I gamle dage brugte man obsidiansten til at fremstille spejle. Disse sten kunne, når de var polerede, reflektere med en stor klarhed. Efterhånden som civilisationen udviklede sig, gjorde teknologien det også. Efterhånden begyndte man at bruge guld, sølv og aluminium til at fremstille spejle på samme måde som man brugte obsidiansten. Omkring 1600 e.Kr. blev forsølvningsprocessen, som blev den mest populære måde at fremstille spejle på, introduceret, og den anvendes selv i dag.
I den klassiske oldtid blev massivt metal (bronze, senere sølv) brugt til at fremstille spejle, og spejle var for dyre; de var også tilbøjelige til at korrodere.
Venetianske glasmagere introducerede processen med at fremstille spejle af plade i det 16. århundrede. De dækkede bagsiden af glasset med kviksølv for at opnå en næsten perfekt og uforvrænget refleksion.
I dag formes spejlsubstratet først, derefter poleres og renses det og dækkes til sidst.
Metoden til fremstilling af spejle er meget enkel. Spejle fremstilles ved at påføre en reflekterende belægning på en glasplade. Glas er en vigtig spejlkomponent på grund af dets gennemsigtighed, lette fremstilling, stivhed, hårdhed og evne til at få en glat overflade, men det er ikke et særligt godt materiale til refleksion.Materialer, der almindeligvis anvendes, er metalbelægninger som sølv, guld eller krom. Nutidens glasspejle er oftest belagt med ikke-toksisk sølv eller aluminium.
Det er meget vigtigt, at glasset er poleret til perfektion, idet enhver dyp eller urenhed efterladt på glasset ville lave bølger i spejlet, hvilket ville forårsageforvrængning af det reflekterede billede.
Der er mange metoder til at belægge glas med det valgte metal for at danne et spejl. I industrielle produktioner belægges glas ved at bringe metallet i kog i særlige kamre, hvorefter metallet kondenseres på glaspladen for at danne en tynd, men perfekt belægning af metallet. Spejlets bagside males for at forhindre beskadigelse af metalbelægningen.
Spejle skal være specielt udformet for at blive effektive, og de glasplader, der anvendes, skal være flade og holdbare. Til husholdningsbrug er spejlets tykkelse meget vigtig, idet dets styrke stiger proportionalt med dets tykkelse. For tunge spejle og spejle, der anvendes til videnskabelig forskning, skal overfladen være udformet på en særlig måde for at bevare ensartetheden, samtidig med at der tilføjes en krumning. Denne proces giver spejlet evnen til både at fokusere og reflektere lyset. Hvilken slags belægning der skal anvendes, afhænger af spejlets udformning. Holdbarhed og refleksionsevne er de vigtigste egenskaber ved valget af belægningen.
En vigtig del af fremstillingsprocessen er kvalitetskontrollen af spejle. Inspektion af spejlets overflade udføres normalt med det bløde øje eller et mikroskop for at kontrollere, om der er ridser eller ujævnheder.
