Kære redaktør:
Dobbeltdiagnoser blev først identificeret i 1980’erne blandt personer med samtidig alvorlig psykisk sygdom og stofmisbrugsforstyrrelser.1,2 I dag bruger Substance Abuse and Mental Health Services Administration (SAMSHA) udtrykket co-occurring disorders (COD) til at henvise til de førnævnte samtidige lidelser. COD defineres som sameksisterende stofrelaterede og psykiske lidelser. Patienter, der siges at have co-coccurring disorders, har en eller flere stofrelaterede lidelser samt en eller flere psykiske lidelser.3 Ifølge National Survey on Drug Use and Health rapporterede skønsmæssigt 2,7 millioner voksne på 18 år eller derover en co-coccurring major depressive episode og en alkoholforstyrrelse i løbet af det foregående år. Blandt disse voksne modtog 40,7 % ikke behandling for nogen af disse lidelser.4 Over 24 millioner amerikanere rapporterede alvorlig psykisk lidelse, og 21,3 % af denne befolkning havde aktive stofmisbrugs-/afhængighedsforstyrrelser som defineret i Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, Fourth Edition, Text Revision (DSM-IV-TR).5 I øjeblikket er der ingen diagnostiske kriterier for dobbeltdiagnoser eller samtidige lidelser i DSM-IV-TR.6 På grund af den høje forekomst af denne lidelse er det nødvendigt at udvikle standardiserede diagnosekriterier og tilføje dem til DSM for at hjælpe klinikere med at stille en korrekt og rettidig diagnose og behandle disse patienter. En kritisk analyse af dette emne kræver forskning for at evaluere de diagnostiske kriterier for dobbeltdiagnosen samt for at identificere, hvilke co-coccurring disorders der opfylder kriterierne.
Individer, der er diagnosticeret med co-coccurring disorders, har ofte brug for mere intensiv behandling på grund af kompleksiteten af deres sag, hvilket understreger vigtigheden af, at klinikere yder en effektiv og effektiv behandling til disse patienter. Personer, der er diagnosticeret med cooccurring disorders, står over for større konsekvenser af stofmisbrug sammenlignet med de patienter, der kun er diagnosticeret med en psykisk sygdom som f.eks. skizofreni eller bipolar lidelse.7 Eksempler på sådanne konsekvenser omfatter større forværring af psykiatriske symptomer, manglende overholdelse af medicinering, en stigning i aggressiv og voldelig adfærd, dårlig personlig hygiejne, besøg på skadestuen og indlæggelser i psykiatrien.1, 8-12
I midten af 1980’erne modtog dobbeltdiagnosticerede patienter behandling for enten den psykiske lidelse eller den stofrelaterede lidelse.13 På grund af de lave succesrater for denne population anbefalede National Institute of Mental Health, National Institute of Drug Abuse og National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism integration af behandling for psykiske og stofrelaterede lidelser for denne population.2,14-16 Denne anbefalede integrerede behandlingstilgang har givet modstridende empiriske beviser for effektiviteten af denne type behandling for dobbeltdiagnosticerede personer.2,7 De metodologiske problemer, der opstår for forskere, der undersøger effektiviteten af integrerede behandlingstilgange for dobbeltdiagnosticerede patienter, begynder med de inkonsekvente diagnostiske kriterier, som klinikere bruger til at henvise patienter til passende behandlingsprogrammer.13 Dette problem indikerer yderligere behov for standardiserede diagnostiske kriterier for dobbeltdiagnose for at klinikere kan identificere personer, der er egnede til integreret behandling, og også for at udvikle en effektiv modalitet til behandling af denne komplekse population med en bred vifte af psykiske lidelser. Ved at standardisere denne definition af dobbeltdiagnose vil personer med dobbeltdiagnose blive identificeret universelt af klinikere snarere end af individuelle faglige udtalelser.
Dette brev har til formål at opfordre til forskning for at udvikle standardiserede diagnostiske kriterier for personer, der er diagnosticeret med samtidig forekommende stofrelaterede og psykiske lidelser. Ved at opstille diagnostiske kriterier kan forskerne præcist udvikle passende behandlinger for identificerede sameksisterende psykiske og stofrelaterede lidelser. Denne opfordring til forskning er også nødvendig for at identificere effektive behandlingsmetoder for andre undergrupper af den dobbeltdiagnosticerede befolkning, f.eks. militærpersonale. Der er en stor gruppe militærfolk, der vender tilbage fra Irak og Afghanistan i USA. Ca. 56 % af det militærpersonale, der blev udskrevet fra tjenesten mellem september 2001 og september 2005, er blevet identificeret med to eller flere psykiske lidelser, der forekommer samtidig.17 Ved at standardisere de diagnostiske kriterier for dobbeltdiagnoser kan dette militærpersonale have mulighed for at blive henvist til integrerede behandlingsprogrammer efter behov på grundlag af disse nyudviklede kriterier. Snart vil de negative virkninger af krigen vende hjem igen, hvilket ses blandt det store antal soldater, der vender hjem med identificerede samtidige lidelser. Psykisk sundhedspersonale er nødt til at diagnosticere og behandle disse personer hensigtsmæssigt og hurtigt på grund af de potentielle alvorlige konsekvenser, der er forbundet med denne lidelse.
