En del stof til eftertanke:
I september i år var den gennemsnitlige gæld i form af studielån 29.939 dollars; for kreditkortsgæld var tallet 6.513 dollars. Og hvad angår realkreditlån til boliger? 174.137 dollars pr. husstand.
Afhængigt af, hvordan din økonomi ligger i forhold til ovenstående tal – gennemsnitlig, over gennemsnittet eller (og jeg håber, at det er tilfældet) under gennemsnittet – tænker du måske: “Er det for meget gæld?”
Generelt set gælder det, at jo mindre gæld du har, jo bedre. De penge, som du nu bruger på dine kreditkort eller anden gæld, kunne bruges til pensionsopsparing, en nødfond eller dit barns uddannelse. Alligevel er det ikke dårligt med en vis gæld. Faktisk er en lille smule gæld uundgåelig, medmindre du har betalt dit hus og din bil kontant.
Og der er, for en god ordens skyld, også god gæld. Den giver dig noget vigtigt – det tag over hovedet, den bil, du kører frem og tilbage til arbejdet, og en universitetsuddannelse. Du kan normalt skelne den fra dårlig gæld (den slags, der skaffer dig ting, du egentlig ikke har brug for), fordi renten vil være lavere og ofte skattefradragsberettiget.
Nøglen er at overveje din gæld i forhold til din indkomst – det vil sige den procentdel af din indkomst, som du har i gæld.
Som en generel regel bør din samlede gæld (eksklusive realkreditlån) ikke være mere end 10 til 15 procent af din indkomstløn (dvs. efter at du har fratrukket skatter og lignende). Hvis du sandsynligvis ikke vil pådrage dig yderligere gæld eller uventede udgifter, kan du måske klare op til 20 procent. Inklusive dit realkreditlån bør dit gældsniveau ikke overstige mere end 36 procent af din indkomstløn.
Hvorfor 36 procent? Jeg har ikke trukket det tal op af en hat, det lover jeg. Dit gældskvoteforhold (DTI) er faktisk et ret vigtigt tal – nogle gange er det lige så vigtigt som din kreditvurdering. Långivere ser på forholdet, når de forsøger at beslutte, om de skal låne dig penge eller udvide kreditten. En DTI på 36 eller lavere viser, at du har en god balance mellem din gæld og din indkomst, og at du – det er det, der er vigtigst for långiverne – kan klare dine månedlige lånebetalinger.
Du kan beregne din DTI med pen og papir (eller, hvis du er matematisk uinteresseret, med en lommeregner). Først skal du lægge alle dine månedlige gældsforpligtelser sammen: dit realkreditlån, afdrag på boliglån, billån, studielån, de månedlige minimumsbetalinger på dine kreditkort og eventuelle andre lån, du måtte have. Divider denne sum med din månedlige bruttoindkomst, og voila – så har du din DTI.
Hvis din gældsbyrde er højere end 36 procent af din månedlige bruttoindkomst, er det nu på tide at overveje at betale gælden ned, hvis du ikke allerede gør det. Skær ned på dine udgifter eller søg efter måder at reducere dine udgifter på. Med realkreditrenter, der for nylig ramte rekordlave niveauer (det 30-årige fastforrentede realkreditlån faldt til 3,94 % i den uge, der sluttede den 6. oktober), er det første, du bør gøre, at overveje refinansiering. Og lad ikke være med at stoppe med dit hus – du kan også refinansiere dit billån til en lavere rente, og det tager kun ca. 15 minutter.
Og selv om din gældsbyrde er lav, så husk: der kan være bedre måder at bruge pengene på. Mit råd? Uanset hvor meget gæld du har lige nu, så betal den ned – og når den er væk, så tag disse betalinger og begynd at bruge dem på din opsparing.
