Ejerens egenkapital er den værdi af en virksomhed, som ejeren kan gøre krav på, og den består af virksomhedens samlede aktiver minus dens samlede passiver. Både størrelsen af ejerens egenkapital, og hvor meget den har ændret sig fra en regnskabsperiode til en anden, giver indsigt i en virksomheds finansielle tilstand. Dette begreb anvendes med enkeltmandsvirksomheder og partnerskaber. Lær, hvad der indgår i dette vigtige element i en virksomheds balance, og hvordan man beregner metrikken.

Ejerens egenkapitalopgørelse er et af de fire grundlæggende regnskaber for en virksomhed. De tre andre er resultatopgørelse, balance og pengestrømsopgørelse. Udtrykket “egenkapital” anvendes med enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber. Et tilsvarende udtryk, “egenkapital”, anvendes i forbindelse med selskaber. “Bogført værdi” er et andet begreb, der anvendes synonymt med egenkapitalen i et selskabs balance.

Komponenter i egenkapitalen

En af komponenterne i egenkapitalen er virksomhedens aktiver. Dette omfatter penge, ejendom, eventuel lagerbeholdning og kapitalgoder. Den omfatter også eventuelle yderligere midler, som ejeren har tilført virksomheden siden opstarten, enten fra nettoindtægter eller frisk kapital fra yderligere ejere. Større investeringer fra ejerens side betyder alt andet lige mere egenkapital.

Et andet element i ejerens egenkapital er dens passiver. Dette omfatter penge, der tages ud af virksomheden for at betale lønninger og lønninger samt for at betale gæld ned. Nogle gange kaldes ejerens egenkapital for et restkrav på virksomhedens aktiver, da passiverne har et højere krav end ejerens krav.

Ejerens egenkapital omfatter også tilbageholdt overskud. Dette er overskud, der geninvesteres i virksomheden i stedet for at blive udloddet til ejeren eller ejerne som udbytte eller bruges til at betale gæld ned. Tilbageholdt overskud kan vokse til at blive en stor del af ejerens egenkapital over tid.

Ejerens egenkapitalformel

Den enkleste måde at beregne ejerens egenkapital på er at trække passiver fra aktiver. Resultatet er ejerens egenkapital i virksomheden. Formlen er:

Aktiver – passiver = Ejerens egenkapital

Aktiverne vil omfatte lagerbeholdning, udstyr, ejendom, udstyr og investeringsgoder, som virksomheden ejer, samt tilbageholdt overskud, som kan være i form af kontanter på en bankkonto. Tilgodehavender, som kunderne skylder virksomheden, vil også indgå som aktiver. På en typisk balance vil aktiverne være opført i venstre side.

Passiverne vil omfatte banklån og anden gæld, lønninger til ansatte, ubetalt husleje og forsyningsselskaber. Balancer opregner normalt passiver i en kolonne i højre side.

Ejerens egenkapital vises også på balancens højre side. Mens ejerens egenkapital er et aktiv for ejeren, repræsenterer den for virksomheden et potentielt krav, så den er opført på samme side som passiver.

Som eksempel kan man overveje et autoværksted med aktiver, der omfatter en bygning til en værdi af 500.000 dollars, udstyr til en værdi af 250.000 dollars, inventar til en værdi af 50.000 dollars, tilbageholdt overskud på 25.000 dollars på en bankkonto og tilgodehavender til en værdi af 30.000 dollars. Hvis man lægger alt dette sammen, får man aktiver på $855.000.

Aktiver = $500.000 + $250.000 + $50.000 + $25.000 + $30.000 = $855.000

På passivsiden har bygningen et realkreditlån på $350.000, skylder $100.000 til leverandører af udstyr og leverandører og $100.000 i ubetalte lønninger. Dette beløber sig til $550.000.

Passiv = $350.000 + 100.000 + $100.000 = $550.000.

Anvendelse af formlen til at trække passiver fra aktiver viser, at ejerens egenkapital i denne autoreparationsvirksomhed er $305.000.

Ejerens egenkapital = $855.000 – $550.000 = $305.000

Faktorer, der påvirker ejerens egenkapital

Ejerens egenkapital kan stige, hvis omsætningen og overskuddet stiger, og overskuddet bevares, dvs. geninvesteres i virksomheden.

Hvis virksomheden derimod taber penge, vil ejerens egenkapital blive reduceret. Ejerens egenkapital kan også mindskes med størrelsen af det “træk”, som ejeren tager som kompensation. Hvis ejeren eller ejerne tilfører virksomheden flere penge, kendt som indskudskapital, kan det imidlertid opveje eller minimere et fald i ejerens egenkapital som følge af et tab eller et træk.

Kendskab til ejerens egenkapital eller aktionærens egenkapital er afgørende for beregning af en virksomheds gældskvotient. At vide, hvor gearet eller forgældet en virksomhed er, kan være en indikation af, hvor solid en virksomheds finansielle tilstand er. Husk dog på, at afhængigt af branchen og hvor virksomheden befinder sig i sin livscyklus, er et højt gældsniveau ikke nødvendigvis en dårlig ting.

Bottom line

Ejerens egenkapital repræsenterer den værdi af en virksomhed, som ejeren kunne gøre krav på, hvis virksomheden blev likvideret. Den beregnes ved at fratrkke passiver fra aktiver. Ejerens egenkapital kan bruges til at vurdere en virksomheds resultater og udsigter. Stigninger i ejerens egenkapital fra det ene år til det andet kan være tegn på, at en virksomhed er veldrevet og succesfuld. Fald i ejerens egenkapital kan indikere, at ejeren har brug for at tilføre mere kapital til virksomheden.

Tips til investering

  • Overvej at samarbejde med en erfaren finansiel rådgiver, hvis du evaluerer ejerens egenkapital i en virksomhed, du overvejer at investere i. Det behøver ikke at være svært at finde den rigtige finansielle rådgiver, der passer til dine behov. SmartAssets gratis værktøj matcher dig med finansielle rådgivere i dit område på fem minutter. Hvis du er klar til at blive matchet med lokale rådgivere, der vil hjælpe dig med at nå dine finansielle mål, så kom i gang nu.
  • Et nyttigt værktøj til at træffe investeringsbeslutninger er en brugervenlig investeringsberegner. Du skal blot indtaste din oprindelige investering, yderligere bidrag, en forventet afkastningsgrad og antallet af år, hvor investeringen skal beholdes.

admin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

lg