Processen med at få udstedt et patent begynder med udarbejdelsen af en beskrivelse af opfindelsen. Denne specifikation indgives til et patentkontor til undersøgelse, og i sidste ende udstedes eller nægtes der patent på den opfindelse, der er beskrevet i ansøgningen.
PatentskriftRediger
En patentskrift er et dokument, der beskriver den opfindelse, som der søges patent på, og som fastlægger omfanget af patentets beskyttelse. Som sådan indeholder en patentskrift normalt et afsnit, der beskriver baggrunden for og overblikket over opfindelsen, en beskrivelse af opfindelsen og udførelsesformer af opfindelsen samt krav, der fastlægger beskyttelsens omfang. En specifikation kan indeholde figurer til støtte for beskrivelsen af opfindelsen, gensekvenser og henvisninger til biologiske forekomster eller computerkode, afhængigt af ansøgningens genstand. De fleste patentmyndigheder kræver også, at ansøgningen indeholder et resumé, som giver et resumé af opfindelsen for at lette søgningen. Der skal også normalt gives en titel til ansøgningen.
Hvert patentkontor har regler vedrørende specifikationens form, der definerer f.eks. papirstørrelse, skrifttype, layout, afsnitsrækkefølge og overskrifter. Sådanne krav varierer fra kontor til kontor.
Da en beskrivelse generelt ikke kan ændres, når den først er indgivet (med snævre undtagelser), er det vigtigt at få den lavet korrekt første gang.
KravRediger
Påstandene i en patentskrift definerer omfanget af den beskyttelse, der gives ved patentet. Kravene beskriver opfindelsen i en særlig juridisk stil og beskriver de væsentlige træk ved opfindelsen på en sådan måde, at det klart defineres, hvad der ville krænke patentet. Kravene ændres ofte under sagsbehandlingen for at indsnævre eller udvide deres anvendelsesområde.
Kravene kan indeholde et eller flere hierarkiske sæt af krav, der hver har et eller flere uafhængige hovedkrav, der fastsætter den bredeste beskyttelse, og et antal afhængige krav, der indsnævrer denne beskyttelse ved at definere mere specifikke træk ved opfindelsen.
I USA kan kravene ændres, efter at et patent er meddelt, men deres anvendelsesområde kan ikke udvides ud over det, der oprindeligt blev beskrevet i patentskriften. Det er ikke tilladt at udvide kravene mere end to år efter patentets udstedelse.
IndleveringsdatoRediger
Indleveringsdatoen for en ansøgning fastsætter en skæringsdato, efter hvilken eventuelle offentlige afsløringer ikke kan danne prioriteter (men prioritetsdatoen skal også tages i betragtning), og også fordi retten til et patent på en opfindelse i de fleste jurisdiktioner ligger hos den første person, der indleverer en ansøgning om beskyttelse af den pågældende opfindelse (se: først til at indlevere og først til at opfinde). Det er derfor generelt en fordel at indgive en ansøgning så hurtigt som muligt.
For at opnå en ansøgningsdato skal de indgivne dokumenter være i overensstemmelse med reglerne for det patentkontor, hvor den er indgivet. En fuldstændig specifikation, der overholder alle regler, er måske ikke nødvendig for at opnå en ansøgningsdato. I Storbritannien er det f.eks. ikke nødvendigt med krav og et sammendrag for at opnå en ansøgningsdato, men kan tilføjes senere. Da der imidlertid ikke kan tilføjes noget emne til en ansøgning efter indleveringsdatoen, er det vigtigt, at en ansøgning indeholder alt materiale, der er relevant for ansøgningen på indleveringstidspunktet. Hvis kravene for tildeling af en ansøgningsdato ikke er opfyldt, underretter patentmyndigheden ansøgeren om manglerne. Afhængigt af lovgivningen i den pågældende patentmyndighed kan det være muligt at rette op på manglerne uden at flytte ansøgningsdatoen, eller ansøgningen kan tildeles en ansøgningsdato, der justeres til den dato, hvor kravene er opfyldt. En indleveret ansøgning får generelt et ansøgningsnummer.
