På de fleste sprog ville det være en diagnose, hvis nogen sagde, at du havde kræft. På hollandsk er det mere sandsynligt, at det er en fornærmelse. Kankerlijer (“kræft-suffer”) er et af en lang række nederlandske skældsord og skældsord, der er afledt af sygdomme. En uønsket person kan få at vide, at han skal “tyfus af” (optyfussen) eller “få forbruget” (krijg de tering). Hvis man på (amerikansk) engelsk griner sig ihjel, kan man på nederlandsk “grine sig selv af pleuritis” (lachen je de pleuris). Ingen i England er blevet kaldt en “poxy bitch” i århundreder, men i Nederlandene kan man stadig kalde nogen for en pokkenteef. En forbandet lang vej er en klereneind (“kolera-end”). Og så videre.
Din browser understøtter ikke <audio>-elementet.
Nyd mere lyd og podcasts på iOS eller Android.
Da bandeord er baseret på sociale tabuer, er de i de fleste kulturer knyttet til sex, ekskrementer eller religion. Det er mange hollandske bandeord også, men de føles ofte svagere end de medicinske ord. Schijt minder mindre om sin engelske slægtning og mere om det blidere franske merde. Mierenneuker (“myre-fucker”) er et anodisk udtryk for en person, der går op i detaljer. “Luder” er også en fornærmelse på hollandsk, men da rapperen Lil’ Kleine sidste efterår havde et skænderi med popsangerinden Anouk, brugte han det hårdere kankerhoer (“kræftluder”).
Forskere er ikke sikre på, hvorfor hollænderne bander med sygdomme. En teori forbinder det med calvinismen, den puritanske variant af protestantismen, der slog igennem her i det 16. århundrede, og som går ud på, at dyden hos dem, der er bestemt til himlen, vil vise sig i verdslig velstand, sundhed og hygiejne. “Der skete et skift i fokus fra livet efter døden til dette liv, hvilket f.eks. mindskede styrken af “for fanden””,” siger Marten van der Meulen, en hollandsk sprogforsker og forfatter til en bog om bandeord. Ifølge denne teori kan “en forbandelse være stærkere, hvis man brugte noget i det virkelige liv, f.eks. en sygdom.”
Der er dog også det, som sprogforskere kalder frekvenshypotesen: Hollænderne kan forbande med sygdomme, simpelthen fordi det slog an. Sprog er, som Laurie Anderson sagde, en virus. Måske vil hollandske børn en dag vildføre hinanden på legepladsen med råb om coronalijer.
Denne artikel er udkommet i den trykte udgave i Europa-sektionen under overskriften “Dutch disease”
