Overblik
Anfald i frontallappen er en almindelig form for epilepsi, en neurologisk lidelse, hvor grupper af hjerneceller sender unormale signaler og forårsager anfald. Disse typer af anfald stammer fra den forreste del af hjernen.
Anormalt hjernevæv, infektion, skade, slagtilfælde, tumorer eller andre tilstande kan også forårsage frontallapsanfald.
Da frontallappen er stor og har vigtige funktioner, kan frontallapsanfald give usædvanlige symptomer, som kan se ud til at være relateret til psykiatriske problemer eller en søvnforstyrrelse. De opstår ofte under søvn.
Medicin kan normalt kontrollere frontallapsanfald, men operation eller en elektrisk stimuleringsanordning kan være muligheder, hvis antiepileptisk medicin ikke er effektiv.
Hver side af din hjerne indeholder fire lapper. Frontallappen er vigtig for kognitive funktioner og kontrol af frivillig bevægelse eller aktivitet. Den parietale lobe behandler information om temperatur, smag, berøring og bevægelse, mens den occipitale lobe primært er ansvarlig for synet. Tindingelappen behandler erindringer og integrerer dem med fornemmelser af smag, lyd, syn og berøring.
Symptomer
Frontallapsanfald varer ofte mindre end 30 sekunder. I nogle tilfælde er der øjeblikkelig bedring.
Tegn og symptomer på frontallapsanfald kan omfatte:
- Hoved og øjenbevægelse til den ene side
- Helt eller delvist manglende reaktionsevne eller talebesvær
- Eksplosive skrig, herunder bandeord, eller latter
- Abnormale kropsholdninger, såsom at den ene arm strækkes, mens den anden bøjes, som om personen poserer som en fægter
- Repetitive bevægelser, som f.eks. vuggen, cykeltræk eller bækkenfremstød
Hvornår skal du gå til lægen
Søg din læge, hvis du har tegn eller symptomer på et anfald. Ring 112 eller tilkald akut lægehjælp, hvis du ser nogen have et anfald, der varer længere end fem minutter.
Orsager
Frontallapsanfald, eller frontallaps-epilepsi, kan skyldes abnormiteter – såsom tumorer, slagtilfælde, infektion eller traumatiske skader – i hjernens frontallapper.
Frontallapsanfald er også forbundet med en sjælden arvelig lidelse kaldet autosomal dominant natlig frontallapsepilepsi. Hvis en af dine forældre har denne form for epilepsi, har du 50 procent chance for at arve det unormale gen, der forårsager denne lidelse, og selv udvikle sygdommen.
For omkring halvdelen af de mennesker, der har frontallappeepilepsi, er årsagen fortsat ukendt.
Komplikationer
- Status epilepticus. Frontallapsanfald, som har tendens til at forekomme i klynger, kan fremkalde denne farlige tilstand, hvor anfaldsaktiviteten varer meget længere end normalt. Betragt anfald, der varer længere end fem minutter, som en medicinsk nødsituation, og søg straks hjælp.
- Skade. De bevægelser, der opstår under frontallapsanfald, resulterer undertiden i skader på den person, der har anfaldet. Anfald kan også resultere i ulykker og drukning.
- Pludselig uforklarlig død ved epilepsi (SUDEP). Af ukendte årsager har personer, der har anfald, en større risiko end gennemsnittet for at dø uventet. Mulige faktorer omfatter hjerte- eller vejrtrækningsproblemer, måske relateret til genetiske abnormiteter. At kontrollere anfaldene så godt som muligt med medicin synes at være den bedste forebyggelse af SUDEP.
- Depression og angst. Begge er almindelige hos personer med epilepsi. Børn har også en højere risiko for at udvikle opmærksomhedsunderskud/hyperaktivitetsforstyrrelse.
Diagnose
Frontallappeepilepsi kan være vanskelig at diagnosticere, fordi symptomerne kan forveksles med psykiatriske problemer eller søvnforstyrrelser, som f.eks. natteskræk. Det er også muligt, at nogle anfaldsvirkninger, der findes i frontallappen, kan være resultatet af anfald, der begynder i andre dele af hjernen.
Din læge vil gennemgå dine symptomer og din sygehistorie og give dig en fysisk undersøgelse. Du vil måske også få foretaget en neurologisk undersøgelse, som vil vurdere:
- Muskelstyrke
- Sanselige færdigheder
- Høre og tale
- Syn
- Koordination og balance
Din læge vil måske foreslå følgende undersøgelser.
