Hvad kan forårsage hukommelsesproblemer?

Patientpræsentation
En 15-årig mand kom til klinikken med et udslæt på højre arm, der havde været der i 2-3 dage og var pruritus. Han havde hjulpet en ven med at passe en græsplæne for 3 dage siden. Der var ikke brugt ny sæbe, lotioner, rengøringsmidler osv. Den tidligere sygehistorie viste en ankelforstuvning 2 år tidligere på grund af sport. Den relevante fysiske undersøgelse viste en rask mand med et område på den indre højre underarm ~7 centimeter rundt med hævede røde papler, der generelt var diffuse, men nogle var lineære. Der var eksorieringer. Der blev stillet diagnosen kontaktdermatitis (muligvis giftig efeu). Patienten blev instrueret om at prøve noget hydrocortison 0,5 % creme og et antihistamin for at få lindring.

Da lægen afsluttede besøget, sagde moderen: “Han har haft en masse problemer med at huske ting på det seneste”. Hans mor sagde, at han havde haft problemer med at huske, hvor tøjgenstande var, hvornår han skulle mødes med familien og aflevere lektier. Dette var usædvanligt for ham, og hun sagde, at det var sket i de sidste 3 uger siden skolestart. Ved yderligere spørgsmål viste det sig, at han var begyndt på fodboldsæsonen, spillede i en særlig bandgruppe og tog et fuldt undervisningsforløb i skolen og var begyndt på en klasse med avanceret placering. Han var enig i, at dette var ved at ske, og sagde, at det var lidt svært at håndtere klassearbejdet og de ekstracurriculære aktiviteter. Han blev meget senere oppe, end han nogensinde havde gjort før, for at blive færdig med lektierne. Han benægtede ethvert hovedtraume, siden fodboldspillet var begyndt eller før. Hans mor var enig i, at han blev meget senere oppe, og at hans lektier blev lavet godt, men bare ikke blev afleveret.

Da han blev interviewet separat, benægtede han stofmisbrug, depression, humørproblemer og andre belastninger. Han havde det godt med sig selv, sin skole, sin idræt, sin familie og sine venner. Han benægtede igen ethvert hovedtraume. Hans neurologiske undersøgelse var negativ. Lægen mente, at der var tale om normale hukommelses- eller opmærksomhedsproblemer som følge af stress og søvnmangel. Han anbefalede en mere konsekvent søvnhygiejne med indhentning af lure i weekenden. Patienten skulle bruge en lektiemappe sammen med nogle skriftlige påmindelser til skolen. Han indvilligede også i straks at fortælle sin træner og/eller forælder, hvis han havde et hovedtraume eller et muligt hovedtraume med fodbold. Familien indvilligede i at overvåge ham, og hvis hans symptomer forværredes, ændrede sig eller nye symptomer opstod, så ville de ringe til en ny klinikbesøg.

Diskussion
Hukommelse er evnen til at huske tidligere oplevelser, herunder visuelle, auditive og rumlige forhold. Hukommelse integrerer oplevelser, tanker og indtryk sammen.
Det er en vigtig komponent i den eksekutive funktion og social interaktion.

Nogle definitioner:

• Arbejdshukommelse – som varer få sekunder, normalt forbundet med repetition og brug af information og er forbundet med præfrontal cortex og angulær gyrus
• Episodisk hukommelse – som varer minutter til år og er forbundet med hippocampus og limbus
• Semantisk hukommelse – forbundet med faktuelle oplysninger og er forbundet med de inferolaterale temporallapper
• Procedurel hukommelse – forbundet med udførelse af en fælles opgave (f.eks.f.eks. børste tænder, binde sko, køre bil osv.) og er forbundet med de basale ganglier, lillehjernen og det supplerende motoriske område

Memory loss timing:

• Hyperakut – minutter til timer, årsagerne kan omfatte migræne, kramper, slagtilfælde
• Subakut – dage til måneder, årsagerne kan omfatte infektiøse og inflammatoriske problemer, hjernetumorer, psykiatriske og endokrinologiske problemer
• Chronisk – > 2 år, skyldes normalt en neurodegenerativ proces

Hukommelsestab hos voksne forekommer normalt med aldring og er forbundet med genfindingsproblemer fra den frontale cortex. Normalt hukommelsestab hos voksne påvirker ikke aktiviteter i den daglige tilværelse og er bekymrende, hvis det gør. For børn skyldes mange hukommelsesproblemer normal udvikling (dvs. for ung til at huske, hvor en genstand blev efterladt) eller er midlertidige og/eller situationsbestemte (dvs. teenager i kaotisk husholdning og kan ikke huske, hvor bilnøglerne blev efterladt, eller hvor det var meningen, at man skulle møde venner osv.)

Hukommelsesproblemer, der påvirker funktionen, aktiviteter i dagligdagen, synes progressive, synes at involvere andre kognitive funktioner, eller som er bekymrende for patienten, familien eller venner, bør evalueres. Hukommelsesproblemer er undertiden vanskelige at adskille fra opmærksomhedsproblemer (f.eks. opmærksomhedsforstyrrelser, depression) eller tidlige ændringer i den mentale tilstand (f.eks. fraværsanfald, stofmisbrug). Neuropsykiatrisk testning kan være nødvendig for at hjælpe med at sortere hukommelse og andre kognitive underskud fra hinanden.

