Historisk set er søvnløshed blevet betragtet som sekundær til andre lidelser som f.eks. depression. Tanken var, at man blev deprimeret – og at ens søvn blev forstyrret som følge heraf. Det kunne indebære, at man havde svært ved at falde i søvn, var for længe vågen om natten eller vågnede tidligere end håbet.
Dette kan give mening for dem, der har oplevet depression og fundet ud af, at tanker om foruroligende begivenheder, f.eks. om en afdød elsket eller tidligere fiaskoer, holder dem vågen om natten. Muligheden for, at depression fører til søvnløshed, stemmer også overens med forskning, som jeg har været involveret i – hvor vi fandt, at voksne med søvnløshed var mere tilbøjelige end andre til at have oplevet angst og depression tidligere i livet.
Men kan det virkelig være omvendt? Kan dårlig søvn være med til at gøre dig deprimeret? I løbet af det sidste årti eller deromkring er det blevet mere og mere klart, at forstyrret søvn ofte kommer før en episode af depression, ikke bagefter, hvilket er med til at gøre op med den opfattelse, at søvnproblemer er sekundære i forhold til andre lidelser.
Det er heller ikke så svært at forholde sig til – tænk bare på, hvordan du har det, når du har sovet dårligt. Måske føler du dig grådkvalt eller snapper efter dem omkring dig. Litteraturen synes at bakke op om den idé, at vores evne til at regulere vores følelser er nedsat efter en dårlig nattesøvn. Søvnløshed har også vist sig at forudsige depression defineret i henhold til diagnostiske kriterier.
Så hvorfor fører dårlig søvn til depression? Der er blevet foreslået mange forskellige mekanismer. For at give blot nogle få eksempler, lad os starte med at tænke på vores adfærd. Jeg er for eksempel mere tilbøjelig til at aflyse en aften i byen med venner eller et træningshold efter en dårlig nattesøvn. Dette kunne være en del af problemet, da sådanne begivenheder netop er dem, der kan være med til at holde depressive symptomer på afstand.
Hvis vi tænker på, hvad der sker med hjernen, når vi mangler søvn, er der ledetråde til, hvorfor søvn og depression er forbundet. En undersøgelse om dette emne fokuserede på et område af hjernen kaldet amygdala. Dette er en mandelformet struktur, der ligger dybt inde i hjernen, og som menes at spille en vigtig rolle for vores følelser og angstniveau.
Det blev fundet, at deltagere, der havde været søvnberøvet i ca. 35 timer, viste en større amygdala-reaktion, når de blev præsenteret for følelsesmæssigt negative billeder, sammenlignet med dem, der ikke havde været søvnberøvet. Interessant nok virkede forbindelserne med de dele af hjernen, der regulerer amygdalaen, også svagere – hvilket betyder, at deltagerne måske var mindre i stand til at kontrollere deres følelser. Sådanne resultater kan være med til at forklare, hvordan dårlig søvn faktisk kan forårsage problemer som f.eks. depression.
Arvelig søvnløshed
Igennem årene har jeg i mit eget arbejde anlagt et adfærdsgenetisk perspektiv i et forsøg på at forstå forbindelserne mellem dårlig søvn og depression. Ud fra min tvillingforskning og arbejde ledet af andre ser det ud til, at dårlig søvn og symptomer på søvnløshed til en vis grad kan være en del af den samme genetiske klynge – hvilket betyder, at hvis vi arver gener, der gør os modtagelige for søvnløshed, kan vi også være sårbare over for depression.
Når jeg forsøger at forklare sammenhængen mellem søvn og depression, er jeg også fascineret af det seneste arbejde om immunsystemet og depression. Undersøgelser har vist, at personer, der lider af eller er i risiko for at få en depression, kan udvise høje niveauer af inflammation i deres krop. Deres immunsystem synes at være i hyperdrift, som om det bekæmper en infektion eller heler efter en skade. Når vi forstyrrer eller begrænser søvnen, kan vi også opleve inflammation, så måske kan inflammation også være med til at forklare sammenhængen mellem søvn og depression.
Så hvad kan vi gøre ved det? Det er blevet foreslået i nogen tid nu, at vi ved at forbedre søvnen måske kan forebygge eller behandle depression. For nylig er der begyndt at fremkomme data fra undersøgelser, der tyder på, at dette faktisk kan være tilfældet. For eksempel har forskere fra University of Oxford i samarbejde med den psykologiske terapiudbyder Self Help Manchester evalueret, om en onlinebehandling for søvnløshed reducerer symptomer på angst og depression. De rådede folk med disse vanskeligheder til at tage skridt som f.eks. at holde et konsekvent vågenhedstidspunkt, stå ud af sengen, når de ikke kan sove, og udfordre overbevisninger om, at en dårlig nattesøvn er invaliderende.
De fandt, at både angst- og depressionssymptomer blev reduceret efter behandling for søvnløshed. Andre grupper undersøger i øjeblikket, om vi ved at forbedre vores søvn også kan reducere andre typer af psykiatriske vanskeligheder ved at forbedre vores søvn. Men selv før dette arbejde er afsluttet, er det klare budskab fra den hidtidige forskning: Vi skal begynde at prioritere vores søvn.
