Baggrund
Diagnosen akut myeloid leukæmi (AML) er forbundet med en dårlig prognose, især for patienter over 65 år og patienter med recidiverende eller refraktær sygdom. Der vides kun lidt om det specifikke sted, hvor AML-patienter dør, og hvordan sygdomsstatus, terapeutisk behandling og symptomer påvirker dødsstedet.
Metoder
Vi foretog en retrospektiv deskriptiv analyse af konsekutive patienter med AML, der døde på vores institution mellem januar 2007 og december 2012. Ud over dødsstedet omfattede de interessante variabler: sygdomsstatus ved døden, tidligere transplantation, tidligere kemoterapi, tilstedeværelse af en dedikeret plejer, køn og alder ved diagnosen. Sygdomsstatus blev klassificeret som: ny diagnose, aktiv sygdom, recidiv eller i remission. En ny diagnose blev defineret som en diagnose inden for de foregående 30 dage. Aktiv sygdom blev defineret som sygdom efter 30 dage og uden forudgående remission. Lægejournalerne blev gennemgået for at fastslå, om der blev konsulteret en palliativ tjeneste, og hvilke symptomer der blev rapporteret i løbet af de sidste to uger af livet. Kategoriske variabler blev sammenlignet mellem grupperne ved hjælp af chi-square og kontinuerlige variabler ved hjælp af Kruskal Wallis-testen. Resultater
Vi identificerede 166 patienter med AML. Størstedelen af undersøgelsespatienterne var hvide (90 %) og mænd (55 %) med en medianalder på 69 år (interval 21-94 år). Sygdommen blev karakteriseret som de novo AML (49%), terapirelateret (14%), sekundær til forudgående myelodysplasi (29%) eller anden hæmatologisk sygdom (8%). Mediantiden fra diagnose til død var 5,5 måneder (interval 0,7-50,4). De fleste (82 %) havde aktiv AML på dødstidspunktet. Andre dødsårsager omfattede transplantationsrelaterede komplikationer (8 %), sepsis (4 %), blødning (2 %) eller andre (4 %) årsager. Konsultation om palliativ pleje fandt sted i 35 % af tilfældene. Konsultationerne fandt typisk sted sent i sygdomsforløbet med en mediantid fra første konsultation til dødstidspunktet på 8 dage (interval 0-122 dage). Der forelå oplysninger om dødsstedet for 154 patienter, hvoraf 23 (15 %) døde på hospice, 41 (27 %) i hjemmet, 48 (31 %) døde under indlæggelse i en seng uden for intensivafdelingen, og 42 (27 %) døde enten på intensivafdelingen eller på skadestuen. Dødsstedet var signifikant forbundet med sygdomsstatus ved døden (p< 0,0001, figur 1), tidligere anthracyclin/cytarabinbaseret induktionsbehandling (p=0,01), social støtte/dedikeret plejer (p=0,05) og alder ved diagnosen (p<0,0001). Af de patienter, der døde på intensivafdelingen/ED, var en større andel yngre med en medianalder på 61 år (interval på 30-83 år). Af dem med en ny diagnose af AML døde 36 % på intensivafdelingen eller i en hospitalsseng uden for intensivafdelingen (33 %) og 30 % i hjemmet eller på et hospice. Patienter i fuldstændig remission døde for det meste på intensivafdelingen eller skadestuen (80 %), mens patienter med tilbagefald af sygdommen døde i forskellige omgivelser, herunder i hjemmet (33 %), på hospitalet (33 %), på hospice (20 %) eller på intensivafdelingen eller skadestuen (15 %). En større andel (23 %) af dem, der ikke havde modtaget induktionskemoterapi, døde på hospice end dem, der havde modtaget induktionskemoterapi, end dem, der havde fået det (9 %). Omvendt havde de, der havde modtaget induktionskemoterapi, en højere andel af dødsfald på intensivafdelingen/ED (36 %) end de, der ikke havde modtaget induktionskemoterapi (15 %). En større andel af dem med social støtte døde i hjemmet/hospice (30 % vs. 5 %) og en lavere andel døde på hospice (13 % vs. 27 %). De hyppigst rapporterede symptomer omfattede smerter (38 %), delirium (29 %) og blødning (23 %). De 37 rapporterede blødningshændelser omfattede blødning i mund- og næsehule (28 %), blødning af bløddele (5 %), store mængder lungeblødning (8 %), gastrointestinal (13 %) og intrakraniel blødning (38 %).
Konklusioner
De fleste AML-patienter befinder sig på et hospital på dødstidspunktet. Vigtige faktorer for dødsstedet omfatter alder ved diagnose, sygdomsstatus, social støtte og tidligere induktionskemoterapi. Symptomer ved livets afslutning omfattede smerter, delirium og blødning. Palliativ pleje blev ikke udnyttet optimalt i de fleste tilfælde. Der er behov for interventioner for at forbedre symptomhåndteringen og udnyttelsen af sundhedsplejen ved livets afslutning for patienter med AML.
Fathi:Seattle Genetics: Medlemskab af en virksomheds bestyrelse eller rådgivende udvalg, Forskningsfinansiering; Merck:: Medlemskab af en virksomheds bestyrelse eller rådgivende udvalg, Forskningsfinansiering: Merck: Medlemskab af en virksomheds bestyrelse eller rådgivende udvalg; Agios: Medlemskab af en virksomheds bestyrelse eller rådgivende udvalg: Agios: Medlemskab af en virksomheds bestyrelse eller rådgivende udvalg; Exelexis: Medlemskab af en virksomheds bestyrelse eller rådgivende udvalg; Exelexis: Medlemskab af en virksomheds bestyrelse eller rådgivende udvalg: Takeda Pharmaceuticals International Co: Research Funding; Ariad: Finansiering:: Ariad. Attar:Agios: Ansættelse.
