I løbet af de seneste to årtier er der blevet beskrevet mange patologiske genetiske varianter i SCN5A, genet, der koder for den poredannende underenhed af den kardiale (monomere) natriumkanal Nav1.5, som er beskrevet. Negativ dominans er et klassisk genetisk koncept, der involverer et “giftigt” mutantpeptid, der interfererer negativt med det medudtrykte vildtypeprotein og dermed reducerer dets cellulære funktion. Dette fænomen er blevet beskrevet for genetiske varianter af multimeriske K+-kanaler, hvis mekanismer er velforståede. Uventetvis viser flere patologiske SCN5A-varianter, der er knyttet til Brugada-syndromet, også en sådan dominant-negativ (DN)-virkning. De molekylære determinanter for disse observationer er imidlertid endnu ikke opklaret. Denne oversigtsartikel opsummerer de seneste resultater, der beskriver de mekanismer, der ligger til grund for DN-fænomenet i genetiske varianter af K+-, Ca2 +-, Cl- og Na+-kanaler og især Brugada syndrom-varianter af Nav1.5. Denne artikel er en del af et særnummer med titlen: Cardiomyocyte Biology: Integration of Developmental and Environmental Cues in the Heart redigeret af Marcus Schaub og Hughes Abriel.