PrioritetsansøgningRediger
En patentansøgning kan påberåbe sig prioritet fra en eller flere tidligere indleverede ansøgninger for at drage fordel af indleveringsdatoen for disse tidligere ansøgninger (med hensyn til de oplysninger, der er indeholdt i disse tidligere ansøgninger). Påberåbelse af prioritet er ønskeligt, fordi den tidligere effektive indleveringsdato reducerer antallet af videregivelser i den ældre teknologi, hvilket øger sandsynligheden for at opnå et patent.
Prioritetssystemet er nyttigt ved indgivelse af patentansøgninger i mange lande, da omkostningerne ved indleveringerne kan forsinkes med op til et år, uden at nogen af de tidligere indgivne ansøgninger om den samme opfindelse tæller med i forhold til senere ansøgninger.
Reglerne om prioritetsansøgninger er i overensstemmelse med Pariserkonventionen til beskyttelse af industriel ejendomsret, og de lande, der tilbyder en prioritetsordning i overensstemmelse med Pariserkonventionen, betegnes som konventionslande. Disse regler bør ikke forveksles med reglerne i henhold til patentsamarbejdstraktaten (PCT), der er beskrevet ovenfor.
SikkerhedsspørgsmålRediger
Mange nationale patentmyndigheder kræver, at der gives en sikkerhedsgodkendelse forud for indgivelse af en patentansøgning i udlandet. En sådan godkendelse har til formål at beskytte den nationale sikkerhed ved at forhindre spredning og offentliggørelse af teknologier i forbindelse med (bl.a.) krigsførelse eller atomvåben.
Reglerne varierer fra patentkontor til patentkontor, men generelt gennemgås alle indgivne ansøgninger, og hvis de indeholder relevant materiale, kan der blive pålagt en hemmeligholdelsesordre. Denne kendelse kan forhindre offentliggørelse af ansøgningen og/eller udenlandsk indgivelse af patenter vedrørende opfindelsen.
Hvis det ønskes at indgive en ansøgning i et andet land end det land, hvor opfinderen har bopæl, kan det være nødvendigt at opnå en udenlandsk indgivelsestilladelse fra opfinderens nationale patentkontor for at tillade indgivelse i udlandet. Nogle kontorer, såsom USPTO, kan give en automatisk licens efter et bestemt tidsrum (f.eks. 6 måneder), hvis der ikke er udstedt en hemmeligholdelsesordre inden for dette tidsrum.
OffentliggørelseRediger
Patentansøgninger offentliggøres normalt 18 måneder efter den tidligste prioritetsdato for ansøgningen. Før denne offentliggørelse er ansøgningen fortrolig for patentmyndigheden. Efter offentliggørelsen kan visse dele af ansøgningsdossieret, afhængigt af lokale regler, forblive fortrolige, men det er almindeligt, at al kommunikation mellem en ansøger (eller dennes agent) og patentmyndigheden er offentligt tilgængelig.
Offentliggørelsen af en patentansøgning markerer den dato, hvor den er offentligt tilgængelig, og hvor den derfor udgør fuld anciennitet for andre patentansøgninger i hele verden.
Patent pendingEdit
Udtrykket patent pending er en advarsel om, at en påstået opfindelse er genstand for en patentansøgning. Udtrykket kan bruges til at mærke produkter, der indeholder opfindelsen, for at gøre tredjemand opmærksom på, at tredjemand kan krænke et patent, hvis produktet kopieres, efter at patentet er meddelt. Reglerne for brugen af udtrykket til mærkning af produkter varierer fra patentkontor til patentkontor, og det samme gælder fordelene ved en sådan mærkning. Generelt er det tilladt at anvende udtrykket patentanmeldt på et produkt, hvis der rent faktisk er et patentanmeldt på en opfindelse, der er implementeret i produktet.
Patenterbare genstandeRediger
Omfanget af patenterbare genstande er betydeligt større i USA end i Europa. I Europa er f.eks. ting som computersoftware eller metoder til at udføre mentale handlinger ikke patenterbare. Spørgsmålet om, hvad der bør være patenterbart, er meget omstridt, især med hensyn til software og forretningsmetoder.
