Solomon blev konge af Israel. Han elskede Gud.
Han bad Gud om at hjælpe ham med at blive en god konge. Gud var glad for, at Salomon ønskede at være retfærdig. Gud ønskede at velsigne Salomon. Gud spurgte Salomon, hvilken velsignelse han gerne ville have. Salomon ønskede at være klog. Gud var glad for, at Salomon valgte at være klog. Han bad Salomon om at adlyde sine bud. Så ville Salomon blive klog.
Solomon blev den klogeste mand på jorden. Folk kom fra andre lande for at stille ham spørgsmål. Han gav dem kloge svar. Konger og dronninger kom for at se ham. De bragte ham smukke gaver.
Israelitterne kom til kong Salomon, når de havde brug for hjælp. En dag kom to kvinder til ham med en lille dreng. Kvinderne sagde, at de boede i det samme hus. De fik hver en baby, men en af babyerne døde. Nu ville begge kvinder have den baby, der var i live. Hver mor sagde, at han var hendes barn. De ville have kong Salomon til at fortælle dem, hvem der kunne beholde barnet.
Salomon ville finde ud af, hvilken kvinde der var barnets mor. Han havde en klog plan. Han bad om et sværd. Han bad en tjener om at skære barnet i to dele. Han ville give halvdelen af barnet til hver kvinde. Salomon ville ikke rigtig lade barnet blive skåret i to dele. Han ville se, hvad kvinderne ville gøre. Han vidste, at barnets mor ikke ville lade sin søn blive såret.
En mor sagde til Salomon, at han ikke skulle skære barnet i to dele. Hun ville ikke have, at barnet skulle komme til skade. Hun elskede barnet. Hun sagde, at den anden kvinde kunne få ham. Den anden kvinde sagde til Salomon, at han skulle skære barnet i to dele.
Derpå vidste Salomon, hvem der skulle beholde barnet. Den rigtige mor ville ikke have, at barnet skulle komme til skade. Salomon gav barnet til hende. Snart hørte alle israelitterne, hvad der var sket. De vidste, at Gud havde gjort Salomon klog.
