I en stor undersøgelse af menneskers første erindringer rapporterede næsten 40 % af deltagerne en første erindring, som sandsynligvis er fiktiv, ifølge resultater offentliggjort i Psychological Science, et tidsskrift under Association for Psychological Science.
Aktuel forskning viser, at menneskers tidligste erindringer stammer fra omkring 3 til 3,5 års alderen. Undersøgelsen fra forskere fra City, University of London, University of Bradford og Nottingham Trent University viste imidlertid, at 38,6 % af 6 641 deltagere hævdede at have erindringer fra 2 år eller yngre, og 893 personer hævdede at have erindringer fra 1 år eller yngre. Dette var særligt udbredt blandt midaldrende og ældre voksne.
For at undersøge folks første erindringer bad forskerne deltagerne om at beskrive deres første erindring sammen med deres alder på det pågældende tidspunkt. Deltagerne fik især at vide, at selve erindringen skulle være en erindring, som de var sikre på, at de kunne huske. Den måtte ikke være baseret på f.eks. et familiefoto, en familiehistorie eller en anden kilde end direkte erfaring.
Fra disse beskrivelser undersøgte forskerne derefter indholdet, sproget, arten og de beskrivende detaljer i respondenternes beskrivelser af deres tidligste erindring og vurderede ud fra disse de sandsynlige årsager til, at folk hævder at have erindringer fra en alder, hvor forskningen viser, at de ikke kan dannes.
Da mange af disse erindringer stammer fra før 2-årsalderen og yngre, foreslår forfatterne, at disse fiktive erindringer er baseret på huskede fragmenter af tidlige erfaringer – såsom en barnevogn (eller klapvogn), familieforhold og at føle sig trist – og nogle fakta eller viden om deres egen spæd- eller barndom, som kan være afledt af fotografier eller familiesamtaler.
“Vi foreslår, at det, som en erindringsmand har i tankerne, når han/hun genkalder sig fiktive usandsynligt tidlige erindringer, er en episodisk hukommelseslignende mental repræsentation bestående af erindrede fragmenter af tidlige erfaringer og nogle fakta eller viden om deres egen barndom/barndom,” siger Shazia Akhtar, førsteforfatter på undersøgelsen og Senior Research Associate ved University of Bradford.
“Derudover kan yderligere detaljer blive ubevidst udledt eller tilføjet, f.eks. at man havde ble på, da man stod i barnesengen”, tilføjede Akhtar. “Sådanne episodiske hukommelseslignende mentale repræsentationer kommer med tiden til at blive genoplevet, når de kommer i tankerne, og så for den enkelte er de ganske enkelt ‘erindringer’, der især peger på barndommen.”
Akhtar og kolleger fandt, at fiktive meget tidlige erindringer var mere almindelige hos midaldrende og ældre voksne, og omkring 4 ud af 10 i denne gruppe har fiktive erindringer om barndommen.
“Da vi gennemgik svarene fra deltagerne, fandt vi ud af, at mange af disse første ‘erindringer’ ofte var relateret til barndommen, og et typisk eksempel ville være en erindring baseret på en barnevogn”, forklarede Martin Conway, direktør ved Centre for Memory and Law ved City, University of London og medforfatter til artiklen.
“For denne person kunne denne type erindring være resultatet af, at nogen sagde noget som ‘mor havde en stor grøn barnevogn’. Personen forestiller sig så, hvordan den ville have set ud. Med tiden bliver disse fragmenter så til et minde, og ofte vil personen begynde at tilføje ting som f.eks. en snor af legetøj langs toppen,” tilføjede han.
“Det afgørende er, at den person, der husker dem, ikke ved, at det er opdigtet,” bemærkede Conway. “Faktisk, når folk får at vide, at deres erindringer er falske, tror de ofte ikke på det. Det skyldes til dels, at de systemer, der gør det muligt for os at huske ting, er meget komplekse, og det er først, når vi er 5-6 år, at vi danner voksenlignende erindringer på grund af den måde, hjernen udvikler sig på, og på grund af vores modne forståelse af verden.”
Den øvrige medforfattere på undersøgelsen omfatter Lucy V. Justice fra Nottingham Trent University og Catriona M. Morrison fra University of Bradford.
Alle data er blevet gjort offentligt tilgængelige via Figshare. Den komplette Open Practices Disclosure for denne artikel er tilgængelig online. Denne artikel har modtaget badget for Open Data.