-
Hjerneskanninger. Billeddannelse af hjernen, normalt MRI, kan afsløre kilden til frontallapsanfaldene. En MR-scanning bruger radiobølger og et kraftigt magnetfelt til at producere detaljerede billeder af blødt væv, som hjernen består af.
En MR-scanning indebærer, at man skal ligge på en smal palle, der glider ind i et langt rør. Undersøgelsen tager ofte omkring en time. Nogle mennesker føler sig klaustrofobiske i MRI-maskiner, selv om selve testen er smertefri.
- Elektroencefalogram (EEG). Et EEG overvåger den elektriske aktivitet i din hjerne via en række elektroder, der er fastgjort til din hovedbund. EEG’er er ofte nyttige til at diagnosticere nogle typer epilepsi, men resultaterne kan være normale ved frontallappeepilepsi.
- Video EEG. Video EEG udføres normalt under et ophold med overnatning på en søvnklinik. Både et videokamera og en EEG-monitor kører hele natten. Lægerne kan derefter matche det, der fysisk sker, når du får et anfald, med det, der vises på EEG’et under anfaldet.
Behandling
I løbet af det seneste årti er behandlingsmulighederne for frontallapsanfald blevet udvidet. Der findes nyere typer af anfaldsmedicin samt en række kirurgiske indgreb, der kan hjælpe, hvis medicinen ikke virker.
Medicin
Alle anfaldsmediciner synes at virke lige godt til at kontrollere frontallappens anfald, men ikke alle bliver anfaldsfri på medicin. Din læge kan prøve forskellige typer anfaldsmedicin eller få dig til at tage en kombination af medicin for at kontrollere dine anfald. Forskere fortsætter med at lede efter ny og mere effektiv medicin.
Kirurgi
Hvis dine anfald ikke kan kontrolleres med medicin, kan en operation være en mulighed. Kirurgi indebærer en præcisering af de områder i hjernen, hvor anfaldene opstår.
To nyere billeddannelsesteknikker – single-photon emission computeriseret tomografi (SPECT) og subtraktion ictal SPECT koregistreret til MRI (SISCOM) – kan hjælpe med at identificere det område, der genererer anfaldene.
En anden billeddannelsesteknik, kendt som hjernekortlægning, bruges almindeligvis før epilepsioperation. Ved hjernekortlægning implanteres elektroder i et område af hjernen, og ved hjælp af elektrisk stimulering bestemmes det, om det pågældende område har en vigtig funktion, hvilket ville udelukke en operation på det pågældende område. Desuden bruges funktionel MRT (fMRI) til at kortlægge sprogområdet i hjernen.
Hvis du bliver opereret for dine frontallapsanfald, vil du sandsynligvis fortsat have brug for anfaldsmedicin efter operationen, om end muligvis i en lavere dosis.
Kirurgi for epilepsi kan omfatte:
- Fjernelse af brændpunktet. Hvis dine anfald altid begynder ét sted i hjernen, kan fjernelse af denne lille del af hjernevævet måske reducere eller fjerne dine anfald.
- Isolering af brændpunktet. Hvis den del af hjernen, der forårsager anfald, er for vigtig til at blive fjernet, kan kirurgerne foretage en række snit for at hjælpe med at isolere den pågældende del af hjernen. Dette forhindrer, at anfaldene flytter sig til andre dele af hjernen.
- Stimulering af vagusnerven. Dette indebærer, at der implanteres en anordning – svarende til en pacemaker til hjertet – for at stimulere din vagusnerve. Denne procedure reducerer normalt antallet af anfald.
- At reagere på et anfald. En responsiv neurostimulator er en nyere type implanteret anordning. Den aktiveres kun, når du begynder at få et anfald, og den forhindrer anfaldet i at opstå.
- Dyb hjernestimulering (DBS). Denne nyere procedure indebærer, at der implanteres en elektrode i din hjerne, som er forbundet til en stimuleringsanordning, der ligner en pacemaker, og som placeres under huden på dit bryst. Enheden sender signaler til elektroden for at stoppe de signaler, der udløser et anfald.
I vagusnervestimulation stimulerer en implanteret pulsgenerator og en ledningstråd vagusnerven, hvilket fører til stabilisering af unormal elektrisk aktivitet i hjernen.
