har samme vægt som en kuglehammer, men indeholder bløde slagflader af polymer, messing eller gummi. De fleste soft face-hammere indeholder to cylindriske slagflader, der hver har forskellige materialetyper. Den ene slagflade er f.eks. af blødt gummi, mens den modsatte slagflade er fremstillet af en hårdere urethan. Dette giver brugeren valgmuligheder og kombinerer to værktøjer i én pæn pakke.

Disse hamre er gode til at hamre på genstande med en større kraft end en hammer uden at beskadige genstanden på samme måde som en massiv metalhammer ville gøre. Derudover har hammerens hoved tendens til at være meget mindre, hvilket gør dem mere ideelle til præcisionsarbejde, hvor en hammer ikke ville passe.

6. Dead Blow (Heavy Duty – Non Marring)

En dead blow hammer er en solid polymerhammer med en skjult hemmelighed. Inde i hammerhovedet er der en cylinder fyldt med blyskud, sand eller stålskud. Når hammeren svinges, lander haglet og spreder al energien i den genstand, der rammes. Dette eliminerer stort set enhver rekyl i hammerhovedet, hvilket er et almindeligt problem med en standardhammer. Skuddet leverer en stor kraft pr. sving, uden at hammeren behøver at være meget tung.

Da dødsslaget er fremstillet af polymer, er det meget nyttigt med hensyn til at minimere skaderne på en ramt overflade. Derfor bruges dead blow meget på samme måde som en traditionel hammer, men til genstande, der har brug for lidt mere kraft for at blive flyttet. Dead blows er gode til at løsne fastsiddende dele, til at drive stive træled sammen eller til at slå små buler ud af metalplader. Denne hammer er også ideel til at slå på genstande med en stor mængde kontrolleret kraft som f.eks. mejsler og andre skarpe genstande. Dette giver mulighed for mere aggressive snit uden at beskadige mejslen.

7. Slædehammer… (Nok sagt)

Slædehammeren er den store far af dem alle. Hvis du bruger en forhammer i et arbejdsmiljø, er der stor sandsynlighed for, at du befinder dig på en byggeplads, et stort tungt produktionssted…. eller at du gør noget forkert!

En forhammer er en MEGET tung hammer med et skaft, der er lige så langt som en økse. Hvis du har brug for mere beskrivelse end det, må du klare dig selv. Den er beregnet til stump vold, idet den kombinerer sin tunge vægt med det lange skaft til at svinge den hurtigt. Denne kombinerede effekt leverer en stor mængde kraft på et lille område for at flytte eller mere sandsynligt for at knække noget.

Skrevet af: Sean Derrick – Product Development Engineer |
Sean har en B.S. i Engineering Design og en M.S. i Manufacturing Engineering fra Western Michigan University. Han har over 7 års erfaring med produktudvikling i en række forskellige brancher, lige fra medicinalindustrien, bilindustrien, møbelindustrien, forbrugerprodukter og forsvaret. Sean holder af vandreture, bjergbestigning, skiløb, film og er i gang med en ph.d.-grad i sin fritid.

admin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

lg