Søgning og undersøgelseRediger
Efter indgivelsen foretages der enten systematisk eller, i visse jurisdiktioner, efter anmodning en søgning i patentansøgningen. Formålet med søgningen er at afsløre den ældre teknologi, som kan være relevant for den påståede opfindelses patenterbarhed (dvs. relevant for det, der gøres krav på, “det genstand, der gøres krav på”). Søgningsrapporten offentliggøres, normalt sammen med ansøgningen 18 måneder efter ansøgningens prioritetsdato, og er som sådan et offentligt dokument. Søgningsrapporten er nyttig for ansøgeren til at afgøre, om ansøgningen skal videreføres, eller om der findes en ældre teknologi, som forhindrer udstedelse af et brugbart patent, i hvilket tilfælde ansøgningen kan opgives, inden ansøgeren pådrager sig yderligere udgifter. Søgningsrapporten er også nyttig for offentligheden og konkurrenterne, så de kan få en idé om omfanget af den beskyttelse, der kan ydes til den verserende patentansøgning.
I nogle jurisdiktioner, herunder USA, foretages der ikke en særskilt søgning, men søgning og undersøgelse kombineres i stedet. I sådanne tilfælde udstedes der ikke en separat søgningsrapport, og det er først, når ansøgningen undersøges, at ansøgeren bliver informeret om den ældre teknologi, som patentmyndighedens undersøger anser for relevant.
Eksaminering er den proces, der skal sikre, at en ansøgning opfylder kravene i de relevante patentlove. Undersøgelsen er generelt en iterativ proces, hvor patentmyndigheden meddeler ansøgeren sine indsigelser (se Harmoniseringskontorets indgreb). Ansøgeren kan svare med et argument eller en ændring for at imødegå indsigelsen. Ændringsforslaget og argumentet kan derefter accepteres eller afvises, hvilket udløser yderligere svar og så videre, indtil der udstedes et patent, eller ansøgningen opgives eller afvises. Da behandlingen af patentansøgninger kan være en langvarig proces, har mange patentmyndigheder, herunder United States Patent and Trademark Office (USPTO) og andre nationale patentmyndigheder, indført flere programmer for prioriteret behandling. Disse programmer er rettet mod bestemte områder eller små virksomheder. Undersøgelser efter programmerne har vist, at små virksomheder (under 500 ansatte) er næsten fire gange mere tilbøjelige end store virksomheder til at ansøge om en fremskyndet undersøgelse af prioriterede patenter, og desuden var der op til 44 % større sandsynlighed for, at patenter, der blev undersøgt gennem Track One-programmet hos USPTO, blev citeret.
Udstedelse eller meddelelseRediger
Når patentansøgningen opfylder kravene fra det relevante patentkontor, udstedes et patent yderligere officielle gebyrer, og i nogle regionale patentsystemer, som f.eks. det europæiske patentsystem, kræver validering af patentet, at ansøgeren leverer oversættelser af ansøgningen på de officielle sprog i de stater, hvor de ønsker beskyttelse.
Datoen for udstedelse afslutter i realiteten behandlingen af en specifik ansøgning, hvorefter der ikke kan indgives fortsatte ansøgninger, og fastsætter den dato, hvor der kan rejses tiltale for krænkelse. Desuden indgår en udstedelsesdato for en ansøgning i USA, der er indgivet før 1995, også i patentets løbetid, mens løbetiden for senere indgivelser udelukkende bestemmes af indgivelsesdatoen.
Efter udstedelse eller meddelelseRediger
Mange jurisdiktioner kræver periodisk betaling af vedligeholdelsesgebyrer for at bevare et patents gyldighed efter dets udstedelse og i løbet af dets løbetid. Manglende rettidig betaling af gebyrerne medfører tab af patentets beskyttelse.
Gyldigheden af et udstedt patent kan også være genstand for forskellige former for anfægtelse efter udstedelsen, hvoraf nogle kan få patentmyndigheden til at tage ansøgningen op til fornyet behandling.
