CTaylor Favoriteret Favorit 114
Strøm
Vi kan tænke på den mængde vand, der strømmer gennem slangen fra tanken, som strøm. Jo højere trykket er, jo større er strømmen, og omvendt. Med vand ville vi måle mængden af det vand, der strømmer gennem slangen i løbet af et bestemt tidsrum. Med elektricitet måler vi mængden af ladning, der strømmer gennem kredsløbet i løbet af et bestemt tidsrum. Strømmen måles i ampere (normalt blot benævnt “ampere”). En ampere er defineret som 6,241*10^18 elektroner (1 Coulomb) pr. sekund, der passerer gennem et punkt i et kredsløb. Ampere repræsenteres i ligninger ved bogstavet “I”.
Lad os nu sige, at vi har to tanke med hver en slange, der kommer fra bunden. Hver tank har nøjagtig den samme mængde vand, men slangen på den ene tank er smallere end slangen på den anden.
Vi måler det samme tryk for enden af hver af slangerne, men når vandet begynder at løbe, vil vandets strømningshastighed i tanken med den smallere slange være mindre end vandets strømningshastighed i tanken med den bredere slange. Elektrisk set er strømmen gennem den smallere slange mindre end strømmen gennem den bredere slange. Hvis vi ønsker, at strømmen skal være den samme gennem begge slanger, skal vi øge mængden af vand (ladning) i tanken med den smallere slange.
Derved øges trykket (spændingen) i enden af den smallere slange, hvilket presser mere vand gennem tanken. Dette er analogt med en stigning i spændingen, der medfører en stigning i strømmen.
Nu begynder vi at se sammenhængen mellem spænding og strøm. Men der er en tredje faktor, der skal tages i betragtning her: slangens bredde. I denne analogi er slangens bredde modstanden. Det betyder, at vi er nødt til at tilføje endnu et udtryk til vores model:
- Vand = Ladning (målt i coulomb)
- Dryk = Spænding (målt i volt)
- Flow = Strøm (målt i ampere, eller “ampere” forkortet)
- Slangebredde = Modstand
