For mange mennesker, især kvinder, går en stor del af deres mentale energi til at stoppe deres følelser så langt nede, at de slet ikke ved, at de har dem. De bruger deres liv på at behage andre og søger alle andres anerkendelse, undtagen deres egen.
“Vi er nobodies. Vi gemmer os. Vi ved ikke, hvem vi er,” siger psykolog Emilie Ross Raphael, Ph.D., fra Chapel Hill, North Carolina. Hun mener “vi” ikke i kollektiv forstand, men i personlig forstand. Hun regner sig selv blandt dem, der har – eller i hendes tilfælde var nødt til at lære at være ærlig omkring sine egne følelser.
Typisk set, siger Raphael, indebærer problemet, at man altid siger “ja”, når man ofte mener “nej”. Og løsningen går typisk ud på at give sig selv lov til at føle sig vred – og finde modet til at sige det, man har på hjerte, uden at være bange for at miste andres kærlighed.
Selv om det sker, er det ikke muligt at have et sundt forhold. Sårende følelser er uundgåelige i forhold, og de må nødvendigvis opstå i en verden med et højt tempo og ufuldkommen kommunikation mellem mennesker.
Det svære er at tale dem ud. Det kræver, at man udtrykker vrede på passende vis – en af de store udfordringer ved at være voksen og styre sig selv. Oftere holder folk deres følelser inde, hvorefter de ved en mindre forseelse eksploderer ude af proportioner i forhold til årsagen, hvilket ofte forvirrer alle omkring dem.
Det er ikke en proces, der foregår fra den ene dag til den anden. Man er nødt til at lære at sætte grænser over for andre. Og at flytte kilderne til godkendelse indad i stedet for udad. “Dette er historien om mit liv,” siger Raphael. “Det kommer af at have forældre, der er svære at tilfredsstille, og som satte høje standarder. Når vi vokser op, bærer vi rundt på de kritiske forældre i vores hoved. Vi bliver de kritiske. Vi er f.eks. evigt ved at diskontere komplimenter. Og vi opretholder et lavt selvbillede ved selektivt at fokusere på negative input fra vores omgivelser.”
Til at begynde med skal du begynde at tænke på vrede som en konstruktiv følelse. Det er et signal om, at dine følelser er såret, og at du skal gå over til konfliktløsning. Raphael opstiller trinene i sin bog Free Spirit: A Declaration of Independence for Women(Washington House).
Her er Raphaels råd til at udtrykke vrede på passende vis.
Undersøg om din nuværende vrede eller harme eller sårede følelser er toppen af et meget større isbjerg. Hvor længe har du haft sådanne følelser? Hvis du bliver vred på din mand, fordi han tager ud med sine kammerater en aften, handler det måske i virkeligheden ikke om det pågældende tilfælde, men om hvor meget af ham selv han generelt giver dig, og din følelse af, at det ikke er nok.
Lær at være modig. Hvis du føler, at du let lader dig skræmme til at bakke ud, så skriv dine følelser ned og giv din skriftlighed til den anden person.
Lad være med at komme med beskyldninger. Konfliktløsning begynder med en forståelse af, at sandheden er relativ. Så meget afhænger af ens perspektiv, og ingen af os har en lås på hele billedet af noget som helst. Ikke desto mindre starter de fleste mennesker med netop det mest destruktive spørgsmål: Hvem har ret, og hvem er forkert. To mennesker bruger tid på at forsøge at overbevise den anden om, at hans eller hendes egen holdning er rigtig. Men i virkeligheden er de fleste uenigheder baseret på fortolkninger, der kommer direkte fra private oplevelser i livet, og ikke på en eller anden verificerbar sandhed.
Den bedste måde at løse konflikter på er at lytte til den anden part. De fleste mennesker ønsker bare at blive hørt; det er en grundlæggende form for bekræftelse. Og ofte foreslår løsningen sig selv ud fra det, der bliver sagt.
Tillad din partner at give udtryk for sine klager. Det er en god ting, for ellers bygger disse følelser mure op mellem mennesker.
Tag ansvar for din andel i at skabe problemer. Spørg dig selv: Hvordan har mine handlinger og de ting, jeg har sagt eller undladt at sige, været med til at skabe denne situation eller krise?
Det er det sidste skridt, som folk oftest kommer til kort – at tage ansvar for at gøre tingene bedre. “Du er nødt til at finde ud af, hvad der vil gøre situationen bedre i fremtiden, så situationen ikke opstår igen”, bemærker Raphael. “Desuden skal du fortælle den anden person: “Det er det her, jeg har brug for fra dig nu for at gøre tingene bedre”. Du er nødt til at tage ansvar for, hvad der vil løse problemet nu. Er det blot at lytte? Er det en undskyldning? De fleste mennesker mangler denne del.”