Dyb hjernestimulering indebærer, at der implanteres en elektrode dybt inde i din hjerne. Den mængde stimulering, der leveres af elektroden, styres af en pacemakerlignende anordning, der placeres under huden i dit bryst. En ledning, der går under huden, forbinder enheden med elektroden.
Livsstil og hjemmebehandlinger
Somme anfald kan udløses af alkoholindtagelse, rygning og især mangel på søvn. Der er også tegn på, at alvorlig stress kan fremkalde anfald, og at anfaldene selv kan forårsage stress. Hvis man så vidt muligt undgår disse udløsende faktorer, kan det være med til at forbedre anfaldskontrollen.
Alternativ medicin
Nogle mennesker med almindelige neurologiske lidelser, herunder kramper, henvender sig til komplementær og alternativ medicin, f.eks:
- Kurantpræparater
- Akupunktur
- Psykoterapi
- Sind-krops-teknikker
- Homeopati
Forskere undersøger disse behandlinger i håb om at kunne fastslå deres sikkerhed og effektivitet, men der mangler for det meste stadig gode beviser. Der er visse beviser for, at en streng diæt med højt fedtindhold og lavt kulhydratindhold (ketogen diæt) kan være effektiv, især for børn.
Mange mennesker med epilepsi bruger urtemedicin. Der er dog kun lidt dokumentation for deres effektivitet, og nogle kan medføre en øget risiko for anfald.
Marijuana (cannabis) er et af de mest almindeligt anvendte naturlægemidler til behandling af epilepsi, men de fleste beviser viser ikke, at det hjælper. Der er dog kun få data til rådighed, og forskningen i dets anvendelighed er i gang. Lad din læge vide, hvis du bruger cannabis.
Food and Drug Administration regulerer ikke urteprodukter, og de kan interagere med andre antiepileptiske lægemidler, du tager, hvilket kan bringe dit helbred i fare. Tal med din læge, før du tager urte- eller kosttilskud til dine anfald.
Håndtering og støtte
Nogle mennesker med epilepsi er flove eller frustrerede over deres tilstand. Anfald i frontallappen kan være særligt pinlige, hvis de indebærer højlydte ytringer eller seksuelle bevægelser.
Forældre til børn med anfald i frontallappen kan finde oplysninger, ressourcer og følelsesmæssige forbindelser fra støttegrupper for at hjælpe deres børn og dem selv. Rådgivning kan også være en hjælp. Voksne med epilepsi kan også finde støtte gennem personlige og online grupper.
Forberedelse til en aftale
Du vil sandsynligvis først gå til din familielæge, som måske vil henvise dig til en neurolog.
Hvad du kan gøre
Bede et familiemedlem eller en ven om at tage med dig til lægen for at hjælpe dig med at huske de oplysninger, du får.
Før en liste over:
- Dine symptomer, selv dem, der ikke synes at have noget at gøre med årsagen til, at du har bestilt tid, hvornår de begyndte, og hvor ofte de forekommer
- Al medicin, vitaminer og kosttilskud, du tager, herunder doser
- Spørgsmål til lægen
Nogle spørgsmål, du kan stille din læge, omfatter:
- Hvad er sandsynligvis årsag til mine symptomer eller min tilstand?
- Vil jeg sandsynligvis få flere krampeanfald? Vil jeg få forskellige typer af anfald?
- Hvilke prøver har jeg brug for? Kræver de nogen særlig forberedelse?
- Hvilke behandlinger er tilgængelige, og hvilke anbefaler du?
- Jeg har andre medicinske problemer. Hvordan kan jeg håndtere dem sammen?
- Er en operation en mulighed?
- Vil jeg have begrænsninger i min aktivitet? Vil jeg kunne køre bil?
- Er der brochurer eller andet trykt materiale, som jeg kan få? Hvilke websteder anbefaler du?
Hvad kan du forvente af din læge
Din læge vil sandsynligvis stille dig spørgsmål, såsom:
- Mærkede du nogen usædvanlige fornemmelser før anfaldene?
- Hvor ofte forekommer anfaldene?
- Kan du beskrive et typisk anfald?
- Hvor lang tid varer anfaldene?
- Finder anfaldene sted i klynger?
- Får de alle det samme udseende, eller er der forskellige anfaldsadfærd, som du eller andre har set?
- Har du bemærket anfaldsudløsende faktorer, såsom sygdom eller søvnmangel?
- Har nogen i din nærmeste familie nogensinde haft anfald?