Fysisk undersøgelse bør omfatte, opmærksomhed på øjnene for oftalmoplegi eller papilledema (forhøjet intrakranielt tryk), og en neuroundersøgelse, herunder at kigge efter myoklonus, fokal motorisk eller sensorisk problem (tumor, slagtilfælde). Hud-, hår- eller vægtproblemer kan være tegn på hypothyroidisme. Undersøgelse af mental status kan også være med til at screene for psykiatriske eller sociale problemer.

Læringsmål
Den differentielle diagnose af hukommelsesproblemer omfatter:

• Generelt
  • Normal udvikling
  • Normal progression af underliggende tilstand – patient med Downs syndrom, der udvikler hukommelsesproblemer af Alzheimertype
  • Uanerkendte underliggende kognitive, opmærksomheds- eller eksekutive funktionsproblemer – opmærksomhedsforstyrrelse, indlæringsvanskeligheder, kognitive underskud
  • Frødenær eller subakut underliggende medicinsk tilstand – nyreinsufficiens, leverinsufficiens, autoimmunt problem
  • Almen livs- eller situationsbestemt stress
  • Søvnmangel
• Drugs
  • Substansmisbrug – alkohol, marihuana osv.
  • Påvirkning efter strålebehandling eller kemoterapi
• Endokrin/metabolisk
  • Hypoglykæmi
  • Hyponatriæmi
  • Hypothyroid
  • Hyperthyreoidea
  • Hyperthyreoidea
  • Vitamin B-12-mangel
• Infektion/inflammatorisk
  • Epstein barr virus
  • HIV
  • Histoplasmose
  • Neurosyphilis
  • Systemisk lupus erythematosus
  • Viral meningitis
• Neurologisk
  • Hydrocephalus
  • Krampeanfald
  • Neurologisk tumor
• Psykiatrisk
  • Angst
  • Depression
  • Etningsforstyrrelse
  • Post-traumatisk stresslidelse
• Trauma
  • Hovedtraume – anerkendt eller uerkendt
  • Postkirurgisk
• Vaskulær
  • Migrænehovedpine
  • Stroke – hæmorrhagisk, iskæmisk
• Andre
  • Ironmangelanæmi
  • Plumbisme

Spørgsmål til yderligere diskussion
1. Hvad er indikationerne for lægemiddelprøver hos unge, og hvordan bør fortrolighed for unge håndteres?
2. Hvilke kognitive virkninger kan uerkendte hovedtraumer have?
3. Hvornår vil neuroimaging være indiceret for hukommelses- eller kognitive problemer?

Relaterede tilfælde

Sygdom: Hukommelse | Hjernesygdomme

Symptom/præsentation: Adfærdsproblemer

Speciale: Adolescent Medicine| General Pediatrics| Neurology / Neurosurgery | Psychiatry and Psychology
Age: Teenager

To Learn More
For at se pædiatriske oversigtsartikler om dette emne fra det seneste år, tjek PubMed.

Evidensbaseret medicininformation om dette emne kan findes på SearchingPediatrics.com, National Guideline Clearinghouse og Cochrane Database of Systematic Reviews.

Informationsrecepter til patienter kan findes på MedlinePlus for disse emner: Hukommelse og hjernesygdom.

For at se aktuelle nyhedsartikler om dette emne kan du tjekke Google News.

For at se billeder relateret til dette emne kan du tjekke Google Images.

Fenichel GM. Klinisk pædiatrisk neurologi. 4th Edit. W.B. Saunders Co. Philadelphia, PA. 2001;47-52.

Rudolph CD, et.al. Rudolph’s Pediatrics. 21st edit. McGraw-Hill, New York, NY. 2003:2204.

Rosenbloom MH. Chao SZ. Thai JN, Geschwind MD. Evaluering af hukommelsesunderskud. Epocrates Online. Tilgængelig fra internettet på https://online.epocrates.com/u/2911710/Evaluation+of+memory+deficit/Differential/Overview (rev.14/12/2010, citeret 19/9/2011).

ACGME-kompetencer fremhævet af case

• Patientpleje
  1. Ved interaktion med patienter og deres familier kommunikerer sundhedspersonalet effektivt og udviser omsorgsfuld og respektfuld adfærd.
  2. Der indsamles væsentlige og nøjagtige oplysninger om patienterne.
  3. Der træffes informerede beslutninger om diagnostiske og terapeutiske indgreb baseret på patientoplysninger og præferencer, ajourført videnskabelig evidens og klinisk vurdering.
  4. Der udarbejdes og gennemføres patientbehandlingsplaner.
  5. Patienterne og deres familier rådgives og uddannes.
  8. Der ydes sundhedsydelser med henblik på at forebygge sundhedsproblemer eller bevare sundheden.
• Medicinsk viden
  10. Der demonstreres en undersøgende og analytisk tænkende tilgang til den kliniske situation.
  11. Grundlæggende og klinisk understøttende videnskaber, der er relevante for deres fagområde, er kendt og anvendes.
• Interpersonelle og kommunikative færdigheder
  17. Der skabes og opretholdes et terapeutisk og etisk forsvarligt forhold til patienterne.
  18. Ved hjælp af effektive nonverbale, forklarende, spørgende og skriftlige færdigheder anvender sundhedspersonalet effektive lyttefærdigheder og indhenter og giver oplysninger.
• Professionalism
  20. Der udvises respekt, medfølelse og integritet, en lydhørhed over for patienternes og samfundets behov, som går forud for egeninteresse, ansvarlighed over for patienterne, samfundet og professionen og en forpligtelse til at yde en fremragende indsats og løbende faglig udvikling.

  Author

  Donna M. D’Alessandro, MD
  Professor i pædiatri, University of Iowa Children’s Hospital

  Del dette: